Inkonformitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Inkonformitet benyttes i geologien som betegnelse for en fysisk kontakt mellem 2 lag i en lagserie, der ikke er aflejret under et sammenhængene sedimentationsforløb.

En inkonformitet hvor lagserierne er parallelle kaldes en diskonformitet. Disse skyldes perioder med enten erosion eller manglende sedimentation.[1]

Skitse af en diskonformitet mellem kalksten (det nederste lag) og skiffer (det øverste lag).

Er der en tydelig vinkel mellem den nedre lagserie og den øvre kaldes inkonformiteten for en vinkeldiskordans. Disse opstår typisk, når der sker en tektonisk påvirkning af en lagserie, hvorefter denne serie eroderes inden der på ny aflejres nye sedimenter.[1]

Skitse af en vinkeldiskordans. Det øverste lag er bestående af skiffer, de skråtsillede lag er fra venstre henholdsvis sandsten, kalksten og skiffer.

Den første beskrevne inkonformitet findes ved Siccar Point i Skotland, hvor der ses en tydelig vinkeldiskordans mellem øvre lag af sandsten og konglomerat og nedre lag af sandsten og skiffer. De øverste lag hælder med en vinkel på ca. 20°, mens de nedre lag er næsten vertikale. Stedet blev opdaget og beskrevet af James Hutton i 1788, og har derfor fået navnet ''Huttons inkonformitet''.[2]

Huttons inkonformitet ved Siccar Point i Skotland.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Michelsen, Olaf og Heilmann-Clausen, Claus: ''Kompendium i stratigrafi", 2014''.
  2. ^ Marshak, Stephen: ''Earth - Portrait of a planet", 4. udgave, 2012''.

Se også[redigér | redigér wikikode]