Inkontinens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Inkontinens er et begreb, der beskriver ufrivillig vandladning fra blæren (urininkontinens). Hvornår og hvordan det sker, varierer afhængigt af typen af inkontinens man har. Der findes flere typer af urininkontinens, herunder: stressinkontinens, trang-inkontinens, blandingsinkontinens og overløbsinkontinens.[1]

Inkontinens er en hyppig tilstand verden over. Der er ca. 400.000 personer som døjer med inkontinens i Danmarks befolkning, hvor 2/3 af dem er kvinder. Helt op til 70% af tilfældene kan kureres med en behandling.[2] Det er derfor en god ide at se sin læge, hvis man lider af inkontinens. Det er et fælles problem, og at se sin praktiserende læge kan være det første skridt i retning af at finde en måde til effektivt at styre det. I mange tilfælde kan det også blive helbredt.

Behandling af inkontinens[redigér | redigér wikikode]

Her er en række måder at behandlinger og håndtere inkontinens. Hvis du oplever inkontinens, vil din blære muskler være ustabile, hvilket er årsag til ufrivillig vandladning.

Behandling af inkontinens vil afhænge af hvilken type inkontinens du har, samt graden af ens symptomer. Behandlinger som ikke involverer medicin eller kirurgi omfatter:

· Livsstilsændringer

· Bækkenbundstræning (Kegel øvelser)

· Blæretræning

De forskellige øvelser og behandlinger er beskrevet nedenfor:

Livstilsændringer[redigér | redigér wikikode]

Forkert livstil kan lede til inkontinens f.eks. overvægt, rygning og ingen motion. Derfor kan man ændre sin livsstil ved f.eks. et vægttab, rygestop, samt dyrke regelmæssig motion.

Bækkenbundstræning[redigér | redigér wikikode]

Bækkenbundsmuskler er en gruppe muskler, der spiller en vigtig rolle i støtten og lukning af blæren. Bækkenbundsøvelser er også nyttige til at forebygge inkontinens og nogle undersøgelser har også vist en positiv effekt på seksuel oplevelse for både mænd og kvinder. Bækkenbundsøvelser er nemme at lave, samt en effektiv måde at styrke bækkenbundsmusklerne.

  • Spænd bækkenbundsmusklerne (Det vil sige, at du klemmer sammen) Hold klemmet I 10 sekunder, og derefter slap af mens du tæller til 10.
  • Gentag knibeøvelsen 10-20 gange, 3 gange dagligt.
  • For nogen personer kan det være man skal starte langsommere, og derefter arbejde sig op til 10 sekunder.

Blæretræning:

Blæretræning er når man øver sig i at holde på vandet. Der er 3 metoder til hvordan man kan gøre det.[3]

· Knibeøvelser

· Planlagt toiletbesøg: Det vil sige, du har en tidsplan for hvornår man skal gå på toilettet.

· Forsinkelse af vandladning: Det er når du holder dig længere. For eksempel hvis du føler du skal tisse efter 1 time, så prøv at hold dig i 1 time og 5 minutter. I stedet for at gå på toilettet med det samme.

Hvis disse metoder ikke virker, kan medicin eller kirurgi overvejes.

Medicin[redigér | redigér wikikode]

Der findes flere typer receptpligtige mediciner til at behandle inkontinens. De medicinske behandling afhænger af hvilken inkontinens man har.

Kirurgi[redigér | redigér wikikode]

Kirurgi er den sidste behandlingsmetode man anvender til behandling af inkontinens, hvis ingen af de andre metoder hjælper.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]