Inkontinens
Inkontinens er et begreb, der beskriver ufrivillig vandladning fra blæren (urininkontinens). Hvornår og hvordan det sker, varierer afhængigt af typen af inkontinens man har. Der findes flere typer af urininkontinens, herunder: stressinkontinens, trang-inkontinens, blandingsinkontinens og overløbsinkontinens.[1]
Inkontinens er en hyppig tilstand verden over. Der er ca. 400.000 personer som døjer med inkontinens i Danmarks befolkning, hvor 2/3 af dem er kvinder. Helt op til 70% af tilfældene kan kureres med en behandling.[2] Det er derfor en god ide at se sin læge, hvis man lider af inkontinens. Det er et fælles problem, og at se sin praktiserende læge kan være det første skridt i retning af at finde en måde til effektivt at styre det. I mange tilfælde kan det også blive helbredt.
Behandling af inkontinens[redigér | rediger kildetekst]
Her er en række måder at behandlinger og håndtere inkontinens. Hvis du oplever inkontinens, vil din blære muskler være ustabile, hvilket er årsag til ufrivillig vandladning.
Behandling af inkontinens vil afhænge af hvilken type inkontinens du har, samt graden af ens symptomer. Behandlinger som ikke involverer medicin eller kirurgi omfatter:
· Livsstilsændringer
· Bækkenbundstræning (Kegel øvelser)
· Blæretræning
De forskellige øvelser og behandlinger er beskrevet nedenfor:
Livstilsændringer[redigér | rediger kildetekst]
Forkert livstil kan lede til inkontinens f.eks. overvægt, rygning og ingen motion. Derfor kan man ændre sin livsstil ved f.eks. et vægttab, rygestop, samt dyrke regelmæssig motion.
Bækkenbundstræning[redigér | rediger kildetekst]
Bækkenbundsmuskler er en gruppe muskler, der spiller en vigtig rolle i støtten og lukning af blæren. Bækkenbundsøvelser er også nyttige til at forebygge inkontinens og nogle undersøgelser har også vist en positiv effekt på seksuel oplevelse for både mænd og kvinder. Bækkenbundsøvelser er nemme at lave, samt en effektiv måde at styrke bækkenbundsmusklerne.
- Spænd bækkenbundsmusklerne (Det vil sige, at du klemmer sammen) Hold klemmet I 10 sekunder, og derefter slap af mens du tæller til 10.
- Gentag knibeøvelsen 10-20 gange, 3 gange dagligt.
- For nogen personer kan det være man skal starte langsommere, og derefter arbejde sig op til 10 sekunder.
Blæretræning:
Blæretræning er når man øver sig i at holde på vandet. Der er 3 metoder til hvordan man kan gøre det.[3]
· Knibeøvelser
· Planlagt toiletbesøg: Det vil sige, du har en tidsplan for hvornår man skal gå på toilettet.
· Forsinkelse af vandladning: Det er når du holder dig længere. For eksempel hvis du føler du skal tisse efter 1 time, så prøv at hold dig i 1 time og 5 minutter. I stedet for at gå på toilettet med det samme.
Hvis disse metoder ikke virker, kan medicin eller kirurgi overvejes.
Medicin[redigér | rediger kildetekst]
Der findes flere typer receptpligtige mediciner til at behandle inkontinens. De medicinske behandling afhænger af hvilken inkontinens man har.
Kirurgi[redigér | rediger kildetekst]
Kirurgi kan anvendes hvis årsagen til inkontinens fx er pga nerveskader.
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Urinary incontinence
- ^ "Apotek: Ufrivillig vandladning". Arkiveret fra originalen 9. november 2016. Hentet 9. november 2016.
- ^ Inkontinens - blæretræning?
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Apoteket.dk Inkontinens hos kvinder
- NHS: Urinary incontinence
- Pelvic floor exercises: Useful exercises for better bladder control Arkiveret 6. november 2016 hos Wayback Machine
- Hvilken behandling er der?
|