Inkorporering
I sprogvidenskab betegner inkorporering et tilfælde hvor et ord bliver tæt forbundet til et udsagnsord.
I dansk siges inkorporering at ske ved visse udsagnsord og navneord i nøgen form (dvs. uden artikel), for eksempel "læse avis" og "gå tur".[1] Inkorporering siges også at kunne ske med navneord i flertal og med masseord, for eksempel "male huse" og "spise grød".[2]
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Erik Hansen; Lars Heltoft (11. februar 2019), Grammatik over det Danske Sprog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Syddansk Universitetsforlag, ISBN 978-87-7533-043-0, Wikidata Q61485231
- ^ Henrik Høeg Müller (10. oktober 2009), "Homogenitet og inkorporering i spansk (og dansk)", Ny Forskning i Grammatik (16), doi:10.7146/NFG.V17I16.23739, Wikidata Q109668964