Internet control message protocol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
OSI-modellen med kendte protokoller.
De anvendes bl.a. på datanettene:
Fastnet og trådløst: WAN (f.eks. internettet), MAN, LAN, PAN.
Kun trådløst: IPN, WMAN, WLAN, WPAN (f.eks. Bluetooth).
Lag Lagnavn IP bårne/relaterede (har RFC)
7 Program HTTP, SMTP, POP3, IMAP, FTP, DNS, DHCP...
6 Præsentation AFP...
5 Session RPC, NetBIOS...
4 Transport TCP, UDP, RTP...
3 Netværk IP: (IPv4, IPv6), ICMP, IGMP, ARP...
2 Datalink Ethernet, HDLC, V.42bis, V.42(LAPM), V.44...
1 Fysisk V.34, V.90, ADSL, 802.11 Wi-Fi, WiMAX...

Internet Control Message Protocol (ICMP) er en del af TCP/IP-protokolsuiten og er defineret i RFC 792. ICMP-beskeder bliver typisk genereret som svar på fejl i IP-datagrammer, for at diagnostikere et lokalnet og til "routing"-formål.

Flere jævnligt brugte netværkshjælpeværktøjer fungerer ved hjælp af ICMP-beskeder. Mest kendt er nok hjælpeværktøjet "ping", med hvilket man kan "pinge" en anden TCP/IP-node. Ping benytter ICMP's "echo"- og "echo reply"-beskeder. En relateret kommando er "traceroute" (på Microsoft Windows-platforme "tracert") der fungerer ved at sende UDP-datagrammer med et manipuleret IP-time-to-live (TTL)-felt og derpå forventer ICMP's "time to live exceeded in transit"- og "destination unreachable"-beskeder som svar.

ICMP-beskeder er kapslet ind i et IP-datagram og modtagelse er derfor ikke garanteret.

Ekstern henvisning[redigér | rediger kildetekst]