Interstellar sky

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Udsnit af stjernetågen NGC 6357. Området har det karakteristiske røde lys, der kendetegner større mængder af ioniseret hydrogengas (en H II-region)
Foto: ESO

En interstellar sky er en samling af gas, plasma og interstellart støv, der er tættere end gennemsnittet i det interstellare rum. Afhængig af tætheden, størrelsen og temperaturen i den interstellare sky kan hydrogen være enten neutralt (H I-region), ioniseret (H II-region) eller molekylært (molekylesky). Stjernetåger er en type interstellare skyer, der er synlige, enten ved at de lyser selv eller ved at de blokerer bagvedliggende lys. Stjernetåger er som regel dannet af materiale fra stjerner.

Interstellare skyer giver mulighed for studium af tilstedeværelsen og proportionerne af metaller i verdensrummet. Tilstedeværelsen og andelen af disse elementer kan bidrage til at udvikle teorier om, hvordan de blev dannet. Dette er af særlig interesse, når proportionerne ikke er konsistente med hvad, der kan forventes at opstå fra stjerner som følge af fusion og på den måde antyde alternative måder, eksempelvis spallation af kosmisk stråling.[1]

Kemiske forbindelser konstateret i interstellare skyer[redigér | redigér wikikode]

animation af rejse gennem en interstellar sky.

Indtil for nylig var det opfattelsen, at de kemiske reaktioner i de interstellare skyer foregik meget langsomt med indgåelse af få kemiske forbindelser grundet den lave temperatur og afstanden mellem materialet i skyerne. Forskere har imidlertid fundet organiske molekyler i skyerne, såsom formaldehyd, methanol, og etenol (vinyl alkohol). De kemiske reaktioner, der fører til dannelsen af sådanne organiske molekyler er velkendte under de forhold, der gør sig gældende ved meget højere temperaturer og tryk, men den omstændighed, at stofferne forefindes i interstellare skyer indikerer, at de kemiske reaktioner sker i en gas-fase og på en anden måde end på Jorden.[2]

Tilsvarende giver interstellare skyer mulighed for at studere forekomsten og sammensætningen af metaller i rummet. Forekomsterne af metaller og sammensætningen bidrager til forståelsen af metallers dannelse, særlig i det omfang forekomsterne og sammensætningen ikke er konsistent med hvad der forventes at være dannet som et resultat af fusionsprocesser i stjerner. Sådan inkonsistens antyder alternative måder til dannelse af metaller, så som spallation ved kosmisk stråling.[3]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Knauth, D., Federman, S. and Lambert, D. Newly Synthesized Lithium in the Interstellar Medium, Nature 405 (2000): 656-658.
  2. ^ Charles Blue (October 2001). Scientists Toast the Discovery of Vinyl Alcohol in Interstellar Space. National Radio Astronomy Observatory. Hentet 9. februar 2010. 
  3. ^ Knauth, D., Federman, S. and Lambert, D. Newly Synthesized Lithium in the Interstellar Medium Nature 405 (2000): 656-658. Print.
Astronomi Stub
Denne artikel om astronomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.