Interstellart objekt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Solsystemet med indtegnede baner for de indtil nu (2019) to kendte interstellare objekter, 1I/ʻOumuamua og 2I/Borisov.
Kunstnerisk billede af Oumuamua, det første bekræftede interstellare objekt

Et interstellart objekt er et legeme, som er mindre end en stjerne, lokaliseret i interstellart rum - og som ikke er gravitationelt bundet til en stjerne. Interstellare objekter kan omfatte visse asteroider, kometer (eller exokometer) - hvis de er interstellare.[1][2] Udover de kendte kometer indenfor Solsystemet - eller kendte exokometer,[3][4][5] (2017) kan en interstellart objekt kun bekræftes, hvis objektet passerer gennem Solsystemet, og vil i så fald kunne skelnes fra Oort-skyen objekter af dens stærkt hyperbolske bane (hvilket indikerer at objektet ikke er gravitationelt bundet til Solen).[2] Indtil 2017, var objektet med den mest excentriske bane, C/1980 E1, med en baneexcentricitet på 1,057,[6] hvilket er langt mindre excentrisk, end et interstellart objekt ville forventes at være.

Det første opdagede og hidtil eneste (år 2018) kendte interstellare objekt er ʻOumuamua (tidligere C/2017 U1 og A/2017 U1). Objektet har en excentricitet på omkring 1,20. Objektet blev oprindeligt navngivet C/2017 U1, fordi man troede det var en komet, men objektet blev omdøbt til A/2017 U1, da man ikke fandt nogen kometaktivitet.[7][8] Da objektets interstellare natur blev afdækket, blev objektet omdøbt til 1I/ʻOumuamua – 1, fordi det var det første opdagede af sin slags, I for interstellar - og 'Oumuamua' er et Hawaiiansk ord som betyder "a messenger from afar arriving first".[9]

I august 2019 opdagede en russisk amatørastronom på Krim en komet, der i september samme år blev fastslået som værende en interstellar komet, og det andet opdagede interstellare objekt.[10][11] Kometen er navngivet 2I/Borisov.[12]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Valtonen, Mauri J.; Jia-Qing Zheng; Seppo Mikkola (marts 1992). "Origin of oort cloud comets in the interstellar space". Celestial Mechanics and Dynamical Astronomy. Springer Netherlands. 54 (1–3): 37-48. Bibcode:1992CeMDA..54...37V. doi:10.1007/BF00049542. Hentet 2008-12-30. 
  2. ^ a b Francis, Paul J. (2005-12-20). "The Demographics of Long-Period Comets" (PDF). The Astrophysical Journal. 635 (2): 1348-1361. Bibcode:2005ApJ...635.1348F. arXiv:astro-ph/0509074free to read. doi:10.1086/497684. Hentet 2009-01-03. 
  3. ^ "'Exocomets' Common Across Milky Way Galaxy". Space.com. 7. januar 2013. Arkiveret fra originalen 16. september 2014. Hentet 8. januar 2013. 
  4. ^ Beust, H.; Lagrange-Henri, A.M.; Vidal-Madjar, A.; Ferlet, R. (1990). "The Beta Pictoris circumstellar disk. X – Numerical simulations of infalling evaporating bodies". Astronomy and Astrophysics (ISSN 0004-6361). 236: 202-216. Bibcode:1990A&A...236..202B. 
  5. ^ Sanders, Robert (7. januar 2013). "Exocomets may be as common as exoplanets". University of California, Berkeley. Hentet 8. januar 2013. 
  6. ^ "JPL Small-Body Database Browser: C/1980 E1 (Bowell)" (1986-12-02 last obs). Hentet 2010-01-08. 
  7. ^ K. Meech (25. oktober 2017). "Minor Planet Electronic Circular MPEC 2017-U183: A/2017 U1". Minor Planet Center. International Astronomical Union. 
  8. ^ "We May Just Have Found An Object That Originated From OUTSIDE Our Solar System". IFLScience. 26. oktober 2017. 
  9. ^ "Aloha, 'Oumuamua! Scientists confirm that interstellar asteroid is a cosmic oddball". GeekWire. 20. november 2017. 
  10. ^ Observationer af C/2019 Q4 (Borisov) på minorplanetcenter.net
  11. ^ Interstellar Comet: Here's Why It's Got Scientists So Pumped Up, space.com, 16. september 2019
  12. ^ Pressemeddelelse fra IAU

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]