Irmgard Keun
| Irmgard Keun | |
|---|---|
 Mindeplade ved Irmgard Keuns fødested | |
| Personlig information | |
| Født | 6. februar 1905  Berlin, Tyskland |
| Død | 5. maj 1982 (77 år) Köln, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Dødsårsag | Lungekræft |
| Gravsted | Melaten-Friedhof |
| Ægtefælle | Johannes Tralow |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Berlitz Sprachschulen |
| Beskæftigelse | Science fiction-forfatter, forfatter |
| Kendte værker | Pigen de andre børn ikke måtte lege med, The Artificial Silk Girl[1] |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Marieluise-Fleißer-Preis (1981) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Irmgard Keun (født 6. februar 1905 i Charlottenburg, Berlin, død 5. maj 1982 i Köln) var en tysk forfatter.
Irmgard Keun var tysk forfatter og journalist med tilknytning til den litterære ekspressionisme. Keun debuterede med romanen Gilgi – eine von uns (1931), som blev filmatiseret i 1932. Kunstsilkepigen fra 1933 var blandt de bøger, som det nazistiske Tyskland forbød som entartete kunst – ”degenereret kunst” og som den nazistiske bevægelse forbød og som blev brændt ved bogbrændingerne i 1933. Hun emigrerede til Holland i 1936, men vendte illegalt tilbage til Tyskland i 1940. Efter 1945 arbejdede hun som journalist og blev glemt som forfatter, men blev genopdaget i 1970’erne og 1980’erne.
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Gilgi – eine von uns (1931) på dansk Gilgi – en af vores, Roman (1932, oversat af Axel Broe)
- Das kunstseidene Mädchen (1933) på dansk Kunstsilkepigen, Roman (1933, oversat af Clara Hammerich. 1981, revideret oversættelse ved Niels Brunse)
- Das Mädchen, mit dem die Kinder nicht verkehren durften (1936) på dansk Pigen de andre børn ikke måtte lege med, Roman (1982, oversat af Niels Brunse)
- Nach Mitternacht (1937) på dansk Efter midnat, Roman (1981, oversat af Niels Brunse)
- Kind aller Länder (1938)
- D-Zug dritter Klasse (1938) på dansk Hurtigtog III. Klasse, Roman (1938, oversat af Herbert Steinthal)
- Bilder und Gedichte aus der Emigration (1947)
- Nur noch Frauen … (1949).
- Ich lebe in einem wilden Wirbel. Brife an Arnold Strauss, 1933–1947 (1988).
- Ferdinand, der Mann mit dem freundlichen Herzen (1950) på dansk Ferdinand – Manden med det venlige hjerte, Roman (1953, oversat af Tuche Tuxen)
- Wenn wir alle gut wären. (1954), Erzählungen.
- Blühende Neurosen (1962)
Litteratur om Irmgard Keun på dansk
[redigér | rediger kildetekst]- Margit Methling: Et eller andet sted må man vel høre til (1993). Radioteater bearbejdet ud fra Kunstsilkepigen.