Irving Berlin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. mar. 2015, 11:36 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Robotassisteret flertydig: New York, New York - Ændrede link(s) til New York City)
Irving Berlin
Information
Født Israel Isidore Baline (Beilin)
11. maj 1888(1888-05-11)
Tjumen, Sibirien, Rusland
Tjumen, Tjumen oblast, Rusland, Talatjyn, Hviderusland Rediger på Wikidata
Død 22. september 1989 (101 år)
New York City, New York, USA
New York City, New York, USA Rediger på Wikidata
Genre Broadwaymusicals, Revy, show tunes
Beskæftigelse komponist, sangskriver, lyricist
Aktive år 1907–1971

Irving Berlin (11. maj 1888-22. september 1989) var en amerikansk komponist og forfatter.

Han hed oprindeligt Israel Isidore Baline og blev født i Tjumen, Sibirien i Rusland, i 1893 emigrerede han med sin familie til USA. Efter faderens død i 1896, var Berlin nødt til at arbejde for at overleve, blandt andet solgte han aviser og optrådte på gaden. De barske økonomiske realiteter ved at være nødt til at arbejde for ikke at sulte, påvirkede Berlin i pengesager for resten af livet. I 1911 blev sangen "Alexander's Ragtime Band" springbrættet til en musikalsk karriere der omfattede mere end tusinde sange, blandt andre mange successrige Broadway-musicaler.

Berlins første sangtekst var til "Marie from Sunny Italy" i 1907, samme år som han ændrede sit navn. Han skrev musikken til mange Hollywood-film, blandt andre Top Hat (1935) foruden sange som "White Christmas" fra filmen Holiday Inn (1942). Berlin var lige så produktiv på Broadway, hvor han måske er bedst kendt for Annie Get Your Gun (1946), selvom han holdt op med at skrive efter Mr President blev en fiasko i 1962. I sine sidste år levede han nærmest som eneboer, hvorfor han ikke deltog i den fest der blev holdt til ære for ham på hans 100-års fødselsdag.

En anden kendt sang af Irving Berlin er "God Bless America", en patriotisk amerikansk sang, skrevet i 1918 og ændret i 1938 til at være en sang om fred efter Adolf Hitler kom til magten i Tyskland og fordi Berlin var jødisk immigrant fra Sibirien.

Irving Berlin døde i New York City i en alder af 101 år og er begravet på Woodlawn Cemetery i Bronx, New York.

Wikimedia Commons har medier relateret til: