Ishøj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ishøj
Storkøbenhavn
Overblik
Bydel: Ishøj
Postnr.: 2635 Ishøj
Kommune: Ishøj Kommune
Indbyggertal kommune: 22.719[1] (2017)
Indbyggertal bydel: 20.712[1] (2017)
Sogn(e): Ishøj Sogn
Vejleå Kirke i Ishøj.
Vejleå Kirke i Ishøj.
Oversigtskort
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Ishøj Landsby.
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om bydelen Ishøj. Ordet Ishøj bruges ofte også som en kort betegnelse for Ishøj Kommune.

Ishøj er en bydel i Storkøbenhavn med 20.712 indbyggere (2017)[1] ved Køge Bugt Strandpark i Ishøj Kommune. Bydelen grænser op til Vallensbæk, Hundige, Greve Strand og Taastrup. Fra Ishøj er der ca. 18 kilometer til København Centrum mod nordøst.

Bydelen er bl.a. kendt for CPH WEST, sin badestrand, en stor lystbådehavn og kunstmuseet Arken. Der er S-togs- og busforbindelser via Ishøj Station. Store dele af Ishøj er forbundet med stisystemer for cyklister og gående. Borgmester Per Madsen (S) tog initiativ til de mange fornyelser.

Ishøj har en række parcelhuskvarterer som Tranegilde & Pileskoven. Byerne Torslunde, Vestervang og Ishøj Landsby hører til Ishøj Kommune, men er i modsætning til selve Ishøj ikke forstadsbebyggelser til København. Blandt virksomheder i bydelen er Ishøj Hegn, der ligger på Industrivangen.[2]

I 2011-2012 blev et større byggeprojekt gennemført på vandsiden af stationen, kaldet Stationsforpladsen. Her opførtes 97 lejligheder, og der blev ligeledes opført flere butikker i tæt afstand til stationen.

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er vokset op i Ishøj.[3]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet Ishøj kommer af î, oldnordisk ýr, der betegner træet taks.[4]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ishøj var oprindeligt en landsby. I 1682 bestod landsbyen af 20 gårde og 14 huse uden jord. Det samlede areal udgjorde 1.134,7 tønder land skyldsat til 220.89 tønder hartkorn.[5] Dyrkningsformen var tovangsbrug med omdriften 1/1 + 1 vang der sås årligt.[6]

Landsbyen lå (og ligger) langt fra Køge Bugt. Langs Buglen gik en landevej, ved hvilken lå Jægerkroen et stykke vej syd for Store Vejleå.

Køge Bugt-planen[redigér | redigér wikikode]

I forbindelse med Københavns stærke befolkningsvækst efter 2. verdenskrig blev også kystområdet ved Ishøj inddraget. Allerede i 1953 blev Ishøj omfattet af en såkaldt byudviklingsplan nr. 3 for Københavns-egnens byudviklingsområde. Denne forudsatte en samlet udbygning af Køge Bugt-området med et byggeri i tilknytning til en planlagt jernbane i flere etapper. Første etape skulle omfatte området nærmest kysten, senere skulle der ske en udbygning i baglandet og i tilknytning hertil anlægges en ny aflastningsvej.[7] Planens såkaldte "inderzone" omfattede områder, der allerede på daværende tidspunkt var udstykkede og delvist bebyggede med parcelhuse, mens en "mellemzone" var områder, der forudsattes udbygget indenfor en overskuelig fremtid.[8]

Allerede i 1957 blev planen afløst af en partiel byudviklingsplan nr. 5 for samme område. Denne forudsatte en mere omfattende byudvikling i området. I 1972 blev denne plan afløst af partiel byudviklingsplan nr. 9 for Københavns-egnens byudviklingsområde.

Selve udbygningen skete med Køge Bugt-planen, der blev til efter en særlig lov: Lov nr. 144 om planlægning af Køge Bugt-området af 17. maj 1961.[9] I henhold til loven skulle der oprettes et særligt byplanudvalg for at sikre en samlet og koordineret planlægning for området.[10] Planen forudsatte en samlet udbygning af Køge Bugt-området med omfattende boligområder omfattende både parcelhuse og etagehuse i tilknytning til S-banen til Køge. Det var forudset, at det nye boligområde ved Ishøj skulle rumme 21.160 indbyggere.[11] Det var forudset, at byområdet skulle omfatte et areal afgrænset mod nord af Store Vejleå, mod vest af en motorvej, mod syd af Lille Vejleå og mod øst af Køge Bugt. Midt i bydelen var planlagt et butikscenter, i dettes umiddelbare nærhed etageboliger og nærmest motorvej samt bugten parcelhusområder. Ialt var planlagt 5 skoler i bydelen, desuden et mindre erhvervsområde for håndværk, hvorimod industri skulle placeres vest for motorvejen.[12] Desuden var planlagt børnehaver, fritidshjem, sportsanlæg, bibliotek, legepladser, såkaldte "nærbutikker", grønne kiler mod nord og syd, kirke, kirkegård, 2 politistationer mm. Der var forudset en etapevis udbygning af området efter en samlet plan.[13]

Udbygningen af området skete i det store og hele efter planen, men anlæggelsen af S-banen blev forsinket og blev fx. først forlænget fra Vallensbæk til Hundige i 1976.[14]

I 1960 havde "Ishøj og Tranekilde Strand" ialt 900 indbyggere, i 1965 1.284 indbyggere[15], i 1970 2.692 indbyggere[16] i 1976 15.517 indbyggere[17] og i 1981 20.856 indbyggere (hele kommunen).[18]

Det viste sig snart, at byområdet var underforsynet med friarealer. For at råde bod på denne fejl anlagdes Køge Bugt Strandpark. Strandparken blev bygget i årene 1976-1979, den blev indviet i 1980 og kom til at udgøre et sammenhængende naturområde med faciliteter såsom badebroer, toiletter, P-pladser og kiosker. Ligeledes etableredes "den grønne kilde" mellem Ishøj og Vallensbæk mod syd og Glostrup mod nord. Området er adskilt fra boligområderne af vejanlæg men har stilforbindelser bl.a. til Ishøj.[19]

Indvandrere i Ishøj[redigér | redigér wikikode]

De gæstearbejdere, som blev tiltrukket i 1960-80'erne, blev ofte boende, og Ishøj er forblevet et område med mange indvandrere – 28,4 pct. (1. januar 2006) [20] Nogle af de kommunale skoler har over 30 pct. tosprogede elever.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ ISHØJ A/S - hovedkvarter på Sjælland samt afdelinger i Jylland
  3. ^ Birger A. Andersen (11. marts 2015). Helle Thorning-Schmidt om sin opvækst i Ishøj: Folk så det som et 'tabersted'. BT. 
  4. ^ Dalberg og Sørensen, s. 184
  5. ^ Pedersen, s. 3
  6. ^ Frandsen, bilagskort
  7. ^ Byudviklingsplan 3, s. 19
  8. ^ Byudviklingsplan 3, bilagskort
  9. ^ Kaufmann, s. 60
  10. ^ Kaufmann, s. 61
  11. ^ Gaardmand, s. 124f
  12. ^ Kaufmann, s. 63
  13. ^ Kaufmann, s. 64f
  14. ^ Gaardmand, s. 127
  15. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 16
  16. ^ Folketællingen 1970
  17. ^ Folketællingen 1976
  18. ^ Folketællingen 1981
  19. ^ Kaufmann, s. 128
  20. ^ Karakteristika for uddannelsessituationen på Vestegnen (2.1 – tabel 2) udarbejdet af lobbygruppen for uddannelse – (linket er kontrolleret d. 27. marts 2011)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]