Israel Defense Forces

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Israel Defense Forces
Israel Defense Forces' logo.
Israel Defense Forces' logo.
Grundlagt 1948
Værn Israeli Army (Land Arm) Flag.svg Israelske hær
Heyl Ha'Avir Heyl Ha'Avir
Naval Ensign of Israel.svg Heyl Ha'Yam
Lederskab
Forsvarsminister Ehud Barak
Forsvarschef Rav Aluf Benny Gantz
Militærstyrke
Militæralder 18
Værnepligt 18
Til rådighed
for militærtjeneste
1.499.186 mænd, alder 17–49 (skønnet 2000),
1.462.063 kvinder, alder 17–49 (skønnet 2000)
Egnet for
militærtjeneste
1.499.998 mænd, alder 17–49 (skønnet 2000),
1.392.319 kvinder, alder 17–49 (skønnet 2000)
Mænd der når
militæralder pr år
54.148 mænd (skønnet 2000),
47.996 kvinder (skønnet 2000)
Aktive styrker 187.000[1] (nr. 34)
Reservestyrker 565.000[1]
Økonomi
Budget 50,6 milliarder (omkring 13,5 millarder USD)[2] (2012)
Procent af BNP 6,9% (2011)[3][4]
Industri
Indenrigsleverandører
Udenlandske leverandører USA USA[5]

Tyskland Tyskland[6]

Historie Uafhængighedskrigen (1948-1949)
Sinaikrigen (1956)
Krigen om vandet (1964–1967)
Seksdageskrigen (1967)
Udmattelseskrigen (1967–1970)
Yom Kippur-krigen (1973)
Litani (1978)
Israels invasion af Libanon (1982)
Konflikten i Sydlibanon (1982–2000)
Første intifada (1987–1993)
Anden intifada (2000–2005)
Libanon-krigen (2006)
Gazakrigen (2008–2009)
andre

Israel Defense Forces (Hebraisk: צבא ההגנה לישראל, translitteration: Tsva HaHagana LeYisrael, ofte forkortet med det hebraiske akronym צה"ל Tsahal, translitteration: Tzahal eller Zahal) forkortet IDF er den militære gren af det israelske forsvar. Det hører under Israel Security Forces, som er de organisationer, der er ansvarlige for Israels sikkerhed. Organisationerne er uafhængige, men samarbejder med hinanden. IDF betragtes som en af de bedst trænede operative militære tjenester i verdenen.

Israelske reserveofficerer der træner faldskærmsudspring

IDF blev oprettet efter grundlæggelsen af Israel i 1948 med elementer fra Haganah (specielt den operative gren Palmach) og Den Jødiske Brigade, som havde kæmpet under britisk flag i 2. verdenskrig. IDF anses i dag for et af de stærkeste militær i verden, hvilket først og fremmest skyldes massiv amerikansk støtte ( i øjeblikket tre milliarder dollars om året. Næsten alle Israels kampfly, kamphelikoptere og transportfly er gaver fra USA )[10]. IDF er under besættelsen af Østjerusalem, Vestbredden, Golanhøjderne og Gazastriben anklaget for krigsforbrydelser. En FN-rapport konkluderede, at IDF havde gjort sig skyldig i systematiske krigsforbrydelser [11].

Efter oprettelsen gik de to jødiske undergrundsorganisationer Irgun og Lehi ind i en løs sammenslutning med forsvaret, men fik tilladelse til at operere selvstændigt i nogle sektorer til slutningen af Uafhængighedskrigen, hvorefter de to organisationer blev opløst.

IDF er underlagt kommando af Israels demokratisk valgte regering og bekender sig i et og alt til Israels love. IDFs formål er at beskytte staten Israel og statens selvstændighed samt at forhindre fjendtlige kræfter i at forstyrre freden og sikkerheden i Israel.

IDF er organiseret under en fælles stab og har ingen selvstændige værn. Organisationen er inddelt i en landstyrke med infanteri, panser, artilleri og ingeniørtropper, Heyl Ha'Avir med jagerfly, kamphelikoptere, transporthelikoptere og transportfly samt Heyl Ha'Yam med patruljebåde, missilbåde og undervandsbåde. Dertil kommer bl.a. det militære efterretningsdirektorat Aman, logistik- og teknologidirektorat, militære domstole og militære skoler.

IDF består af et beskedent antal professionelle soldater, et stort antal værnepligtige og et endnu større antal reservister. Mændenes værnepligt varer 36 måneder og kvindernes 21 måneder og gælder jøder og drusere, men ikke kristne eller muslimer.

IDF er det eneste militær i verden, der har en form for ligeberettigelse mellem kønnene, når det gælder værnepligt. Der er kvinder i efterretningstjenesten og hemmelige operationer. Ligeledes er der kvindelige teknikere, radar-operatører, forsyningsfolk og sanitetsfolk. I de israelske flystyrker uddannes der kvindelige kamppiloter.

Når den egentlige værnepligt er overstået, bliver israelske mænd hvert år til 50-årsalderen ofte genindkaldt i op til en måned ad gangen. Den gruppe, de var indkaldt med, fortsætter sammen.


IDF har deltaget i følgende krige og konflikter:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b "The Institute for National Security Studies", chapter Israel, 2010, www.inss.org.il, 20. september 2010 (på engelsk).
  2. ^ David Eshel. Israel Uses Special Funds To Boost Spending (engelsk). AviationWeek.
  3. ^ David Esel. Analyzing numbers: The cost of Israeli defense is elusive (page 52) (engelsk). AviationWeek/dti.
  4. ^ (Engelsk) Defense budget gets additional NIS 260M ynetnews, Zvi Lavi Udgivet: 11. april 2011, kl. 14:27
  5. ^ Chossudovsky, Michel. Unusually Large U.S. Weapons Shipment to Israel: Are the US and Israel Planning a Broader Middle East War? (engelsk). Globalresearch.ca. Besøgt 1. juni 2010.
  6. ^ Plushnick-Masti, Ramit (25. august 2006) (på engelsk). Israel Buys 2 Nuclear-Capable Submarines. Washingtonpost.com. Hentet 1. juni 2010. 
  7. ^ "British MPs slam weapons exports to Israel" (på engelsk). ynetnews. 30. marts 2010. 
  8. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p Foreign Arms Supplies To Israel/Gaza Fueling Conflict (engelsk). amnestyusa.org. Besøgt 1. juni 2010.
  9. ^ Leigh Phillips. Arms exports to Israel from EU worth €200m (engelsk). Euobserver.com. Besøgt 1. juni 2010.
  10. ^ http://www.fas.org/sgp/crs/mideast/RL33222.pdf
  11. ^ http://www2.ohchr.org/english/bodies/hrcouncil/specialsession/9/docs/UNFFMGC_Report.pdf

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Militær Stub
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.