Istedgade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Istedgade set fra nummer 98 mod Enghave Plads.
Istedgade den 2. juli 2011 under skybruddet.

Istedgade (også kaldet Strassen)[1] er en gade i København, som begynder ved Københavns Hovedbanegård og løber parallelt med Vesterbrogade ud til Enghave Plads og Enghaveparken, som ikke ligger langt fra Kødbyen og Halmtorvet.

Istedgades historie kan dateres tilbage til 1858, hvor de første bygninger stod færdigbygget omkring Gasvejen (i dag kaldet Gasværksvej), men først i 1859 fik Istedgade sit officielle navn, hvor gaden efterfølgende voksede hurtigt mod banegården, og i 1900 nåede Istedgade Enghave Plads. Gaden er opkaldt til minde om Slaget på Isted Hede i 1850 i den 1. Slesvigske Krig. Istedgade blev meget tidligt kendt for værende en farverig forlystelsesgade, med sit vilde værtshusliv, de mange slagterbutikker og prostitution.[2] Under 2. verdenskrig blev Istedgade kendt for sin modstand mod tyskerne, og under Folkestrejken i sommeren 1944 kom det til voldsomme sammenstød mellem Vesterbros indbyggere og det tyske militær. Efter "pornoens frigivelse" i 1969 blev Istedgade en af de gader, hvor næsten hver anden butik solgte magasiner og sexlegetøj m.m.[3]

Gadens historie med rod i den klassiske arbejderklasse står i kontrast til nutidens dyre istandsatte lejligheder og moderne byliv. Gaden var før byfornyelsen i 1990'erne præget af spekulationsbyggeri med små lejligheder af dårlig kvalitet og den sociale armod var stor, men sammenholdet var også et andet end i dag. Parolen “Istedgade overgiver sig aldrig” stammer fra Folkestrejken i 1944, hvor flyveblade blev kastet ud af vinduerne i de øverste lejligheder med teksten: “Rom og Paris kan I ta' – men Stalingrad og Istedgade overgiver sig aldrig”.

Istedgade er sammensat og mangfoldig og er et af de steder i København, hvor der er liv hele døgnet. Vesterbro i almindelighed og Istedgade i særdeleshed er i løbet af de senere år blevet attraktiv for unge og ressourcestærke borgere, oftest børnefamilier, der imod tidligere tiders trend har valgt at blive boende i byen i stedet for at flytte til forstaden og parcelhus. I dag er Istedgade og nogle af sidegaderne kendt for de mange hoteller, designbutikker, caféer, værtshuse, barer, sexshops og restauranter. Foruden mange turister holder her også en del gadeprostituerede til, ligesom narkomaner, alkoholikere og hjemløse. Til støtte for disse findes bl.a. Kirkens Korshær, Mariakirken og Mændenes Hjem. De prostituerede på Istedgade er ofte af udenlandsk herkomst, hovedsageligt fra Afrika og Østeuropa.[4] I august 2012 blev Istedgade genstand for megen medieomtale, på grund af politiets manglende indgriben over for pusherne på Vesterbro.[5]

Istedgade har igennem årene huset mange af Danmarks skuespillere, kunstnere og forfattere. Her kan nævnes Liva Weel, Tom Kristensen og Emil Bønnelycke. Kærligheden til Istedgade er stadig at finde i nutidens kendissers arbejde, bl.a. Dan Turèlls ”Charlie Parker i Istedgade”, Natasjas ”Gi’ mig Danmark tilbage” og Peter Bellis version af sangen ”Copacabana”, på dansk kaldet ”Istedgade”.

Istedgade i kulturens verden[redigér | redigér wikikode]

Roman[redigér | redigér wikikode]

Hovedpersonen Ole Jastrau i Tom Kristensens roman Hærværk fra 1930 bor på Istedgade. På vej ned efter frokost falder følgende udveksling om fordelen ved Istedgade mellem Jastrau og digteren Steffensen:

Citat

"Du," brummede [Steffensen], da Jastrau kom ud fra butikken igen. "Istedgade er nu en dejlig gade." "Hvorfor det?" "Fordi den er lang." Jastrau skulle lige til at le. Men så opdagede han Steffensens fjerne, skinnnende blik. Og han måtte selv stirre ned ad den lange gade. Uendelig var den. Formiddagssolen lynede i et mylder af åbentstående vinduesruder som i vanddråber, og langt ude ved Enghaveplads blev de grå og gule facader luftige som fjerne bjerge, indtil de opløstes i en flimrende tåge.

Citat
Tom Kristensen, Hærværk s. 61. Gyldendal, 1966.

Miljø[redigér | redigér wikikode]

Istedgade er ligeledes et yndet omdrejningspunkt for flere af nutidens store danske forfattere. Bl.a. hos krimiforfatteren Sara Blædel i den anmelderroste roman Aldrig mere fri (People's Press, 2008), hvor Istedgade og gadens intense miljø har været den altoverskyggende inspirationskilde.

Sang[redigér | redigér wikikode]

Peter Belli havde i 1978 et stort hit med en dansk fortolkning af sangen "Copacabana" af Barry Manilow. Den danske udgave af disco-klassikeren fik navnet "Istedgade", og sangens tekst udspiller sig i gaden.

Omkvædet lyder bl.a. : "Istedgade, i Istedgade er der altid en hel del ballade..."

Sangen er blevet en klassiker i dansk populærmusik, og den fik nyt liv da Tæskeholdet tog den med som en fast del af sit program, og ligeledes inkluderede den på deres CD.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Evan Bogan: "Københavns gadenavne – fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse". 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 335.
  2. Istedgade - Vesterbro, grafisk.kts.dk, hentet 13. september 2014
  3. Istedgade overgiver sig aldrig, Den Korte Avis, 4. marts 2013
  4. Beboer på Vesterbro: De er aggressive og følger efter en, metroxpress, 24. maj 2013
  5. Betjente: Istedgade flyder med narko, Berlingske, 29. august 2012

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 40′ 10,33″ N, 12° 33′ 16,34″ Ø