J.A. Brasen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
J.A. Brasen

Jens August Brasen.jpg

Personlig information
Født 14. april 1802Rediger på Wikidata
Død 20. november 1869 (67 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Faglitterær skribentRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jens August Brasen (født 14. april 1802 i Karrebæk, død 20. november 1869 i Skælskør) var en dansk præst.

Han var søn af sognepræst i Karrebæk sogn (senere Vejby og Tibirke Sogne) Ole Brasen, som 1803 havde fået Universitetets guldmedalje for en prisopgave, og Caroline Augusta Frederica Ibsen (1778 - 1811). J.A. Brasen blev student fra Herlufsholm 1820 og cand.theol. 1826. Han var kateket i Odense, blev 1832 sognepræst i Karrebæk Sogn og 1836 provst for Vester og Øster Flakkebjerg Herreder. I 1840 blev han sognepræst i Skælskør, og det embede havde han til sin død. Han blev Ridder af Dannebrog 6. oktober 1852.

J.A. Brasen deltog i sin tids store kirkedebatter og skrev en række taler og pamfletter.

Brasen blev gift første gang 20. august 1830 i Christiansborg Slotskirke med Catharina Margaretha Emilie Ibsen (26. september 1810 i København - 26. maj 1837), datter af kgl. kammerfourerer og kammerråd Frederik Julius Ibsen og Elisabeth Christine Sørensen. I andet ægteskab giftede han sig 9. oktober 1840 i Sankt Peders Kirke i Næstved med Wilhelmine Høegh-Guldberg (22. oktober 1810 i Helsingør - 21. oktober 1877 i Hillerød), datter af general Christian Høegh-Guldberg.

Han og hans tilkommende første hustru er portrætteret 1829 af Claus Christian Tilly.

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

  • Om "Skoletvangs Ophør": En Modbemærkning, 1846.
  • Om Forfatningssagens Betydning med Hensyn til Kirke og Geistlighed, 1848.
  • Lærebog i den evangelisk-christelige Religion efter den apostoliske Troesbekiendelse, 1852.
  • Kirkeforfatningssagens Udvikling og nuværende Stilling, 1856.
  • Den lærde Skoles Pædagogie under dens nuværende Tilstand, 1861.
  • Herlufsholms Kirkes Indvielse efter dens Restauration, paa 7de Søndag efter Trinitatis den 19. Juli 1863, 1863.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Sofus Elvius, Danmarks Præstehistorie i Aarene 1869-1884, København: Emil Bergmanns Forlag 1885-1887.
  • S. V. Wiberg: Personalhistorie, statistiske og genealogiske bidrag til en almindelig dansk præstehistorie, Bd. 1-5. Odense 1870-1878. Med tillæg af hans egne rettelser og tilføjelser bag i de enkelte bind og i supplementsbindet, og fra Erh. Qvistgaards bog: Præstehustruer der helt eller delvis mangler i Wibergs Præstehistorie, København 1934, Repro 1977.