J. Michael Bishop
 J. Michael Bishop | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 22. februar 1936  York, Pennsylvania, USA |
| Død | 20. marts 2026 (90 år) San Francisco, Californien, USA |
| Dødsårsag | Lungebetændelse |
| Bopæl | USA |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Gettysburg College, Harvard Medical School (til 1962) |
| Medlem af | American Society for Cell Biology (fra 2017), Royal Society (fra 2008), American Society for Virology, National Academy of Sciences (fra 1980), Academia Europaea (fra 2002/1993) med flere |
| Beskæftigelse | Immunolog, virolog, onkolog, universitetsunderviser, mikrobiolog, kemiker |
| Fagområde | Immunologi, mikrobiologi, virologi |
| Faglig interesse | Immunologi |
| Arbejdsgiver | University of California, San Francisco, National Institute of Allergy and Infectious Diseases |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Gairdner Foundation International-prisen (1984), æresdoktor ved University of Miami (1991), Dickson Prize in Medicine (1986), Foreign Member of the Royal Society (2008), honorary doctor of Harvard University (2004) med flere |
| Nobelpris |  Nobelprisen i fysiologi og medicin 1989 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
J. Michael Bishop (født 1936, død 2026) var en amerikansk immunolog og mikrobiolog, der delte Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1989 med Harold E. Varmus.[1][2][3]
J. Michael Bishop er bedst kendt for sit arbejde med retrovirale onkogener. I samarbejde med Harold E. Varmus i 1980'erne opdagede han det første humane onkogen, c-Src. Deres resultater viste, hvordan ondartede tumorer dannes ved ændringer i en celles normale gener, ændringer som kan frembringes af virus, stråling eller eksponering med visse kemikalier.