Jacinda Ardern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jacinda Ardern
Jacinda Ardern 26 October 2017.png
Personlig information
Født 26. juli 1980Rediger på Wikidata
HamiltonRediger på Wikidata
Politisk parti New Zealand Labour PartyRediger på Wikidata
Far Ross ArdernRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Waikato Universitet (til 2001)Rediger på Wikidata
Medlem af International Union of Socialist YouthRediger på Wikidata
Beskæftigelse PolitikerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jacinda Kate Laurell Ardern[1] (født 26. juli 1980) er en newzealandsk politiker og tiltrædende premierminister i New Zealand. Hun var fra den 1. august 2017, og indtil hun overtog premierministerposten, leder af partiet Labour. Hun blev første gang valgt til New Zealands parlament ved valget i 2008 og har siden 8. marts 2017 været valgt for valgkredsen i Montere Albert.

Ideologisk beskriver Ardern sig selv som både en socialdemokrat[2] og som værende progressiv.[3] Hun er tilhænger af labourbevægelsen og er imod skattelettelser til høje indkomster, som New Zealand National Party er fortaler for,[4] og hun er tilhænger af en velfærdsstat, der giver et sikkerhedsnet for "dem, der er ude af stand til at forsørge sig selv". På det værdipolitiske område er Ardern tilhænger af ægteskab for personer af samme køn[5] ligesom hun støtter liberaliseringen af New Zealands abortlove.[6]

Efter eksamen fra University of Waikato i 2001 begyndte Ardern en karriere som researcher for premierminister Helen Clark. Hun arbejdede senere i Storbritannien som politisk rådgiver for den britiske premierminister, Tony Blair[7] og blev i 2008 valgt til præsident for International Union of Socialist Youth.[8]

Ardern blev valgt ind i parlamentet i 2008 og har siddet som menigt medlem, indtil hun i 2017 blev valgt som næstformand for Labour efter Annette Kings afgang.

Efter et historisk lavpunkt for Labour i meningsmålingerne valgte formanden Andrew Little at træde tilbage, hvorefter Ardern overtog posten.[9] Under hendes ledelse gik Labour frem i meningsmålingerne og overhalede for første gang i tolv år det konkurrerende National Party. Ved valget, der fandt sted den 23. september 2017 fik Labour en fremgang på 14 mandater til 46, hvorved Labour blev det næststørste parti efter Bill Englishs Nationale Parti, der opnåede 56 pladser.[10] Efter valget gik Labour i koalition med det populistiske New Zealand First ledet af Winston Peters, hvorefter de to partier danner regering.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ New Zealand Hansard – Members Sworn (Volume:651;Page:2). Parliament of New Zealand. 
  2. ^ Murphy, Tim (1. august 2017). "What Jacinda Ardern wants". Newsroom. Hentet 15. august 2017. 
  3. ^ "Live: Jacinda Ardern answers NZ's questions". Stuff. 3. august 2017. 
  4. ^ Satherley, Dan (14. juli 2017). "High earners don't want tax cuts – Ardern". Newshub. Hentet 15. august 2017. 
  5. ^ "Marriage equality bill: How MPs voted". Waikato Times. 18. april 2013. 
  6. ^ "English, Little, Ardern on abortion laws". Your NZ. 13. marts 2017. 
  7. ^ People – New Zealand Labour Party. 
  8. ^ Kirk, Stacey (1. august 2017). "Jacinda Ardern says she can handle it and her path to the top would suggest she's right". The Dominion Post (Stuff). Hentet 15. august 2017. 
  9. ^ "Andrew Little quits: Jacinda Ardern is new Labour leader, Kelvin Davis is deputy". NZ Herald. 1. august 2017. Hentet 1. august 2017. 
  10. ^ 2017 General Election – Official Results. Electoral Commission. Hentet 7. oktober 2017.