Jacob Brockenhuus (1521-1577)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Jacob Brockenhuus
Født 1521Rediger på Wikidata
Død 1577Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1559

Jacob Brockenhuus (7. april 1521Saltø Slot17. oktober 1577) var en dansk adelsmand, den tredje ældste søn af Mikkel Brockenhuus.

I sin ungdom tjente han som Hofsinde og var i 1546 kongens mundskænk, men forlod året efter Hoftjenesten for at gifte sig og bosætte sig på DamsboFyn, som faderen havde afstået til ham. Hans hustru, Susanne Eilersdatter Bølle, var enke efter Claus Eriksen Ravensberg og tilførte ham ikke blot sin fædrenegård Nakkebølle, men også et par pantelen: Marup i Sjælland, Thoreby Birk på Laaland m. m., som hun besad efter sin første husbond.

I 1548 forlenedes han derefter med Roskildegaard, som han i 1552 ombyttede med Aalborghus, hvorfra han i 1555 forflyttedes til Helsingborg, til hvilket Len det følgende år Landskrone blev lagt. Endelig fratrådte han disse Len i 1563 for at overtage Møens Len, som han beholdt til 1565.

Desuden blev han brugt til forskellig Hoftjeneste, hvorfor kongen i 1559 havde tiltænkt ham Ridderslaget 1562 sendtes han tillige med Rigshofmesteren Eiler Hardenberg og Jens Ulfstand som Gesandter til Rusland, og kort efter sin hjemkomst blev han sendt til Sverige og deltog derefter i forhandlingerne med det svenske Gesandtskab, som blev opholdt i København. Forinden krigens udbrud blev han beskikket til Admiral over en mindre eskadre, som skulde krydse i Østersøen og så vidt muligt forhindre sejladsen til og fra Sverige. Samtidig udsendte Kong Erik XIV en flåde under Admiral Jacob Bagge for i Rostock at hente kongens brud. De to flåder mødtes under Bornholm 30. Maj 1563, og skønt krigen ikke var erklæret, kom det ved et tilfælde til en kamp mellem dem.

I denne deltog fra dansk side kun Admiralskibet og 2 andre Skibe, i det de øvrige lå til ankers under land, og resultatet af kampen kunde derfor kun blive en sejr for Svenskerne. Efter 4 timers heltemodigt forsvar måtte J. B. overgive sig til dem. Fangerne førtes til Stockholm og blev slæbte gennem gaderne i det ilde anbragte triumftog, som Kong Erik foranstaltede for sin Admiral. J. B. sad nu fangen i 7 år, i det han udtrykkelig undtoges fra den almindelige Fangeud løsning 1568; formodentlig var Kong Frederik II til trods for hans tapre forsvar misfornøjet med hans forhold i Slaget, i det han ikke havde holdt sig sin instruks, der pålagde ham at holde skibene samlede, efterrettelig.

Derimod var han 1566 en måned i sit hjem, i det Svenskerne sendte ham og Gregers Ulfstand til Danmark for at forhandle om udveksling af Fanger. Først efter den endelige fredsslutning blev han løsladt. Hans hustru, som under hans fangenskab havde opført den endnu bevarede, smukke hovedbygning på Nakkebølle, var død kort forinden (28. juni 1569). Efter sin hjemkomst levede han stille, først på Nakkebølle og siden, efter at han 1574 havde overdraget denne gård til sin søn Eiler, på Damsbo, hvor han døde.

Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.