Jacob Burckhardt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Jacob Burckhardt

Jacburc2.gif

1892
Personlig information
Født Jacob Christoph BurckhardtRediger på Wikidata
25. maj 1818Rediger på Wikidata
BaselRediger på Wikidata
Død 8. august 1897 (79 år)Rediger på Wikidata
BaselRediger på Wikidata
Nationalitet Schweiz Schweizisk
Religion Ateisme[1]Rediger på Wikidata
Far Jakob BurckhardtRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Humboldt-Universität zu Berlin,
Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität BonnRediger på Wikidata
Professorater professorRediger på Wikidata
Medlem af Accademia Nazionale dei Lincei,
Zofingia,
Akademie der Wissenschaften zu Göttingen,
Bayerische Akademie der WissenschaftenRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, nutidshistoriker, kunsthistoriker, journalist, historikerRediger på Wikidata
Fagområde Kunsthistorie, kunsthistorieRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Basels UniversitetRediger på Wikidata
Arbejdssted BaselRediger på Wikidata
Elever Heinrich Wölfflin, Lucian Blaga, Friedrich NietzscheRediger på Wikidata
Kendte værker Renaissancens Kultur i ItalienRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jacob Burckhardt (født 25. maj 1818, død 8. august 1897) var en schweizisk kunst- og kulturhistoriker. Sammen med den tyske historiker Georg Voigt er han grundlægger af den moderne Renæssancehistorie.

Han blev født i Basel, og studerede der og i Neuchâtel for at blive præst. Efter en rejse til Italien i 1838 udgav han sin første artikel om kunsthistorie (Bemerkungen über schweizerische Kathedralen). Herefter tog han til Berlin for at studere kunsthistorie på Humboldt-universitetet indtil 1843. Han rejste tilbage til Schweiz og blev professor i Historie på Universitetet i Basel (1845-1847, 1849-1855 og 1858-1893), samt på den polytekniske skole i Zürich (1855-1858).

Burckhardt havde lange ophold i Italien i 1853-1854 for at samle materiale til værket: Der Cicerone: Eine Anleitung zum Genuss der Kunstwerke Italiens (1855), der var en beskrivelse af italiensk maleri, skulptur og arkitektur, og som sidenhen blev et populært værk for Italiensfarere. Omkring halvdelen af den beskrevne kunst stammede fra renæssancen, hvilket ledte til tilblivelsen af hans to berømte værker: Die Cultur der Renaissance in Italien (1860) og Geschichte der Renaissance in Italien (1867).

I 1867 afslog han et professorat i Tübingen, og ligeledes et i Berlin i 1872.

Die Cultur der Renaissance in Italien blev den mest indflydelsesrige beskrivelse af den italienske renæssance i det 19. århundrede, og var med til at grundlægge det moderne studium af renæssancens historie.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jacob Burckhardt: Der Cicerone : eine Anleitung zum Genuss der Kunstwerke Italiens, Basel, 1855
  • Jacob Burckhardt: Renaissancens Kultur i Italien; med Forord af J.A. Fridericia, Kimære, 1987, ISBN 87-7711-008-0
  • Howard, Thomas Albert: Religion and the Rise of Historicism: W.M.L. De Wette, Jacob Burckhardt, and the Theological Origins of Nineteenth-Century Historical Consciousness, Cambridge University Press, 1999. ISBN 0-521-65022-4
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Importeret fra Engelsk Wikisource.