Jakob 2. af Mallorca

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jakob 2. af Mallorca
Konge af Mallorca
Regerede 1276 – 29. maj 1311
Forgænger Jakob 1.
Regent Jakob 2.
Efterfølger Sancho 1.
Ægtefælle Esclaramunda af Foix
Børn Violanta, Dronning af Kastilien
Constance af Aragonien
Peter 3. af Aragonien
Jakob af Mallorca
Isabella af Aragonien
Hus Casal de Barcelona
Far Jakob 1. af Aragonien
Mor Violanta af Ungarn
Født 31. maj 1243
Montpellier
Død 29. maj 1311
Palma de Mallorca
Hvilested Katedralen i Palma de Mallorca
Religion Romersk-katolsk
Mallorca-kongernes våbenskjold (blev kun brugt udenlands).

Jakob 2. (catalansk: Jaume) (31. maj 124329. maj 1311) var konge af Mallorca og herre af Montpellier fra 1276 til sin død. Han var den anden søn af Jakob 1. af Aragonien og dennes hustru Violant, datter af Andreas 2. af Ungarn. Efter traktaten i Perpignan 1279 var han den Aragonske Krones vasal.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Jakob arvede efter sin far kongeriget Mallorca, som omfattede Balearerne, grevskaberne Roussillon og Cerdanya, herskabet Montpellier, baroniet Aumelàs og vicegrevskabet Carladès. Den ene af de balariske øer, Menorca, var under muslimsk kontrol, men underlagt Jakob. Fra 1279 regerede han som vasal under sin ældre bror Peter 3. af Aragonien. Gennem hele sin regeringstid prøvede Jakob at komme fri af sin underordnede status.

Under det Aragonske Korstog i 1285 allierede Jakob sig med pave Martin 4. og kong Filip 3. af Frankrig (enkemand efter Jakobs søster, Isabella) mod sin bror. Korstoget endte med et fransk nederlag og Filip 3.s død. Peter 3. døde også samme år, men hans søn og arving Alfonso erobrede Mallorca i 1285, Ibiza i 1286 og Menorca i 1287. I henhold til traktaten i Anagni i 1295 blev øerne returneret til Jakob.

Efter dette tilbageslag satte Jakob kræfterne ind på at styrke sit kongerige internt. Han lavede en række reformer indenfor byudvikling, landbrug, forsvar og økonomi. Han førte en ambitiøs landbrugspolitik med udvidelser af landbrugsområdet og opbygning af nye centre på landet. Han støttede ny konsulater i Nordafrika og Kongeriget Granada og opbyggede et nyt pengesystem. Han støttede også opbygningen af en ny tekstilindustri. Han styrkede kongens magt over for adelen og kirken og påbegyndte byggeriet af flere slotte og borge, heriblandt kongeslottet i Perpignan, slottet i Almudaina, Santa María katedralen i Palma de Mallorca, i dag kendt som La Seu og Castell del Bellver. Han åbnede retssager mod tempelridderne, og undertrykkelsen af dem betød, at han kunne inddrage den tiende, som de opkrævede på øerne.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Jakob giftede sig efter eget ønske i 1275 med Esclaramunda af Foix, som var datter af Roger 4. af Foix. De havde seks børn:

Stamtavle[redigér | redigér wikikode]

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Ramon Berenguer 4., greve af Barcelona
 
 
 
 
 
 
 
8. Alfonso 2. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Petronilla af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
4. Peter 2. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Alfonso VII af León og Kastilien
 
 
 
 
 
 
 
9. Sancha af Kastilien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Richeza af Polen
 
 
 
 
 
 
 
2. Jakob 1. af Aragonien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Vilhelm 7. af Montpellier
 
 
 
 
 
 
 
10. Vilhelm 8. af Montpellier
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Matilde af Burgundiet
 
 
 
 
 
 
 
5. Marie af Montpellier
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Isaac Komnenos
 
 
 
 
 
 
 
11. Eudokia Komnene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
23. Irene
 
 
 
 
 
 
 
1. Jakob 2. af Mallorca
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Géza 2. af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
12. Béla 3. af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Euphrosyne af Kiev
 
 
 
 
 
 
 
6. Andreas 2. af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
26. Raynald af Châtillon
 
 
 
 
 
 
 
13. Agnes af Antiokien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
27. Constance af Antiokien
 
 
 
 
 
 
 
3. Violant af Ungarn
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Peter 1. af Courtenay
 
 
 
 
 
 
 
14. Peter 2. af Courtenay
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Elizabeth af Courtenay
 
 
 
 
 
 
 
7. Jolanda de Courtenay
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
30. Baldwin 5., greve af Hainaut
 
 
 
 
 
 
 
15. Jolanda af Flandern
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. Margrete 1., grevinde af Flandern
 
 
 
 
 
 

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Denne artikel indeholder tekst fra en publikation, som nu er public domain: Chisholm, Hugh, ed. (1911). Encyclopædia Britannica (11th ed.). Cambridge University Press.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: