Jakob Ulfsson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. maj 2014, 14:29 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Spring til navigation Spring til søgning
Jakob Ulfsson.

Jakob Ulfsson (1430'erne - 1521) var en svensjk kirkemand, stundom kaldet Örnfot efter det våbenbillede, han førte.

Jakob Ulfsson var ærkediakon i Växjö, da han 1470 af Paul II viedes til ærkebiskop i Uppsala. Han beklædte dette embede indtil 1514. Jakob Ulfsson var i lighed med både sine forgængere og sin efterfølger på ærkebispestolen unionsvenlig, men i modsætning til disse optrådte han i almindelighed ikke fjendtligt mod Sturerne og det svensk-nationale parti.

Dog kom det 1497 til åbent brud mellem Jakob Ulfsson og Sten Sture. Jakob Ulfsson og det øvrige råd afsatte Sture fra rigsforstanderposten; denne belejrede Jakob Ulfsson på hans slot Stäket, men en dansk hær bragte ærkebiskoppen hjælp. I det hele taget lettedes ved disse begivenheder i høj Grad Kong Hans’ bestigen af den svenske trone. Senere forsonedes atter Jakob Ulfsson og Sten Sture.

Jakob Ulfsson har i kulturel henseende betydning, idet det var under hans protektion, at bogtrykkerkunsten indførtes i Sverige, og endvidere turde oprettelsen af Uppsala Universitet 1477 i en væsentlig grad kunne tilskrives ham. Jakob Ulfsson nedlagde 1514 sin værdighed som ærkebiskop og døde i en meget høj alder i Mariefreds Kloster.

Källor