James Frederik Oiesen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
James Frederik Oiesen
JamesFrederickOiesen.jpg
Portræt af danskfødt kinesisk toldmand James Frederick Oiesen, 1857-1928 klædt i Europæisk stil kinesisk uniform og udmærkelser
Personlig information
Født 17. oktober 1857Rediger på Wikidata
RønneRediger på Wikidata
Død 4. september 1928 (70 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Bopæl Pennsylvania, Kina, Korea, RønneRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse AmbassadørRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

James Frederik Oiesen - oprindeligt Janus Frederik Øjudsen eller Oisen eller Øiesen (Født 17. oktober 1857 i Rønne, død 4 september 1928 i København), var en dansk ambassadør i Kina, og toldkommissær ved den kinesiske toldetat.

Oiesen voksede op på Bornholm men udvandrede sammen med sin familie til staten Pennsylvania USA i 1870. Han viste tidligt gode anlæg for at lære fremmedsprog, og i USA arbejdede han som tolk for en læge, der behandlede immigranter. Her lærte han efter sigende mere end tyve forskellige sprog. I 1876 rejste han til Kina, hvor hans onkel var ansat ved det maritime toldvæsen (Chinese Imperial Maritime Customs). Her blev han protegeret af chefen for det kinesiske toldvæsen, Sir Robert Hart, som siden skulle blive hans mentor og ven.

Karriere i det kinesiske toldvæsen[redigér | redigér wikikode]

I de følgende 43 år havde Oiesen en strålende karriere i det kinesiske toldvæsen. I perioden 1889-1900 var han udstationeret i Korea, som på det tidspunkt var under kinesisk protektion. Han udnævntes bl.a. til britisk konsul i Korea. I 1900 vendte han tilbage til Kina, hvor han gjorde tjeneste ved toldetaten i forskellige byer. Ved flere lejligheder havde han længerevarende ophold i Danmark og USA (1901, 1906-1907, 1911 og 1915). Hans karriere i toldvæsenet sluttede i 1919, hvor han var blevet sekretær for toldvæsenets statistiske kontor i Shanghai. I 1920 udnævntes han til dansk ambassadør i Peking. I 1923 trak han sig tilbage og tilbragte resten af sine dage i USA og Danmark.

Toldassistent[redigér | redigér wikikode]
  • 1877 Cheefoo
  • 1881 Swatow
  • 1886 Shanghai
  • 1887 Wuhu
  • 1889 Kiukiang
Toldkommissær[redigér | redigér wikikode]
  • 1889-1900 i Korea (Yuensan, Seoul, Wonsan)
  • 1902 Santuao
  • 1904 Lappa (Macao)
  • 1904-1905 Pakhoi
  • 1908-1909 Foochow
  • 1909-1911 Canton
  • 1911-1915 Tsientsin og Chinwangtao
  • 1916-1918 Hankow
Sekretær for Toldvæsenets Statistiske Bureau[redigér | redigér wikikode]
  • 1918-1919 Shanghai
Ambassadør[redigér | redigér wikikode]
  • 1920-1923 Peking

Oiesen modtog tilsyneladende aldrig nogen formel videregående uddannelse, men i kraft af sine evner og sans for sprog, kultur og administration blev han den dansker, der nåede længst i det kinesiske riges embedsapparat. Han var forfatter til flere afhandlinger om kinesiske politiske forhold. Han sendte ved flere lejligheder kinesiske og koreanske etnografiske genstande hjem til Bornholms Museum i Rønne og Nationalmuseet i København. For sine fortjenester blev han ophøjet i den koreanske adelsstand i 1891, og af kejseren i Kina blev han i 1904 udnævnt til civil embedsmand af 3. klasse, mandarin. Han blev Ridder af Dannebrogordenen i 1909 og kommandør af Dannebrogordenen i 1919 og Dannebrogsmand i 1922.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Privat blev J.F. Oiesen i 1886 gift med den kinesiske kvinde Akwai Yang (1866-1942), som kom fra en rig købmandsfamilie i Canton. Parret fik syv børn, hvoraf de fem overlevede til voksenalderen. Nellie, Marie, Asta, Erik og Elsa Dagmar - parret adopterede også syv kinesiske børn.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kjeld A. Larsen, Gesandten med den eventyrlige karriere, hentet 4. april 2018.