James Mirrlees

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
James Mirrlees
Født 5. juli 1936Rediger på Wikidata
MinnigaffRediger på Wikidata
Død 29. august 2018 (82 år)Rediger på Wikidata
CambridgeRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of Edinburgh (til 1957),
Trinity College (til 1963)Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society of Edinburgh,
National Academy of Sciences,
Academia Europaea (fra 1989),
American Academy of Arts and Sciences,
British AcademyRediger på Wikidata
Beskæftigelse ØkonomRediger på Wikidata
Fagområde ØkonomiRediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of California, Berkeley (1986-1986), University of Oxford (1968-1995), University of Cambridge (1963-1968, fra 1995), Massachusetts Institute of Technology, Yale (1989-1989)Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fellow of the British Academy,
Nobelprisen i økonomi (1996),
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences,
medlem af Royal Society of Edinburgh,
Fellow of the Econometric Society med flereRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i økonomi
1996

Sir James Alexander Mirrlees (født 5. juli 1936 i landsbyen Minnigaff i det sydvestlige Skotland - 29. august 2018) var en skotsk økonom. Han var professor emeritus ved University of Cambridge og bl.a. medlem af Skotlands økonomiske råd (Council of Economic Advisers). I 1996 modtog han Nobelprisen i økonomi sammen med William Vickrey "for deres fundamentale bidrag til den økonomiske teori om incitamenter under asymmetrisk information".[1]

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Mirrlees blev uddannet på University of Edinburgh i matematik og naturfilosofi og senere ved Trinity College (Cambridge), hvor han tog sin Ph.D.-grad i 1964 med en afhandling, der havde titlen Optimum planning for a dynamic economy. Han har undervist ved såvel Oxford University (1969–1995) som University of Cambridge (1963– og 1995–).

Mens han var i Oxford, offentliggjorde han de forskningsartikler, som han senere skulle få Nobelprisen for. De handlede om situationer, hvor den økonomiske information er asymmetrisk eller ufuldkommen, og bl.a. hvordan dette påvirker den optimale opsparingskvote i en økonomi. Blandt andet demonstrerede de princippet om moralfare og optimal indkomstbeskatning.

Mirrlees blev slået til ridder i 1998. Han var medlem af Skotlands økonomiske råd siden rådets oprettelse i 2007. Han havde mange eminente og kendte forskere som sine ph.d.-studerende, deriblandt Sir Partha Dasgupta, professor Huw Dixon og Lord Nicholas Stern.

Diamond-Mirrlees-effektivitetsteoremet[redigér | redigér wikikode]

Mirrlees var, sammen med Peter Diamond, professor ved MIT og selv senere Nobelpristager, ophavsmand til Diamond-Mirrlees-effektivitetsteoremet fra 1971.[2] Teoremet handler om, hvordan man skaber færrest mulige forvridninger i beskatningen. Afgifter bør således kun pålægges varer til endelig anvendelse. Beskatter man også produktionsfaktorer, vil det føre til ændringer i virksomhedernes valg af input og dermed føre til større samlede forvridninger.[3] Produktionsefficiens er dermed vigtigere at bevare end forbrugsefficiens.

Mirrlees Review[redigér | redigér wikikode]

I 2011-12 ledte James Mirrlees arbejdet med the Mirrlees Review, en omfattende rapport om skattepolitik med fokus på det britiske skattesystem, udarbejdet af en række internationalt anerkendte skatteeksperter. Fra dansk side deltog således den tidligere overvismand, professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet. Initiativet til Mirrlees Review blev taget af den britiske forskningsinstitution Institute for Fiscal Studies, og forbilledet var den tilsvarende Meade-rapport fra 1974-78, ledet af en anden britisk Nobelprismodtager i økonomi, professor James Meade.[4]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel 1996. Nobelstiftelsen. Hentet 18. september 2015. 
  2. ^ Peter A. Diamond og James A. Mirrlees (1971). "Optimal Taxation and Public Production I: Production Efficiency," American Economic Review, 61(1), s. 8–27.
       _____ (1971). "Optimal Taxation and Public Production II: Tax Rules," American Economic Review, 61(3), Part 1, s. 261–278.
  3. ^ Grønne afgifter. Kapitel II i Miljø og Økonomi, 2009. De Økonomiske Råd. S. 107.
  4. ^ The "Mirrlees Review" of UK Taxation. Anmeldelse af Tony Atkinson i Royal Economic Society's nyhedsbrev juli 2014. I en lidt anden version også bragt i Journal of Economic Literature i 2012. Hentet 19. september 2015.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]