Janelle Monáe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Janelle Monae)
Janelle Monáe
Information
Født Janelle Monáe Robinson
1. december 1985 (38 år)
Kansas City, Kansas, USA
Statsborger USA
Bopæl Atlanta, Georgia, USA
Partner Tessa Thompson (fra 2015) Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk
Genre
Beskæftigelse
  • Sangerinde
  • sangskriver
  • producer
  • skuespillerinde
Aktive år 2003-nu
Pladeselskab
Associeret med
Instrumenter
Vokal Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Janelle Monáes hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Janelle Monáe Robinson (født 1. december 1985)[8] er en amerikansk sanger, sangskriver, skuespiller og producer. I løbet af sin karriere har Monáe modtaget otte Grammy Award-nomineringer, modtaget en MTV Video Music Award og vundet ASCAP Vanguard Award i 2010. Hun blev også hædret med "Rising Star Award" i 2015, og med "Trailblazer of the Year" i 2018 ved Billboard Women in Music.

Hun har kontrakt med sit eget selskab, Wondaland Arts Society, og Atlantic Records.

Efter sit første uofficielle album, Audition, debuterede hun offentligt med en konceptuel EP med titlen Metropol: Suite I (The Chase), der toppede som nummer 115 på Billboard 200 i USA.[9]

I 2010 udgav Monáe udgav sit anmelderroste første fuld-længde album, The ArchAndroid, et koncept album som efterfølger til hendes første EP. Det blev udgivet af Bad Boy Records og nåede en 17. plads på Billboard 200.[10][11] Monáe var med som gæstsanger på nummeret "We Are Young" af fun., der opnåede en førsteplads på Billboard Hot 100, hendes første optræden på hitlisten. I august 2012 blev Monáe blev CoverGirl-talskvinde. Hendes andet album, The Electric Lady, blev udgivet i september 2013, til stor ros fra anmelderne.

I 2016 fik Monáe sin filmdebut i filmen Hidden Figures, hvor hun spillede NASA-matematiker og rumfartsingeniøren Maria Jackson. Senere medvirkede hun i Moonlight, der vandt en Oscar for bedste film.

Monáes tredje studiealbum, Dirty Computer, blev udgivet den den 27. april 2018,[12][13][14] efterfulgt af singlerne "Django Jane", "Make Me Feel", "I Like That", og "Pynk". I december 2018 modtog albummet en Grammy-nominering for Årets Album.[15]

Tidlige liv[redigér | rediger kildetekst]

Monáe blev født i Kansas City, Kansas og voksede op i byens arbejdsklasse-område Quindaro.[16] Hun er datter af en pedel, Janet, og en lastbilchauffør, Michael Robinson Somre.[17] Hun drømte om at blive sanger og performer fra en meget ung alder[18] og har nævnt den fiktive karakter Dorothy Gale fra The Wizard of Oz som en musikalsk indflydelse.

Hun flyttede til New York for at studere drama på American Musical and Dramatic Academy og kom på en "performing arts"-lejr kaldet Freedom Theatre, det ældste Afroamerikanske teater i Philadelphia, Pennsylvania. Efter at være flyttet til Atlanta, Georgia, i 2001 mødte hun OutKasts Big Boi og grundlagde derefter Wondaland Arts Samfund med ligesindede unge kunstnere. Hun udgav sin første EP Audition i 2003. Efter sigende blev der kun udgivet 400 fysiske eksemplarer af den, og her så man hendes vokale evner. Pladen henviser til filmen Metropolis, et koncept, hun også skulle anvende i fremtidige udgivelser.

Monáe var senere med på OutKasts album Idlewild, hvor hun er med på sangene "Call the Law" og "In Your Dreams". Big Boi fortalte sin ven Sean Combs om Monáe, som Combs på det tidspunkt endnu ikke havde hørt om. Combs besøgte snart Monáes MySpace-side, og ifølge et HitQuarters-interview med Bad Boy Records' A&R-person Daniel 'Skid' Mitchell, elskede Combs det lige med det samme: "[Han] elskede hendes udseende, elskede at man ikke kunne se hendes krop, elskede den måde hun dansede på og bare elskede viben. Han følte, at hun havde noget, der var anderledes – noget nyt og frisk."[19] Monáe skrev kontrakt med Bad Boy i 2006. Pladeselskabets primære rolle var at facilitere hende i en bredere forstand, snarere end at udvikle kunstneren og hendes musik, fordi hun med Mitchells ord, "...allerede [var] på vej, hun havde allerede sine indspilninger – hun var i selvstændig bevægelse." Combs og Big Boi ønskede at tage sig tid og opbygge hendes profil naturligt for at give musikken mulighed for at vokse, snarere end lægge "en hot single ud, som alle hopper på, og så forsvinder de igen, fordi det er bare noget midlertidigt".

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

2007-2011: Begyndelsen og The ArchAndroid[redigér | rediger kildetekst]

I 2007 udsendte Monáe sit første soloarbejde med titlen Metropolis. Det var oprindeligt udtænkt som et konceptalbum i fire dele eller "suiter", som skulle udsendes via hendes webside og mp3-download-sider. Efter udsendelsen af første del, Metropolis: Suite I (The Chase) i sommeren 2007, blev denne plan ændret, da hun skrev kontrakt med Sean Combs selskab Bad Boy Records senere samme år. Selskabet sørgede for en officiel udsendelse i fysisk form af første suite i august 2008 under titlen Metropolis: The Chase Suite (Special Edition); denne udgave indeholdt to nye numre. Ep'en blev rost af kritikerne og indbragte Monáe en Grammy-nominering for bedste urban/alternative præstation for singlen "Many Moons",[20] ligesom hun kom med på flere festivaller og spillede opvarmning for indiepopbandet of Montreal. Hun spillede ligelede opvarmning for No Doubt på deres 2009-sommerturné.[21] Hendes single "Open Happiness" blev fremført i sæsonfinale af American Idol 2009.[22] Monáe fortalte MTV om konceptet for sit nye album og fortalte også om sit alter-ego med navnet Cindi Mayweather. Hun sagde:

Cindi er en android, og jeg elsker at tale om androiden, fordi de er de nye "anderledes". Folk er bange for dem, der er anderledes, og jeg tror, at vi kommer til at leve i en verden med androider på grund af teknologien, og hvordan den udvikler sig. På det første album flygtede hun, fordi hun var blevet forelsket i et menneske, og hun blev demonteret af den grund.[23]

I et interview i november 2009 afslørede Monáe titlen og konceptet bag sit album, The ArchAndroid. Albummet blev udsendt 18. maj 2010. Anden og tredje suite af Metropolis er blevet samlet til denne fuldlængde-udgivelse, hvorpå Monáes alter-ego, Cindi Mayweather – som også var hovedpersonen på Metropolis: The Chase Suite – bliver en messias-agtig figur for androidesamfundet i Metropolis.[24] Monáe bemærkede, at hun planlagde at lave en video for hver sang på The ArchAndroid og skabe en film, en grafisk roman samt en Broadway-musical baseret på albummet.[25] Metropolis-konceptserien er inspireret fra række væker inden for musical, film og lignende, lige fra Alfred Hitchcock over Claude Debussy til Philip K. Dick. Serien baserer sig dog særligt på Fritz Langs stumfilm fra 1927 Metropolis, som Monáe har benævnt som "alle science-fictionfilms moder".[26][27] Udover at dele navn deler de to værker også visuelt udtryk (for eksempel er coveret fra The ArchAndroid inspireret af den ikoniske plakat for Metropolis), temaer og politiske hensigter i brugen af ekspressionistiske fremtidsscenarier til at undersøge og udforske samtidens ideer om fordomme og klasser. Begge har endvidere en kvindelig androide som hovedperson, dog med meget forskellige resultater. Hvor filmens androide, Maria, er en ond messias-agtig figur, der skaber ødelæggelse hos byens skarpt afsondrede arbejdende klasse, repræsenterer Monáes messias-agtige android-muse Cindi Mayweather en fortolkning af androider som den afsondrede minoritet, som Monáe beskriver som "... det anderledes. Og jeg føler mig som vi alle har gjort, uanset om vi hører til flertallet eller mindretallet, som anderledes på et eller andet tidspunkt."[26][28]

Monáe modtog Vanguard-prisen fra American Society of Composers, Authors and Publishers ved Rhythm & Soul Music Awards i 2010.[29] Monáe gav en coverversion af Charlie Chaplins "Smile" på Billboard.com i juni 2010. I et interview med NPR i september 2010 udtalte Monáe, at hun tror på og går ind for tidsrejser.[30] Monáe spillede "Tightrope" i anden eliminationsepisode af 11. sæson af Dancing with the Stars 28. september 2010.[31] Monáe optrådte på Grammy Awards i 2011 sammen med Bruno Mars og B.o.B; Monáe spillede først synth-delen af B.o.B's sang "Nothin' on You", og bagefter gav hun sin egen "Cold War" med B.o.B på guitar og Mars på trommer. Deres optræden indbragte stående ovation.[32]

Hendes single "Tightrope" var med i American Idols LIVE! Tour 2011, hvor den blev spillet af Pia Toscano, Haley Reinhart, Naima Adedapo og Thia Megia. Monáe med på fun.'s hitsingle, "We Are Young", og hun gav også en akustisk version af songen sammen med forsanger Nate Ruess og resten af orkesteret.

2012-2014: The Electric Lady og andre projekter[redigér | rediger kildetekst]

Monáe optrådte også på "Do My Thing" til Estelles studiealbum, All of Me. I juni 2012 spillede Monáe to nye sange, "Electric Lady" og "Dorothy Dandridge Eyes", fra hendes kommende studiealbum, The Electric Lady på Toronto Jazz Festival.[33][34] I juli samme år optrådte hun for andet år i træk på North Sea Jazz-festivallen i Holland samt på Montreux Jazz Festival i Schweiz den 14. juli.

I august 2012 blev Monáe valgt som CoverGirls nye frontperson.[35] I september 2012 spillede hun på CarolinaFest som støtte for præsident Obama kort inden det demokratiske partis konvent i Charlotte, North Carolina.[36] In oktober 2012 medvirkede hun i en reklame for Sonos Wireless HiFi hjemmmelydsystem, og hun var med i en reklame for Sonos i 2012 sammen med Deep Cotton. Boston Citys byråd udnævnte 16. oktober 2013 som "Janelle Monáe-dag" i Boston, Massachusetts, i anerkendelse af hendes fremtrædende kunstneriske og sociale betydning.

Monáes første single fra The Electric Lady, "Q.U.E.E.N.", med Erykah Badu, fik premiere på SoundCloud og kunne købes til download på iTunes Store 23. april 2013.[37] "Q.U.E.E.N." opnåede 31.000 digitale salg ifølge Nielsen Soundscan samt fire millioner visninger af den tilhørende musikvideo på YouTube inden for en uge efter dens udgivelse. I et interview i 2013 med fuse udtalte Monáe, at "Q.U.E.E.N." var inspireret af samtaler, hun havde havde med Erykah Badu om behandlingen af marginaliserede mennesker, især afroamerikanske kvinder, og titlen er et akronym "for dem der er marginaliseret"; Q står for det homoseksuelle (queer) miljø, U for de "urørlige", det første E for "emigranters", det andet for udstødte ("excommunicated"), og N står for "negroid".[38] Tematisk fortsætter The Electric Lady de utopiske cyborg-koncept fra forgængerne, men her i et mere åbenhjertigt, introspektivt territorie foruden eksperimenter med genrer ud over normal funk og soul såsom jazz ("Dorothy Dandridge Eyes"), pop-punk ("Dance Apocalyptic"), gospel ("Victory") and svævende, sensuel vokalballade ("PrimeTime", med Miguel). Albummet indeholder gæsteoptrædener fra Prince, Solange Knowles, førtnævnte Miguel og Esperanza Spalding,[39] og hjælp til produktionen af en tidligere samarbjedspartner, Deep Cotton (psyledelisl punk-navn) og Roman GianArthur (soulsangskriver). Albummet udkom til kritikerros 10. september 2013.[40]

14. september 2013 optrådte Monáe sammen med Chic at the iTunes Festival i London.[41] 28. september spilled hun på Global Citizens Festival i Central Park i et program, der også omfattede Stevie Wonder. Monáe optrådte som dem musikalske gæst på Saturday Night Live 26. oktober hos værten Edward Norton.[42]

Janelle Monáe på festivalen Way Out West i Göteborg 8. august 2014.

Hun lægger stemme til dyrlægen dr. Monáe i filmen Rio 2, der havde premiere i USA 11. april 2014, og hendes sang "What Is Love" var med på filmens soundtrack.[43][44][45] I april 2014 var Monáe inviteret til at optræde med Tessanne Chin, Patti LaBelle, Aretha Franklin, Jill Scott, Ariana Grande og Melissa Etheridge i Det Hvide Hus som et led i deres PBS-udsendelse "Women of Soul", hvori amerikanske kvindelige kunstnere, som havde efterladt et uudsletteligt og dybt indtryk på den amerikanske nationale musikalske kultur, blev hædret.. Hun sang "Goldfinger", "Tightrope" og sang sammel med de øvrige sangen "Proud Mary".[46]

14. april 2014 modtog Monáe som den første Harvard College Women's Centers pris for præstationer inden for kunst og medier for sit kunstneriske virke, som fortaler og feminist.[47][48] Tidligere samme dag skrev hun på Twitter: "På vej til #Harvard for at møde skønne kvinder i Women's Center. Kan ikke fatte, at jeg skal hædre is dag. Simpelt hen taknemmelig".[49] Hun blev desuden valgt som Årets kvinde 2014 af Harvard College Black Men's Forum på deres gallaarrangement til fejring af sorte kvinder.[50]

I somemren 2014 blev Monáe interviewet af Fuse, hvor hun talte om en mulig efterfølger til The Electric Lady. "Jeg er i gang med et nyt spændende projekt kaldet 'Eephus'", sagde hun. "Det er et stort koncept, og man vil ikke opdage, når det kommer. Det vil bare være der."[51] Senere samme år medvirkede Monáe på Sérgio Mendes' album, Magic. Her synger hun på nummeret "Visions of You".[52]

2015–2017: Ny kontrakt med Epic Records, The Eephus, Moonlight og Hidden Figures[redigér | rediger kildetekst]

Janelle Monáe ved premieren på Moonlight i 2016.

I februar 2015 annoncerede Monáe[53] sammen med Epic Records[54] og firmaets administrerende direktør og formand L.A. Reid[55] at Monáes uafhængige pladeselskab, Wondaland Arts Society, havde skrevet et "skelsættende joint venture-partnerskab" for at forny pladeselskabet, der nu blev kendt som Wondaland Records, og for at promovere de kunstnere, som havde kontrakt med selskabet.[5] Jem Aswad fra Billboard kaldte Monáe en "mini-mogul" som følge af aftalen, og afslørede at "partnerskabet ville starte i maj med en opsamlings-EP kaldet The Eephus med fem sange, inklusive numre fra rapper Jidenna [...], Roman, St. Beauty, Deep Cotton og Monáe herself."[56] Med denne aftale blev Monáe en af de få sorte kvinder, der drev sit uafhængige pladeselskab sammen med et stort pladeselskab.

I marts 2015 udgav Monáe singlen "Yoga" fra albummet The Eephus.[57] Albummet debuterede som nummer 22 på Billboard 200 og som nummer 5 på top R&B/Hip-Hop Albums med et slag på 47.000 enheder.[58]

I midten af 2015 medvirkede Monáe i forskellige modebegivenheder, heriblandtLondon Fashion Week[59] og Met Gala.[60] Hun begyndte at samarbejde med Nile Rodgers[61] om et nyt Chic-album og Duran Duran[62] om albummet Paper Gods, der var gruppens første album i over 5 år, og deres single ved navn "Pressure Off".

Den 14. august 2015 optrådte Monáe sammen med flere fra hendes Atlanta-baserede Wondaland Arts Society med protestsangen "Hell You Talmbout", der skulle øge opmærksomheden om, at de mange sorte liv, der bliver taget som resultat af politivold, med tekster som "Walter Scott, say his name. Jermaine Reid, say his name. Philip White, say his name...Eric Garner, say his name. Trayvon Martin, say his name…. Sandra Bland, say her name. Sharondra Singleton, say her name." Hun holdt også en tale om politivold efter hendes optræden på NBC's Today Show, "Yes Lord! God bless America! God bless all the lost lives to police brutality. We want white America to know that we stand tall today. We want black America to know we stand tall today. We will not be silenced…"[63]

Monáe i 2016.

Den 15. marts 2016 proklamerede førstedamen Michelle Obama, at hun havde samlet en gruppe kunstere til et musiknummer med vokal af Monáe, Kelly Clarkson, Zendaya og Missy Elliott, og som producere var pop-sangskriveren Diane Warren og Elliott. Sangen havde titlen "This Is for My Girls".[64] Nummeret blev udelukkende udgivet via iTunes, og den faldt sammen med Obamas tale ved Texan SXSW for at fremme førstedamens uddannelsesinitiativ i den tredje verden kaldet Let Girls Learn.[64]

I oktober 2016 fik Monáe sin debut på det store lærred med den kritikerroste film Moonlight, sammen med Naomie Harris, André Holland og Mahershala Ali.[65][66] Monáe medvirkede også i filmen Hidden Figures, sammen med skuespillerne Taraji P. Henson og Octavia Spencer; filmen havde præmiere i december 2016.[67]

2017–nu: Dirty Computer og yderligere skuespilskarriere[redigér | rediger kildetekst]

Mens hun filmede to skuespilsroller fortsatte Monáe sin musikkarriere, og indspillede med Grimes' på nummeret "Venus Fly" fra hendes album Art Angels[68] og på soundtracket til Netflix-serien The Get Down med sangtitlen "Hum Along and Dance (Gotta Get Down)".[69] Hun hendes sange "Isn't This the World" og "Jalapeño" var også med på soundtracket til Hidden Figures.[70]

I et interivew med People afslørede Monáe at hun allerede arbejdede på sit tredje studiealbum, da hun modtog manuskriptet til sine to første filmroller, hvilket gjorde, at hun satte sit albumprojekt på pause. Hun afslørede også, at hun ville udgive ny musik i løbet af 2017,[71] selvom hun ved udgangen af året hverken havde annonceret et nyt album eller en single. Den 16. februar 2018 offentliggjorde hun at hendes tredje album kom til at hedde Dirty Computer, hvilket foregik med en video-teaser udgivet på YouTube.[12][13] Albummet ville blive akkompagneret af et fortællende filmprojekt, og teaser-videoen blev vist over hele landet før filmen Black Panther.[13] Monáe afholdt også "hophemmelige" lytte-serssioner i Los Angeles og New York for at støtte albummet.[72] Den 22. februar 2018 udgav Monáe de to sange "Make Me Feel" og "Django Jane" som de første singler fra Dirty Computer. Begge havde en tilhørende musikvideo,[73] og hun annoncerede, at albummet ville udkomme 27. april 2018.[14] Efter "Make Me Feel" blev udgivet bekræftede Monáe at Prince, som hun tidligere havde samarbejdet med, havde hjulpet hende med albummet. I et interview på BBC Radio 1 sagde hun: "Prince arbejdede faktisk på albummet med mig inden skiftede over til en anden frekvens, og han hjalp mig med at finde på nogle af lydene. Og jeg savner ham virkelig meget, du ved, det er hårdt for mig at tale om ham. Men jeg savner ham, og hans sjæl vil aldrig forlade mig."[74]

Det blev annonceret i maj 2017 at Monáe ville optræde i en antologi-serie baseret på Philip K. Dicks værk ved navn Philip K. Dick's Electric Dreams, som fik præmiere på Channel 4 i Storbritannien og på Amazon Video i USA. Monáe optråder også i en episode af "Autofac".[75] Det blev også annonceret at Monáe havde sikret sig sin første rolle i en spillefilm, Welcome to Marwen, skrevet af Robert Zemeckis sammen med Steve Carell og Leslie Mann.[76]

Den 27. april 2018 udgav Monáe en sci-fi ledsagerfilm ("emotion picture") til sit nyt albumDirty Computer.[77] Albummet debuterede som nummer seks på Billboard 200 med et salgstal på 54.000 den første uge, og det nåede i top 10 på hitlisterne i Canada, Storbritannien og Irland.[78] Hun bidrog også til soundtracket til den sorte komedie Sorry to Bother You i et samarbejde med The Coup. Den 15. november blev det annonceret, at Monáe ville modtage Trailblazer of the Year award ved 2018 Billboard Women in Music, som blev afholdt 6. december samme år.[79]

Personlig stil[redigér | rediger kildetekst]

Monáes signaturstil er hendes smokinger. Hun har udtalt, at "Jeg bader i dem, jeg svømmer i dem, og jeg kunne blive begravet i dem. En smoking er en standarduniform, den er så klassisk og det er en livsstil jeg holder af. Smokingen holder mig i balance. Jeg ser mig selv som et kanvas. Jeg har ikke lyst til at dække mig i for mange farver ellers bliver jeg helt skør. Det er et eksperiment, som jeg laver. Jeg tror, at jeg gerne vil i Guinness Rekordbog."[80] Monáes signaturlook giver genlyd tilbage til dandyisme.[81] Hun citerer Grace Jones og Josephine Baker som rollemodeller, og tager 1700-tallets klassisk look i klassiske hvide og sorte mønstre.[82] Monáes signaturlook kan også tilskrives hendes tidlige karriere, hvor hun var ansat som stuepige, hvilket hun afslørede i 2012 under Black Girls Rock!, da hun holdt en takketale efter at have modtaget prisen "Young, Gifted & Black".[83] Monáe er kendt for at have udbredt sine Ten Droid Commandments (Ti androiode-bud), som opfordrer hendes fans til at være individer.[84] The Telegraph kommenterede også det offentlige billede af hende som, "hun sidder i et gråt, lufttomt kontor på et pladeselskab, og denne lyse, stive unge kvinde har leveret sin tale i langsomme, overlagte toner, fuldstændigt udtryksløst. Hun er iklædt sine sit varemærke i form af en stivet skjorte og smoking, håret ulasteligt sat op, og Monáes ansigt er en gennemsigtig maske af perfektion: alt er silkeblødt, knap-næse og glasbrune øjne."[85] Hun har beskrevet sine smokinger som værende en uniform til hendes karriere.[84] Hun var også nævnt i "Style 100" i tidsskriftet InStyle.[86]

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

I et interview fra 2011 med London Evening Standard udtalte Monáe, at hun "udelukkende datede androider", hvilket var en reference til hendes musikalske alter ego, der findes i mange af hendes sange. Hun sagde også, at "Jeg taler om androider, fordi jeg mener, at androider repræsenterer de nye 'Andre'. Du kan sammenligne det med at være lesbisk eller være bøsse eller at være en sort kvinde... Det jeg ønsker er, at folk, som føler sig undertrykt eller føler sig som de 'Andre', kan føle noget for min musik, 'Hun repræsenterer hvem jeg er.'" Hun tilføjede, at hun ville tale om sin egen seksualitet "når tiden var til det".[87] I 2013 udtalte Monáe at hun ønskede at både mænd og kvinder "stadig var tiltrukket af [hende]", og hun udtrykte støtte til LGBT-samfundet.[88]

I april 2018 udtalte Monáe i et interview med Rolling Stone, "At være queer sort kvinde i USA — én som har et forhold til både mænd og kvinder — betragter jeg mig selv som være fri motherfucker." Hun sagde at hun identificerede sig både som biseksuel og panseksuel.[16]

Filmografi[redigér | rediger kildetekst]

Film[redigér | rediger kildetekst]

År Titel Rolle Noter
2016 Hidden Figures
2014 Rio 2 Dr. Monae (stemme) Cameo
2016 Moonlight Teresa
Hidden Figures Mary Jackson
2018 Welcome to Marwen Julie
2019 UglyDolls Mandy (stemme)
Lady and the Tramp Peg (stemme)
Harriet
2020 The Glorias Dorothy Pitman Hughes
Antebellum Veronica Henley/Eden

Tv[redigér | rediger kildetekst]

År Titel Rolle Noter
2009 Stargate Universe Sig selv Episode: "Earth"
Optrådte med "Many Moons"
2010 Dancing with the Stars Sig selv Optrådte med "Tightrope"
2013 American Dad! Speaker Stemme
Episode: "The Boring Identity"
2013 Saturday Night Live Sig selv Episode: "Edward Norton/Janelle Monáe"
2014 Optræden i det hvide hus: Women of Soul[89] Sig selv Optrådte med "Goldfinger" og "Tightrope"
2017 Philip K. Dick's Electric Dreams Alice Episode: "Autofac"
2018 Dirty Computer[90] Jane 57821 kortfilm

Diskografi[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Janelle Monáes diskografi

Turnéer[redigér | rediger kildetekst]

Priser og nomineringer[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Janelle Monáes priser og nomineringer

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Cover Story: Janelle Monáe | Features". Pitchfork. Hentet 11. februar 2014.
  2. ^ Garcia, Carlos (6. april 2014). "Janelle Monae Songs, Net Worth, Boyfriend News: 'Electric Lady' R&B Singer Pays Tribute To David Bowie, Covers 'Heroes'". Latin Post. Hentet 11. april 2014.
  3. ^ Martens, Todd (19. marts 2009). "SXSW Day 2 afternoon report: Get to know Janelle Monae". Los Angeles Times. Hentet 12. maj 2013.
  4. ^ Ellis, Stacy-Ann (19. februar 2015). "The Future of Janelle Monae's Wondaland Records Is Very Bright". Vibe. Hentet 26. juni 2015.
  5. ^ a b "Janelle Monáe's Wondland Records and Epic Records Launch Landmark Joint Venture Partnership!". EpicRecords.com. Arkiveret fra originalen 21. april 2015. Hentet 21. april 2015.
  6. ^ "Janelle Monae Signs to Bad Boy Records". Whudat.com. Hentet 17. august 2012.
  7. ^ "Artists". Atlantic Records. Hentet 17. august 2012.
  8. ^ Brown, Marisa. "Janelle Monáe: Biography". Allmusic. Hentet 8. april 2013.
  9. ^ "Janelle Monae Album & Song Chart History". Billboard. Hentet 17. august 2012.
  10. ^ Bailey, Rachel (11. februar 2010). "Janelle Monáe to (Finally!) Release Debut Album in May". Paste. Arkiveret fra originalen 19. februar 2010. Hentet 17. august 2012.
  11. ^ "Janelle Monáe, 'The ArchAndroid'". Billboard. 14. september 2009. Hentet 17. august 2012.
  12. ^ a b Marine, Brooke (16. februar 2018). "Janelle Monáe's Dirty Computer Trailer is Full of Symbolic Looks You May Have Missed". W Magazine. Hentet 17. februar 2018.
  13. ^ a b c Kim, Michelle (16. februar 2018). "Janelle Monáe Announces New Album Dirty Computer". Pitchfork.com. Hentet 17. februar 2018.
  14. ^ a b Strauss, Matthew (22. februar 2018). "Janelle Monáe Details New Album, Drops New Song and Video 'Django Jane'". Pitchfork.com. Hentet 22. februar 2018.
  15. ^ "61st GRAMMY Awards: Full Nominees List". GRAMMY.com. 2018-12-07. Hentet 2018-12-08.
  16. ^ a b Spanos, Brittany. "Janelle Monáe Frees Herself". Rolling Stone. Arkiveret fra originalen 26. april 2018. Hentet 26. april 2018.
  17. ^ Alexander, Danny (21. oktober 2010). "Janelle Monae's roots in one of Kansas City's most historic – and troubled – neighborhoods". Pitch. Hentet 21. april 2015.
  18. ^ "Who is Janelle Monae?". randb.about.com. 1. december 1985. Arkiveret fra originalen 28. december 2010. Hentet 23. februar 2011.
  19. ^ "Interview With Daniel 'Skid' Mitchell". HitQuarters. 25. oktober 2010. Hentet 10. november 2010.
  20. ^ "Janelle Monáe Interview – 51st Grammy Awards Blog post". Grammy.com. Arkiveret fra originalen 29. juli 2010. Hentet 5. oktober 2016.
  21. ^ "Janelle Monáe opening for of Montreal and No Doubt (dates)". Brooklynvegan.com. 10. april 2009. Hentet 16. maj 2010.
  22. ^ "'Open Happiness' Featured on the Season Finale of American Idol! van Janelle Monae op Myspace". Myspace. Arkiveret fra originalen 7. februar 2009. Hentet 17. august 2012.
  23. ^ "Janelle Monae Talks To Our Urban Blog". MTV. 13. maj 2010. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2010. Hentet 23. april 2013.
  24. ^ "Janelle Monae on new album, The Arch Android". YouTube. 9. november 2011. Hentet 16. maj 2010.
  25. ^ Dacks, David (22. maj 2010). "Janelle Monae Buys into Independence". Exclaim!. Hentet 17. august 2012.
  26. ^ a b DeLuca, Dan (4. juni 2010). "Janelle Monae bringing a diverse pop platter to the Tower". The Philadelphia Inquirer. Arkiveret fra originalen 11. juni 2010.
  27. ^ Colter Walls, Seth (28. maj 2010). "Music Review: Janelle Monáe – Newsweek and The Daily Beast". Newsweek. Hentet 17. august 2012.
  28. ^ Carroll, Jim (9. juli 2010). "Minority report". The Irish Times. Hentet 17. august 2012.
  29. ^ "Janelle Monae | Monae To Receive Ascap Award". Contactmusic.com. 8. juni 2010. Hentet 17. august 2012.
  30. ^ "Janelle Monáe". NPR.org (engelsk). Hentet 19. april 2017.
  31. ^ "Dancing with the Stars". TV Guide. 28. september 2010.
  32. ^ Melinda (13. februar 2011). "Janelle Monae, Bruno Mars & B.O.B. Grammy Awards 2011 Set". Rnbmusicblog.com. Arkiveret fra originalen 13. september 2012. Hentet 17. august 2012.
  33. ^ "New Janelle Monae Music". Oh No They Didn't!. 26. juni 2012.
  34. ^ "Janelle Monae Featured in Vanity Fair". Necole Bitchie. 4. august 2012. Arkiveret fra originalen 9. august 2012.
  35. ^ Steinman, Alex (15. august 2012). "Janelle Monáe is the newest Cover Girl spokesmodel". New York Daily News.
  36. ^ Tran, Vivyan (7. september 2012). "Celebrities spotted at the Democratic National Convention". Politico.
  37. ^ "Special Announcement – Janelle Monáe Latest News". Jmonae.com. Arkiveret fra originalen 15. april 2013. Hentet 23. april 2013.
  38. ^ Benjamin, Jeff. "Janelle Monae Says 'Q.U.E.E.N.' Is for the 'Ostracized & Marginalized'". Fuse.tv. Hentet 10. oktober 2017.
  39. ^ Lewis, Pete (juli 2013). "Janelle Monae: Visionary Express". Blues & Soul. Hentet 26. juni 2014.
  40. ^ "Janelle Monáe Enlists Prince and Miguel for 'The Electric Lady': Exclusive". Billboard. 7. juni 2013. Hentet 7. juni 2013.
  41. ^ "Chic & Nile Rodgers Delight at iTunes Festival". MTV UK. Arkiveret fra originalen 18. september 2013. Hentet 16. september 2013.
  42. ^ Fitzpatrick, Kevin (14. oktober 2013). "'SNL' Taps Edward Norton to Host, with Musical Guest Janelle Monae". ScreenCrush. Hentet 15. oktober 2013.
  43. ^ Rutherford, Kevin (4. marts 2014). "'Rio 2' Soundtrack Out March 25, Features Janelle Monae, Bruno Mars". Billboard.
  44. ^ THECOMPLEX (21. februar 2014). "Photo: Janelle Monáe Voicing as the Doctor in 'Rio 2'". Sinuous Magazine.
  45. ^ Newman, Melinda (4. marts 2014). "Check out Janelle Monaes irresistible new track, What is Love from Rio 2". HitFix.
  46. ^ "Video: Women of Soul". Arkiveret fra originalen 8. april 2014. Hentet 8. april 2014.
  47. ^ Le, Quynh-Nhu; Moreno, Yasmin; Schacter, Joanna R. (15. april 2014). "Janelle Monáe Honored as Artist and Advocate". The Harvard Crimson.
  48. ^ Khayla (16. april 2014). "Janelle Monáe Receives Two Honors From Harvard". SoulBounce. Hentet 21. april 2015.
  49. ^ Janelle Monáe, Cindi [JanelleMonae] (14. april 2014). "Headed to #Harvard to meet the beautiful ladies in the Women's Center. Can't believe I'm the honoree today. Just So thankful" (Tweet). Hentet 21. april 2015.
  50. ^ "Janelle Monae honored at Harvard College". V100.com. Hentet 21. april 2015.
  51. ^ "Janelle Monae Teases New Project 'Eephus'". Fuse. Hentet 2. april 2015.
  52. ^ Cohen, Sandy (13. september 2014). "Sergio Mendes keeps the 'magic' alive on his latest album". Washington Post. Hentet 21. april 2015.
  53. ^ Janelle Monáe, Cindi [JanelleMonae] (13. februar 2015). "'We come in peace, but we mean business. Welcome to Wondaland Records.' http://tinyurl.com/WondalandEpic #WondalandRecords http://instagram.com/p/zDftnBH_ss/" (Tweet). Hentet 17. maj 2018. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |title= (hjælp)
  54. ^ Epic Records [Epic_Records] (13. februar 2015). "WELCOME. TO. THE. FUTURE. http://bit.ly/1CoScue #Wondaland #BeEpic" (Tweet). Hentet 17. maj 2018. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |title= (hjælp)
  55. ^ LA_Reid (13. februar 2015). ".@Wondaland Records partners w/ @Epic_Records Courtesy of @JanelleMonae http://bit.ly/1Ja5txa #TheFuture #BeEpic" (Tweet). Hentet 17. maj 2018. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |title= (hjælp)
  56. ^ Aswad, Jem (13. februar 2015). "Janelle Monae Becomes a Mini-Mogul With Her Revamped Label". Billboard.com. Hentet 14. februar 2015.
  57. ^ Goble, Corban (31. marts 2015). "Janelle Monáe Shares 'Yoga' Featuring Jidenna". Pitchfork.com. Pitchfork Media. Hentet 20. april 2015.
  58. ^ "Chart III. 1 Various cases of return migration". doi:10.1787/428281631410. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  59. ^ Loum, Noretta (25. februar 2015). "Janelle Monae at Antonio Berardi Show During London Fashion Week". Afro Cosmopolitan. Hentet 7. maj 2015.
  60. ^ Monaé, Ashley (5. maj 2015). "Celebrity Hairstylist Caprice Green Dishes on Janelle Monáe's Met Gala WondaBraid". Vibe. Hentet 7. maj 2015.
  61. ^ Van Nguyen, Dean (28. april 2015). "Elton John and Janelle Monáe to appear on new Chic album". NME. Hentet 7. maj 2015.
  62. ^ Gallagher, Natalie (27. marts 2015). "Janelle Monáe collaborates with Duran Duran on the band's forthcoming album". Pitch.com. Arkiveret fra originalen 6. maj 2015. Hentet 7. maj 2015.
  63. ^ Weiner, Natalie (17. august 2015). "Monae's Police Brutality Speech Cut Off on 'Today' Show". Billboard. Hentet 10. oktober 2017.
  64. ^ a b Lindner, Emilee (15. marts 2016). "Michelle Obama Teams with Missy Elliott, Janelle Monae, Zendaya & More for New Song". Fuse. Hentet 15. marts 2016.
  65. ^ "Janelle Monáe Lands First Big Screen Role". Vibe. 23. oktober 2015. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2015. Hentet 26. oktober 2015.
  66. ^ Anderson, Tre'vell (24. oktober 2016). "Songstress Janelle Monae stretches her dramatic muscles in 'Moonlight'". Los Angeles Times. Hentet 27. oktober 2016.
  67. ^ Jefferson, J'na (9. marts 2016). "Janelle Monáe & Taraji P. Henson To Star in Film About Black Women in NASA". Vibe. Hentet 9. marts 2016.
  68. ^ Barnes, Tom (2. februar 2017). "Grimes, Janelle Monáe smash patriarchy symbols as warrior queens in 'Venus Fly' video". Mic. Hentet 19. februar 2017.
  69. ^ Roth, Madeline (10. august 2016). "Janelle Monáe Channels the '70s with New Song 'Hum Along and Dance'". MTV News. Hentet 19. februar 2017.
  70. ^ Itzkoff, Dave (3. januar 2017). "Pharrell Williams, Making Noise for 'Hidden Figures' Everywhere". The New York Times. Hentet 19. februar 2017.
  71. ^ Miller, Mike (16. februar 2017). "Why Janelle Monáe Put Her Music on Hold to Take Hollywood by Storm". People. Hentet 19. februar 2017.
  72. ^ "Janelle Monae Announces First Album in Five Years, 'Dirty Computer,' With Teaser Video". Variety. 16. februar 2018. Hentet 16. februar 2018.
  73. ^ "This week's new releases". Official Charts Company. Hentet 22. februar 2018.
  74. ^ Jefferson, J'na (27. februar 2018). "Legendary: Prince helped Janelle Monaé with her new album". MSN.com. Hentet 28. februar 2018.
  75. ^ Zach, Dionne. "Android Queen Janelle Monáe Lands Perfect Sci-Fi Role on 'Philip K. Dick's Electric Dreams'". Fuse. Hentet 6. juni 2017.
  76. ^ Muhammad, Latifah. "Janelle Monae Lands Role in Robert Zemeckis Film". Vibe. Hentet 6. juni 2017.
  77. ^ "Janelle Monae releases sci-fi film companion to new album Dirty Computer". The Independent (britisk engelsk). 27. april 2018. Hentet 1. maj 2018.
  78. ^ "Post Malone's 'Beerbongs & Bentleys' Breaks Streaming Record, Debuts at No. 1 on Billboard 200 Albums Chart". Billboard. Hentet 2018-11-20.
  79. ^ "Janelle Monáe and Cyndi Lauper to Be Honored at Billboard's Women in Music Event". Billboard. 2018. Hentet 15. november 2018.
  80. ^ "Janelle Monae covers Honey magazine and talks The ArchAndroid album". Theprophetblog.net. 14. april 2010. Arkiveret fra originalen 21. april 2012. Hentet 17. august 2012.
  81. ^ Anderson, Christina (17. september 2012). "Emma Watson, Kate Moss And More Show Us How To Dress Like A Dandy, But Look Like A Woman PHOTOS)". The Huffington Post. Hentet 24. marts 2014.
  82. ^ "Janelle Monae Dubbed 'Girlie Grace Jones' in GQ Newcomer Spread". blindie.com. Arkiveret fra originalen 24. marts 2014. Hentet 24. marts 2014.
  83. ^ "Janelle Monáe on Being a Former Maid and Why She Still Wears a Uniform". ColorLines. 5. november 2012. Arkiveret fra originalen 7. november 2012. Hentet 14. december 2013.
  84. ^ a b Andrews, Gillian 'Gus' (21. juli 2010). "Janelle Monae turns rhythm and blues into science fiction". Io9.com. Hentet 6. maj 2012.
  85. ^ McNulty, Bernadette (25. juni 2010). "Janelle Monáe interview: the android has landed". The Daily Telegraph. London.
  86. ^ "Janelle Featured in the 'Style 100' of InStyle Magazine!". 30. november 2010. Arkiveret fra originalen 13. marts 2012. Hentet 26. januar 2011.
  87. ^ Gardner, Jasmine (4. juli 2011). "RnB sensation Janelle Monáe is here because we need her". London Evening Standard. London. Hentet 9. juni 2013.
  88. ^ Dayfloat. "Janelle Monáe on Dating and Sexuality – Sway in the Morning". Okayplayer. Hentet 25. juni 2015.
  89. ^ "Behind the Scenes: "In Performance at the White House: Women of Soul"". archives.gov. 7. april 2014. Hentet 26. august 2018.
  90. ^ "Janelle Monae's 'Dirty Computer' Film to Premiere on MTV and BET". Variety.com. 20. april 2018. Hentet 5. maj 2018.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Janelle_Monáe&oldid=11565776"