Japan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Japan (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Japan)
Japan
日本国  (Japansk)
Nippon-koku eller Nihon-koku
Flag
NationalmelodiKimi Ga Yo (君が代)
Regeringssegl:
Embedsseglet for premierministeren og Japans regering.
Paulownia (五七桐 Go-Shichi no Kiri)
Hovedstad
(og største by)
Tokyo (de facto)
35°41′N, 139°46′E
Officielle sprog Ingen[1]
Anerkendte regionale sprog Ainu, Østjapansk, Vestjapansk, Ryukyua og flere andre japanske dialekter
Nationalsprog

Nationale skrifter
Japansk

Kanji
Hiragana
Katakana
Etnicitet 98,5% japanere
0,5% koreanere
0,4% kinesere
0,6% andre[2]
Demonym japaner
Regeringsform Parlamentarisk demokrati med et konstitutionelt monarki
 -  Kejser Akihito
 -  Premierminister Shinzo Abe (det LDP)
Lovgivende forsamling Parlament (Kokkai)
 -  Overhus Rådet (Sangi-in)
 -  Underhus Repræsentanternes hus (Shugi-in)
Grundlæggelse
 -  Nationale grundlæggelsesdag 11. februar 660 AD[3] 
 -  Meiji-forfatningen 29. november 1890 
 -  Nuværende forfatning 3. maj 1947 
 -  San Francisco-traktaten 28. april 1952 
Areal
 -  Total 377,944 km2 [4](nr. 61)
 -  Vand (%) 0,8
Indbyggertal
 -  Anslået 2010 127.430.000[5] (nr. v)
 -  Folketælling 2004 127.333.002 
 -  Tæthed 337,2/km2 (nr. 36)
BNP (KKP) Anslået 2008
 -  Total 4,356 bio. USD[6] (nr. 3)
 -  Pr. indbygger 34.115 USD[6] (nr. 24)
BNP (nominelt) Anslået 2008
 -  Total 4,910 bio. USD (nr. 2)
 -  Pr. indbygger 38.457 USD (nr. 23)
Gini (2002) 38,1[7] 
HDI (2007) Stigning 0,960[8] (meget høj) (nr. 10)
Valuta Yen
Internationalt symbol ¥
Japansk symbol (JPY)
Tidszone JST (UTC+9)
Datoformat åååå-mm-dd
åååå年m月d日
Periode åå年m月d日 (CE−1988)
Kører i venstre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
J
Luftfartøjs-
registreringskode
JA
Internetdomæne .jp
Telefonkode +81

Japan (Nippon eller Nihon: 日 (sol) 本 (ophav), bogstavelig «solens ophav») er et land i øst-Asien. Det består af en øbue i Stillehavet, øst for den koreanske halvø. Navnet bliver ofte oversat som "Den opgående sols land", kommer fra Kina, og refererer til Japans østlige position i forhold til det asiatiske kontinent. Før Japan havde relationer med Kina, var det kendt som Yamato (大和). Wa (倭) var et navn tidlige Kina brugte for at referere til Japan i "de tre kongerigers periode".

Japan består af en kæde af øer. De største af dem er, regnet fra syd til nord: Kyushu (九州), Shikoku (四国), Honshu (本州, den største ø) og Hokkaido (北海道).

Den første folketælling i Japans historie foregik i 1920. Folketællingen viste dengang 56 millioner indbyggere. I 2000 var tallet 126.925.843.

De japanske navne for Japan er Nippon og Nihon, hvoraf det første, Nippon, bliver brugt i de fleste officielle henseender, for eksempel på penge, frimærker og ved internationale sportsarrangementer. Nihon er det mere dagligdags navn for Japan. For eksempel kalder japanere sig Nihon-jin og sproget Nihongo, som ordret oversat betyder "Japan-mennesker" og "Japan-sprog". Det danske navn for Japan kom til vesten via tidlige handelsruter. Det tidlige kinesiske ord for Japan som blev skrevet ned af Marco Polo var Cipangu. Imidlertid er det kantonesiske navn for Japan, som ordet Japan antagelig kommer fra, Jatbun.

I Malaysia blev det kantonesiske ord til Japan, og det antages at det blev bragt videre til Europa af portugisiske handelsmænd i Malakka i det 16. århundrede. Det blev først set på engelsk i 1577, stavet Giapan.

Shinto og buddhisme er de to største religioner i Japan. Klædedragten kimono har sit udspring i Japan.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Japans historie

Arkæologisk forskning viser, at Japan allerede har været beboet af mennesker for mindst 200.000 år siden, under den palæolitiske periode. Under flere af istiderne i løbet af de sidste millioner år var Japan jævnligt forbundet med det asiatiske kontinent via landbroer (Sakhalin i nord, og antagelig Kyūshū i syd). Det gjorde det let for mennesker, dyr og planter at sprede sig til den japanske øgruppe fra området, som nu udgør Kina og Korea.

Med slutningen af den sidste istid og den generelle opvarmning af klimaet opstod Jōmon-kulturen ca. 11.000 f.Kr., karakteriseret af en mesolitisk til neolitisk halvbofast jæger-samler-kultur og tilvirkningen af den tidligste kendte keramik i verden. Man mener, at Jōmon-befolkningen var forfædrene til proto-japanerne og dagens Ainu.

Starten af Yayoi-perioden ca. 300 f.Kr. markerede indførelsen af nye teknologier som risdyrkning fra det asiatiske kontinent og en temmelig massiv indvandring fra forskellige dele af Asien som Korea og Kina, specielt fra områder nær Beijing og Shanghai, men også fra syd ad søvejen. Imidlertid har flere nye undersøgelser påpeget at Yayoi-perioden varede 500 til 600 år længere, end man tidligere troede, således at hypotesen om en massiv indvandring er unødvendig som forklaring på befolkningsforøgelsen.

Ifølge traditionel, japansk mytologi blev Japan grundlagt i det 7. århundrede f.Kr. af forfaderen og kejseren Jinmu. I løbet af det 5. og 6. århundrede blev det kinesiske skriftsprog og Buddhismen introduceret sammen med andre dele af den kinesiske kultur, først via den koreanske halvø og senere direkte fra Kina. Kejserne var overhoveder af navn, men den faktiske magt lå som regel hos mægtige adelsmænd ved hoffet, regenter, eller shōguner (militære guvernører).

Japans ældre politiske struktur betød, at så snart kampe mellem rivalerne var over, flyttede den sejrende shōgun til hovedstaden Heian (hvis fulde navn, Heian-kyōto, betyder fredens hovedstad og senere blev forkortet ned til endelsen Kyōto) for at styre på kejserens nåde. Imidlertid blev general Minamoto no Yoritomo i 1185 den første, der brød denne tradition, da han nægtede at flytte og sad ved magten i Kamakura i Kanagawadistriktet, lige syd for dagens Yokohama. Selv om dette Kamakura-shogunat var delvist stabilt, opstod der snart indbyrdes kæmpende fraktioner, som førte Japan ind i det, som kaldes de kæmpende staters periode, eller Sengoku-perioden. I år 1600 fik shōgun Tokugawa Ieyasu overmagten i Sekigahara-slaget ved enten at nedkæmpe eller slå sig sammen med sine fjender, og han skabte Tokugawa-shōgunatet i den lille fiskelandsby Edo (tidligere transskriberet som 'Yeddo'), nu bedre kendt som Tōkyō, "den østlige hovedstad".

Under 2. Verdenskrig blev Japan en del af Aksemagterne mellem Nazityskland, Japan og Italien. Japan indtrådte i krigen mod de Allierede og USA med Angrebet på Pearl Harbor. Da krigen i Europa var slut, fortsatte Japan krigen, men beredte sig på at overgive sig. De Allierede ønskede en betingelsesløs overgivelse og fik den ved USAs nedkastning af atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Japan bliver generelt anset for at være et konstitutionelt monarki med et todelt parlament, Kokkai. Nogle få japanske akademikere mener imidlertid, at Japan er en republik. Japan har en kejserfamilie, ledet af en kejser, men under den nuværende grundlov har han overhovedet ingen magt. Tidligere lå landets suverænitet hos kejseren, men efter den japanske grundlov ligger den nu hos det japanske folk. Kejseren har kun rollen som det samlende, nationale symbol.

Parlamentet er delt i et repræsentanternes hus (Shugi-in), som har 480 pladser valgt ved afstemning hvert 4. år, og et råd (Sangi-in) med 242 pladser, hvis folkevalgte medlemmer sidder i 6 år. I hvert hus bliver medlemmerne valgt enten direkte eller proportionelt efter parti.

Den udøvende magt er ansvarlig over for parlamentet, og den består af kabinettet (regeringen) og ministrene, som alle skal være civile. Statsministeren skal være medlem af parlamentet og bliver udnævnt af sine kolleger. Statsministeren har magt til at udnævne og fjerne ministre, og et flertal af disse skal være medlemmer af parlamentet. Der er almindelig stemmeret for voksne med hemmelige valg til alle folkevalgte embeder.

Japansk politik har i hele efterkrigstiden været domineret af det Liberale Demokratiske Parti (LDP), bortset fra en kort periode i begyndelsen af 1990'erne.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kort over Japan

Japan, et land bestående af øer, der løber mellem den østlige kyst af Asien og Stillehavet. De største øer, løbende fra nord til syd, er Hokkaido, Honshu (hovedøen), Shikoku, og Kyushu. NahaOkinawaRyukyu er over 600 km sydvest for Kyushu. Derudover tæller det japanske øhav omkring 3.000 små øer.

  • Areal: 377.835 km² (inklusiv 3.091 km² territorialfarvand)
  • Større øer: Honshu, Hokkaido, Kyushu, Shikoku
  • Kystlinje: 29.751 km
  • Højeste punkt (Fuji): 3.776 m
  • Laveste punkt (Hachiro-gata): -4 m

Omkring 73 % af landet består af bjerge med en kæde der løber gennem hver af hovedøerne. Det højeste bjerg, Fuji, når en højde på 3.776 m. Da der kun er sparsomt med fladt land, er mange bakker og bjergsider anvendt helt til toppen, og der er store byer i ethvert større fladt område.

Japan ligger i en vulkan-zone. Landet bliver ramt af ca 1.000 jordskælv om året, store som mindre, samt har vulkansk aktivitet. Kraftige jordskælv, der ofte leder til tsunamier, rammer landet ofte. Seneste store jordskælv tæller "11. marts 2011 jordskælvet" på 9,0 på richterskalaen, som medførte massive ødelæggelser og flere kvæstede, Chuetsu Jordskælvet i 2004, Det Store Hanshin Jordskælv i 1995 samt i 2010.

Landet er rigt på varme kilder.

Præfekturer[redigér | redigér wikikode]

Landet er inddelt i 47 præfekturer som udfører administrative opgaver uafhængigt af regeringen. Fra nord til syd er disse:

Forsvar[redigér | redigér wikikode]

Hangarskibet Hyūga (af juridiske grunde kaldet en "helikopterbærende destroyer"), taget i brug i 2009.

Potsdam-deklarationen i 1945 påbød Japan at afvikle den kejserlige hær og flåde. De amerikanske besættelsesstyrker skulle stå for forsvaret af de japanske øer, bortset fra Kurilerne (besat af sovjetiske styrker). Koreakrigen 1950-53 førte imidlertid til en åreladning af disse styrker, så i 1954 oprettede Japan, med præsident Eisenhowers velsignelse, Japan Self-Defense Forces (JSDF). Paragraf ni i Japans grundlov forbyder ellers opstillingen af hær, flåde og luftvåben, så derfor er JSDF officielt en "udvidet politistyrke".

  • Landstyrkerne Japan Ground Self-Defense Force (GSDF) er Japans de facto-hær med 140.052 mand (2013)[9].
  • Flådestyrkerne Japan Maritime Self-Defense Force (MSDF) er Japans de facto-flåde med 42.033 mand (2013)[9].
  • Flystyrkerne Japan Air Self-Defense Force (ASDF) er Japans de facto-luftvåben med 43.292 mand (2013)[9].

Den 9. januar 2007 blev det japanske forsvarsministerium oprettet. I 53 år var JSDF en etat under statsministeriet[10].

Budo og sport[redigér | redigér wikikode]

Japan har en kulturarv inden for kampkunst og kampsport, hvor disse stadigvæk trænes over alt i Japan. Efter Meiji-restaurationen i 1867-69 blev mange af Japans klassiske kampdiscipliner modificeret til discipliner med sportsprægede træk efter vestlig koncept. Der findes dog discipliner, der ikke undergik denne modernisering. Den disciplin der har ændret sig markant i en sportslig, vestlig, retning, er judo. Judo har således i dag status som olympisk kampsportsdisciplin.[11][12] Eksempler på øvrige kampdiscipliner fra Japan er Kenjutsu, Kendo, Iaijutsu, Iaido og sumo.

Baseball er den mest populære tilskuersport i Japan, hvor den professionelle baseball senere blev etableret i 1936.[13] En af de mest berømte japanske baseballspillere er Ichiro Suzuki, som spiller i North American major league baseball, efter at han vandt Japans Most Valuable Player pris tre år i træk (1994, 1995 og 1996).

Siden etableringen af en professionel fodboldturnering i Japan i 1992, har fodbold ligeledes fået mange tilhængere.[14] Japan afholdt Intercontinental Cup fra 1981 til 2004 og var medvært på VM i fodbold 2002 sammen med Sydkorea. Japan har et af de mest succesfulde fodboldhold i Asien, har således vundet AFC Asian Cup tre gange.

Golf er ligeledes populært i Japan,[15] det samme gælder motorsport, bilserier fra Super GT og Formula Nippon.[16]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. (Japansk) 法制執務コラム集「法律と国語・日本語」. Legislative Bureau of the House of Councillors. Besøgt 19. januar 2009.
  2. (Engelsk) CIA Factbook: Japan. CIA. Besøgt 31. marts 2010.
  3. Ifølge legenden blev Japan grundlagt på dette tidspunkt af Kejser Jimmu, den første kejser af Japan, det er set som symbolsk.
  4. (Engelsk og japansk) JAPAN STATISTICAL YEARBOOK 2010 17. Statistics Bureau, Ministry of Internal Affairs and Communications Japan.
  5. (Engelsk) Official Japan Statistics Bureau estimate. Besøgt 31. marts 2010.
  6. 6,0 6,1 (Engelsk) Japan. International Monetary Fund. Besøgt 1. oktober 2009.
  7. (Engelsk) CIA World Factbook – Gini rankings. Besøgt 31. marts 2010.
  8. (Engelsk) Human Development Report 2009. FN. Besøgt 5. oktober 2009.
  9. 9,0 9,1 9,2 Ministry of Defense. "Defense Programs and Budget of Japan". http://www.mod.go.jp/e/d_budget/pdf/250516.pdf. 
  10. Ministry of Defense. "About Ministry". http://www.mod.go.jp/e/about/index.html#sub01. 
  11. "Culture and Daily Life". Embassy of Japan in the UK. http://www.uk.emb-japan.go.jp/en/facts/culture_dailylife.html#sports. Hentet 27. marts 2007. 
  12. "Sumo: East and West". PBS. http://www.pbs.org/independentlens/sumoeastandwest/sumo.html. Hentet 10. marts 2007. 
  13. Nagata, Yoichi and Holway, John B. (1995). "Japanese Baseball". in Pete Palmer. Total Baseball (fourth edition udg.). New York: Viking Press. pp. 547. 
  14. "Soccer as a Popular Sport: Putting Down Roots in Japan" (PDF). The Japan Forum. http://www.tjf.or.jp/takarabako/PDF/TB09_JCN.pdf. Hentet 1. april 2007. 
  15. Fred Varcoe. "Japanese Golf Gets Friendly". Metropolis. http://metropolis.co.jp/tokyo/604/sports.asp. Hentet 1. april 2007. 
  16. Len Clarke. "Japanese Omnibus: Sports". Metropolis. http://metropolis.co.jp/tokyo/623/sports.asp. Hentet 1. april 2007. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: