Japansk filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Den japanske filosofi er filosofi fra Japan. Den førmoderne filosofi er traditionel, mens moderne japanske filosofi er også påvirket af vestlig filosofi.

Før moderne tid[redigér | rediger kildetekst]

Den japanske filosofi opstod som et møde mellem den japanske Shinto lære og den kinesiske filosofi i form af konfucianisme samt den indiske filosofi i form af buddhisme.

Zenbuddhisme er en buddhistisk filosofi, der fik en stor betydning i Japan. Desuden kan nævnes Shinto, der er en egentlig japansk religion og filosofi. Kai Zen er en japansk livsfilosofi, der skal højne livskvaliteten.[1] Desuden kan karate opfattes som en kropslig japansk filosofi, der har fået udbredelse som kampkunst i Vesten[2][3] Bushido er en filosofi for den japanske kriger.[4]

Moderne tid[redigér | rediger kildetekst]

Nyere japansk filosofi er også påvirket af vestlig filosofi. Som en modreaktion opstod japonismen som betonede den japanske kultur.[5] [6]Denne blev mødt af antijapanismen, som var en venstreorienteret filosofi, der kritiserede den japanske kultur for at være et produkt af imperialisme.[kilde mangler]

I dag er den vestlige indflydelse dog større. Blandt nutidige kan nævnes livsfilosoffen Masahiro Morioka.[7]

Den mest indflydelsesrige filosof i 1900-tallets Japan var Nishida Kitaro (1870-1945), der var grundlægger af Kyotoskolen.[8]

Den japanske livsfilosofi wabi sabi har fået en stor indflydelse i Vesten de senere år. Den kan betragtes som en æstetisk indretningsfilosofi.[9]

Den moderne japanske filosofi er blandt andet påvirket af fænomenologi, marxisme og analytisk filosofi. Vigtige navne er Yasou Yuasa, Shozo Omori, Wataru Hiromatsu og Takaaki Yoshimoto.

Der findes flere kvindelige japanske filosoffer. Heriblandt den feministiske filosof Sakiko Kitagawa[10]. Hun har blandt andet skrevet om kvindelig moralfilosofi[11].

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Sten Ask: "Kai Zen: Kan denne gamle japanske tilgang ændre dit liv?". Nyhedscentrum, 19. maj 2018
  2. ^ Robin Rielly: Complete Shotokan Karate: History, Philosophy, and Practice. Tuttle, 1998
  3. ^ Paweł Adam Piepiora; Zbigniew Norbert Piepiora: "THE PHILOSOPHY OF KARATE IN TERMS OF THE DOJO-KUN AND THE NIJU-KUN ON THE EXAMPLE OF STYLE SHOTOKAN". The Central European Journal of Social Sciences and Humanities
  4. ^ https://udforsksindet.dk/7-lektioner-fra-bushido-krigerens-vej/
  5. ^ Franc Jacob: Japanism, pan-asianism and terrorism. Academic Press, 2014
  6. ^ Longhurst 2018
  7. ^ Masahiro Morioka: Confessions of a Frigid Man: A Philosopher's Journey into the Hidden Layers of Men's Sexuality. 2017. ISBN 978-1-5424-4717-1
  8. ^ Esben Andreasen: "Nishida Kitaro". Den Store Danske, Gyldendal
  9. ^ Katrine Sonne: "Når uperfekt bliver perfekt". Berlingske, 19. maj 2016
  10. ^ HaidegaÌ„ : sonzai no nazo ni tsuite kangaeru. ToÌ"kyoÌ" : Nippon HoÌ"soÌ" ShuppankyoÌ"kai, 2002.
  11. ^ https://nirc.nanzan-u.ac.jp/nfile/2126.

Litteratur på engelsk[redigér | rediger kildetekst]

  • James W. Heisig, Thomas P. Kasulis, John C. Maraldo (eds.), Japanese Philosophy: A Sourcebook, Honolulu: University of Hawaiʻi Press, 2011.
  • David A. Dilworth & Valdo H. Viglielmo, with Agustin Jacinto Zavala (eds.), Sourcebook for Modern Japanese Philosophy: Selected Documents, Westport: Greenwood Press, 1998.
  • R. Tsunoda, W.T.de Bary, D. Keene (eds.), Sources of Japanese Traditions, New York: Columbia University Press, 1964, 2 vols.
  • H. Gene Blocker, Christopher L. Starling, Japanese Philosophy, Albany, N.Y.: State University of New York Press, 2001.
  • Hajime Nakamura, History of Japanese Thought: [[1]]. Japanese Philosophy before Western Culture Entered Japan, London – New York: Kegan Paul, 1969.
  • Gino K. Piovesana, Contemporary Japanese Philosophical Thought, New York: St John's University Press, 1969

Litteratur på dansk[redigér | rediger kildetekst]

  • Barnes, Justyn (2019): “Ikigai”. Bazar
  • Longhurst, Erin (2018): “Japonisme”. HarperCollins
  • Masuno, Shunmyo (2019): “Zen”. People’s Press