Jarl af York

Jarlen af York eller Ealdorman af York var herskeren over den sydlige halvdel af Northumbria i Angelsaksisk England. Titlerne ealdorman og jarl stammer begge fra oldengelsk. Ealdordømmet (grevskabet) synes at være blevet oprettet i 966 efter en periode, hvor regionen var under kontrol af Oswulf, der allerede var hersker af Bamburgh i det nordlige Northumbria, fra omkring 954, da nordisk styre i York ophørte.^[1]

Efter den normanniske erobring af England i 1066 blev Jarldømmet York genoprettet to gange. I 1385 blev titlen Hertug af York givet til Edmund af Langley, og den bruges stadig som et kongeligt hertugdømme, der ofte tildeles monarkens næstældste søn.

Ealdormen

Oslac (966–975)^[1]
Thored (974×979–ca. 994)^[1]
Ælfhelm (ca. 994–1006)^[1]
Uhtred (1006–1016),^[1] herskede over hele Northumbria
Erik (1016–1023)^[1]
Siward (1023×1033–1055),^[1] herskede over hele Northumbria efter 1041

Senere jarler

William le Gros, der allerede var blevet betroet forsvaret af byen York, blev gjort til greve af kong Stefan i 1138. Han var kongens administrator af hele Yorkshire. I 1155 blev han tvunget til at afstå grevskabet til kong Henrik II.^[2]
Otto af Braunschweig blev gjort til jarl af York af kong Richard Løvehjerte i 1190. Otto havde vanskeligt ved at bevise ægtheden af denne forlening overfor sine vasaller i Yorkshire.^[3] Han besøgte sandsynligvis kun Yorkshire én gang i 1191,^[4] selvom han fortsatte med at kræve indtægterne fra grevskabet efter at være blevet valgt til Konge af det Tysk-Romerske Rige i 1198.^[5]

Se også

Jarl af Scarbrough

Referencer

1 2 3 4 5 6 7 George Molyneaux (2017). The Formation of the English Kingdom in the Tenth Century. Oxford University Press. s. 177-179. I fodnote 289 giver han følgende liste med datoer baseret på chartervidner: "Thored (vidner 979–ca. 989), Ælfhelm (993–1005), Uhtred (1009–1015), Erik (1018–1023), Siward (1033–1053×1055), Tostig (1059–1065) og Morcar (1065)."
↑ Paul Dalton (2004), [https://doi.org/10.1093/ref
odnb/47237 "William le Gros, count of Aumale and earl of York (ca. 1110–1179), magnate"]. Oxford Dictionary of National Biography. Hentet 28. juni 2019.
↑ Kate Norgate (1887). England Under the Angevin Kings. Macmillan. s. 373 n. 1. {{cite book}}: line feed character i |page= på position 4 (hjælp)
↑ Joseph Patrick Huffman (2000). "Richard the Lionheart and Otto IV: Itinerant Kingship and the City of Cologne". The Social Politics of Medieval Diplomacy: Anglo-German Relations (1066–1307). University of Michigan Press. s. 157-58.
↑ Frank McLynn (2007). Lionheart and Lackland: King Richard, King John and the Wars of Conquest. Vintage. s. 390.

[Molyneaux-1] 1 2 3 4 5 6 7 George Molyneaux (2017). The Formation of the English Kingdom in the Tenth Century. Oxford University Press. s. 177-179. I fodnote 289 giver han følgende liste med datoer baseret på chartervidner: "Thored (vidner 979–ca. 989), Ælfhelm (993–1005), Uhtred (1009–1015), Erik (1018–1023), Siward (1033–1053×1055), Tostig (1059–1065) og Morcar (1065)."

[2] Paul Dalton (2004), [https://doi.org/10.1093/ref
odnb/47237 "William le Gros, count of Aumale and earl of York (ca. 1110–1179), magnate"]. Oxford Dictionary of National Biography. Hentet 28. juni 2019.

[3] Kate Norgate (1887). England Under the Angevin Kings. Macmillan. s. 373 n. 1. {{cite book}}: line feed character i |page= på position 4 (hjælp)

[4] Joseph Patrick Huffman (2000). "Richard the Lionheart and Otto IV: Itinerant Kingship and the City of Cologne". The Social Politics of Medieval Diplomacy: Anglo-German Relations (1066–1307). University of Michigan Press. s. 157-58.

[5] Frank McLynn (2007). Lionheart and Lackland: King Richard, King John and the Wars of Conquest. Vintage. s. 390.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]