Jean Cocteau

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Jean Cocteau
Jean Cocteau b Meurisse 1923.jpg
Jean Cocteau, 1923
Personlig information
Født Jean Maurice Eugène Clément Cocteau
5. juli 1889
Maisons-Laffitte, Paris, Frankrig
Død 11. oktober 1963 (74 år)
Milly-la-Forêt, Frankrig
Dødsårsag Akut myokardieinfarktRediger på Wikidata
Nationalitet Fransk
Partner Jean Marais (1937-1963)Rediger på Wikidata
Barn Édouard DermitRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Felt Digte
Litteratur
Kunstmaleri
Film
Uddannelses­sted Lycée CondorcetRediger på Wikidata
Medlem af Académie française (fra 1955),
Académie royale de langue et de littérature françaises de Belgique (1955-1963),
Deutsche Akademie für Sprache und DichtungRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, frimærkekunstner, dramatiker, stemmeskuespiller, koreograf, filminstruktør, manuskriptforfatter, skuespiller, komponist, forfatter med flereRediger på Wikidata
Periode Modernismen
Deltog i Documenta IIIRediger på Wikidata
Kendte værker Skønheden og udyret
Genre Drama, tragedieRediger på Wikidata
Bevægelse Klassisk musikRediger på Wikidata
Påvirket af Jules Verne, Victor Hugo, Marcel ProustRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Æreslegionen,
prix Louis-Delluc (1946)Rediger på Wikidata
Signatur
Jean Cocteau signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Portræt af Jean Cocteau af Amedeo Modigliani.

Jean Cocteau (5. juli 188911. oktober 1963) var en fransk digter, forfatter, kunstmaler og filminstruktør.

Liv og død[redigér | redigér wikikode]

Jean Maurice Eugène Clément Cocteau blev født i Maisons-Laffitte nær Paris. Hans far, Georges Cocteau, var sagfører og amatørmaler; han begik selvmord, da Jean var ni.

Cocteau fastholdt altid, at han først og fremmest var digter. Hans første digtsamling – La Lampe d'Aladin – udkom, da han var 19. I 1916 opfordrede Sergei Diaghilev ham til at skrive et scenarium for en ballet: Parade blev produceret af Diaghilev, komponeret af Erik Satie med scenografi og kostumer af Picasso og skabte skandale ved premieren.

I 1930'erne havde han en kærlighedsaffære med modellen og skuespilleren Natalie Paley, som var kusine til Nikolaj 2. af Rusland, og blev narkoman (opium).

Jean Cocteau var en nær ven af Edith Piaf, og de skrev sammen. Rygtet vil vide, at Cocteau tog sit eget liv, da han fik besked om hendes død den 11. oktober 1963.

Cocteau blev medlem af l'Académie française i 1955.

Helvedesmaskinen[redigér | redigér wikikode]

La Machine infernale (= helvedesmaskinen) var Cocteaus betegnelse på gudernes leg med mennesket. Han illustrerede dette ved en gendigtnng af den græske myte om Ødipus, kongesønnen, som i god tro dræber sin far og gifter sig med sin egen mor; for senere, da han får kendskab til sine forældres identitet, at stikke sine øjne ud, frasige sig kongeværdigheden i Theben og give sig ud på hvileløs vandring. Som vejviser har han sin datter og halvsøster Antigone. Med udgangspunkt i Sofokles' tragedie var historien om kong Ødipus' ulykke for Cocteau selve kroneksemplet på menneskets magtesløshed overfor guderne. Han arbejdede med stoffet fra 1925 til 1934, før hans endelige version blev opført i Paris i 1934. Han havde udarbejdet flere versioner, deriblandt librettoen til Stravinskijs opera Oedipus Rex, første gang opført på Sarah Bernhardt-teatret i Paris 30. marts 1927. Freuds teori om ødipuskomplekset kastede nyt lys over den ældgamle myte; og selv om teorien er fagligt omstridt, har Sofokles' tragedie, ligesom Shakespeares Hamlet og Ibsens Rosmersholm formidlet dyb forståelse af menneskesindets irrgange. Det var disse irrgange, Cocteau kaldte "helvedesmaskinen". [1]

Sammen med Picasso og Coco Chanel [2] lavede Cocteau også en egen version af Sofokles' Antigone, opført i december 1922. Inspireret af græsk antik tragedie havde han også udgivet digtsamlingen Sofokles' dans, og en samling tegninger, kaldt Ødipuskomplekset. Han præsenterede stoffet med glimt i øjet, hvad der af nogen blev udlagt som respektløshed. Blandt andet spørger en af personerne i Helvedesmaskinen, hvad en romersk gud har at bestille i en græsk tragedie; en metakommentar på linje med Ibsens Peer Gynt med replikken: "Man dør ej midt i femte akt!"

Udvalgte værker[redigér | redigér wikikode]

Digtsamlinger[redigér | redigér wikikode]

Romaner[redigér | redigér wikikode]

Skuespil[redigér | redigér wikikode]

Film[redigér | redigér wikikode]

Jean Cocteau-museet i Menton.

Andet[redigér | redigér wikikode]

I det gamle citadel på strandbredden i Menton er der indrettet et museum for Jean Cocteau.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Professor Helge Vidar Holm: "Helvetesmaskinen", Bergens Tidende 25. maj 2011
  2. ^ http://chanel-news.chanel.com/en/home/2017/04/gabrielle-chanel-s-antique-costumes.html

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]