Jean Froissart

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jean Froissart

Froissart cour Napoleon Louvre.jpg

Personlig information
Født 1337 Rediger på Wikidata
Valenciennes Rediger på Wikidata
Død 1410 Rediger på Wikidata
Chimay Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kannik, historiker, kronikør, skribent, digter, heraldiker Rediger på Wikidata
Kendte værker Froissarts krønik Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jean Froissart (old og middelfransk: Jehan, ca. 1337 – ca. 1405) var en flittig og fransksproget middelalderforfatter og hofhistoriker fra Nederlandene, der skrev Krøniker og Meliador, en lang romantisk fortælling om kong Arthur og poesi, både i kort lyrisk form og lange fortællende digte. I flere århundreder har Froissarts Krøniker været anerkendt som det primære udtryk for ridderlighedens genfødsel i England, Frankrig og Skotland i 1300-tallet. Hans historie er også en vigtig kilde til første halvdel af hundredårskrigen.

live[redigér | redigér wikikode]

Froissarts statue på Louvre.

Der vides kun ganske lidt om Froissarts liv, og det kommer primært fra hans historiske skrifter og arkiver, der nævner ham i forbindelse med at tjene aristokrater og at modtage gaver fra dem. Selvom hans digte tidligere var brugt til at rekonstruere aspekter i hans liv, er den metode fejlagtig, da 'Jeg'-personen, som optræder i mange af hans digte, ikke er en pålidelig kilde til den historiske forfatter. De Looze har karakteriseret hans værker som "pseudo-selvbiografiske".[1] Froissart kom fra Valenciennes i Comté de Hainaut i den vestligste del af Det tysk-romerske Rige ved grænsen til Frankrig. Tidligere forskere har foreslået, at hans far var maler af våbenskjold, men det er der intet beviser for. Andre har foreslået, at han begyndte at arbejde som købmand, men at han opgav det for at blive gejstlig. Der er heller ikke bevist, da de digte, som ligger til grund for denne tolkning, ikke er selvbiografiske.

Omkring 24 år gammel forlod Froissart Hainault og gik i tjeneste hos Philippa af Hainault, Edvard 3. af Englands dronningekonsort, i 1361 eller 1362. Han arbejdede for hende til hendes død i 1369, og det er ofte foreslået, at han var hofpoet og/eller officiel historiker. Baseret på arkiver fra Englands hof har Croenen konkluderet, at han ikke havde en officiel stilling ved hoffet, og at det nok mere har været en litterær konstruktion, hvor en digter ved hoffet har dedikeret sine digte til sin "lady" og til gengæld har modtaget gaver.[2]

Froissart havde en seriøs tilgang til sit arbejde, ide han rejste i England, Skotland, Wales, Frankrig, Flandern og Spanien for at indsamle materiale og førstehåndsberetninger til sine Krøniker. Han rejste med Lionel, hertug af Clarence til Milano for at deltage i og beskrive hertugens bryllup med Violante, datter af Galeazzo Visconti. Ved brylluppet deltog to andre prominente forfattere fra middelalderen: Chaucer og Petrarch.

Efter dronning Philippas død blev bl.a. Joanna, hertuginde af Brabant hans mæcen: Han modtog belønning, heriblandt beneficium fra Estinnes, en landsby ved Binche og blev senere kannik for Chimay, der finansierede yderligere rejser, der gav mere materiale til hans værker. Han vendte tilbage til England i 1395, men syntes skuffet over ændringerne, som han betragtede som enden på ridderlighed. Datoen om omstændighederne for hans død er ukendte, men St. Monegunda i Chimay er muligvis blevet hans endelige hvilested, selvom det ikke er verificeret.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Froissart, Chimay, Belgien.

Froissart er primært kendt for sine Krøniker. De er bevaret i over 100 illuminerede manuskripter illustreret af forskellige kunstnere. Et af de mest overdådigt dekorerede blev i 1470'erne bestilt af Louis af Gruuthuse, en flamsk adelsmand. De fire bind i denne udgave (BNF, Fr 2643; BNF, Fr 2644; BNF, Fr 2645; BNF, Fr 2646) indeholder 112 miniaturmalerier af kendte kunsterene fra Brügge heriblandt Loiset Lyédet, som er krediteret alle illustrationerne i de første to bind.

Den engelske komponist Edward Elgar skrev overturen Froissart i 1890.[3]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Laurence de Looze, Pseudo-Autobiography in the Fourteenth Century: Juan Ruiz, Guillaume de Machaut, Jean Froissart, and Geoffrey Chaucer (Gainesville: University Press of Florida, 1997).
  2. ^ Godfried Croenen, 'Froissart et ses mécènes: quelques problèmes biographiques', in Odile Bombarde (ed.), Froissart dans sa forge. Colloque réuni à Paris, du 4 au 6 novembre 2004, par M. Michel Zink, professeur au Collège de France, membre de l'Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (Paris: Académie des Inscriptions et Belles-Lettres, 2006), 9-32.
  3. ^ "Elgar – His Music, Froissart". The Elgar Society. Hentet 2014-07-27. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Peter Ainsworth, "Froissart, Jean", in Graeme Dunphy, Encyclopedia of the Medieval Chronicle, Leiden, Brill, 2010, pp. 642–645 (ISBN 90-04-18464-3).
  • Cristian Bratu, « Je, auteur de ce livre »: L’affirmation de soi chez les historiens, de l’Antiquité à la fin du Moyen Âge. Later Medieval Europe Series (vol. 20). Leiden: Brill, 2019 (ISBN 978-90-04-39807-8).
  • Cristian Bratu, "Je, aucteur de ce livre: Authorial Persona and Authority in French Medieval Histories and Chronicles." In Authorities in the Middle Ages. Influence, Legitimacy and Power in Medieval Society. Sini Kangas, Mia Korpiola, and Tuija Ainonen, eds. (Berlin/New York: De Gruyter, 2013): 183-204.
  • Cristian Bratu, "Clerc, Chevalier, Aucteur: The Authorial Personae of French Medieval Historians from the 12th to the 15th centuries." In Authority and Gender in Medieval and Renaissance Chronicles. Juliana Dresvina and Nicholas Sparks, eds. (Newcastle upon Tyne: Cambridge Scholars Publishing, 2012): 231-259.
  • Cristian Bratu, "De la grande Histoire à l’histoire personnelle: l’émergence de l’écriture autobiographique chez les historiens français du Moyen Age (XIIIe-XVe siècles)." Mediävistik 25 (2012): 85-117.
  • Jones, Michael (2004). "Froissart, Jean (1337?–c. 1404), historian and poet". Oxford Dictionary of National Biography (online). doi:10.1093/ref:odnb/50195. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

¨