Jean Froissart

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jean Froissart

Froissart cour Napoleon Louvre.jpg

Personlig information
Født 1337Rediger på Wikidata
ValenciennesRediger på Wikidata
Død 1410Rediger på Wikidata
ChimayRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kannik, historiker, krønikeskriver, skribent, digter, heraldikerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jean Froissart (old og middelfransk: Jehan, ca. 1337 – ca. |1405) var en fransktalende middelalderlig forfatter og hofhistoriker fra Nederlandene, der skrev adskillige værker inklusive Chronicles og Meliador, en lang romantisk fortælling om Kong Arthur, og en stor mængde poesi, både i kort lyrisk form og lange fortællende digte. I flere århundreder har Froissart's Chronicles været anerkendt som den primære udtryk for ridderlighedens genfødsel i England, Frankrig og Skotland i 1300-tallet. Hans historie er også en vigtig kilde til første halvdel af hundredeårskrigen.

live[redigér | redigér wikikode]

Froissarts statue på Louvre.

Der vides kun ganske lidt om Froissarts liv, og det man ved kommer primært fra hans historiske skriverier og arkivkilder, der nævner ham i forbindelse med at tjene for aristokrater og at modtage gaver fra dem. Selvom hans digte tidligere også er blevet brugt til at rekonstruere aspekter i hans liv, så er denne metode fejlagtig, da 'Jeg'-personen, som optræder i mange af hans digte, ikke kan tolkes som en pålidelig kilde til den historiske forfatter. Dette er årsagen til at de Looze har karakteriseret hans værker som "pseudo-selvbiografiske".[1] Froissart om fra Valenciennes i Comté de Hainaut, der ligger i den vestligste del af Det tysk-romerske Rige grænsende op til Frankrig. Tidligere forskere har foreslået at hans far var maler af våbenskjold, men der er intet som beviser dette. Andre har foreslået, at han begyndte at arbejde som købmand, men at han opgav det for at blive en del af gejstligheden. Der er er der heller intet bevis for dette, da de digte, som ligger til grund for denne tolkning, ikke er selvbiografiske.

I en alder af omkring 24 år forlod Froissart Hainault og gik i tjeneste hos Philippa af Hainault, Edvard 3. af Englands dronningekonsort, hvilket sket i 1361 eller 1362. Han har arbejdet for hende indtil dronningens død i 1369, og det er ofte blevet foreslået, at hans stilling har været en form for hofpoet og/eller officiel historiker. Baseret på de bevarede arkiver over Englands hof har Croenen konkluderet, at hans opgaver ikke medførte en officiel stilling ved hoffet, og at det nok mere har været en litterær konstruktion, hvor en poet ved hoffet har dedikeret sine digte til sin "lady" og til gengæld har modtaget gaver som vederlag.[2]

Froissart havde en seriøs tilgang til sit arbejde, ide han rejste i England, Skotland, Wales, Frankrig, Flandern og Spanien for at indsamle materiale og førstehåndsberetninger til sin Chronicles. Han rejste med Lionel, hertug af Clarence til Milano for at deltage i og beskrive hertugens bryllup med Violante, datter af Galeazzo Visconti. Ved brylluppet deltog også to andre prominente forfattere fra middelalderen; Chaucer og Petrarch.

Efter dronning Philippas død blev bl.a. Joanna, hertuginde af Brabant hans mæcen: Han modtog belønninger, heriblandt beneficium fra Estinnes, en landsby nær Binche og blev senere kanonisk for Chimay, der finansierede yderligere rejser, hvilket gav mere materiale til hans værker. Han vendte tilbage til England i 1395, men synes at være blevet skuffet over ændringerne, som han betragtede som enden på ridderlighed. Datoen om omstændighederne for hans død er ukendte, men St. Monegunda i Chimay er muligvis blevet hans endelige hvilested, selvom det ikke er verificeret.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Froissart, Chimay, Belgien.

Froissart er primært kendt for sin Chronicles. Teksten er bevaret i over 100 illuminerede manuskripter og illustreret af forskellige kusntnere. En af de mest overdådigt dekorerede versioner blev bestilt af Louis af Gruuthuse, en flamsk adelsmand, i 1470'erne. De fire bind i denne udgave (BNF, Fr 2643; BNF, Fr 2644; BNF, Fr 2645; BNF, Fr 2646) indeholder 112 miniaturmalerier af kendte kunsterene fra Brügge fra samtiden, heriblandt Loiset Lyédet, som er krediteret for alle illustrationerne i de første to bind.

Den engelske komponist Edward Elgar skrev en overture med titlen Froissart i 1890.[3]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Laurence de Looze, Pseudo-Autobiography in the Fourteenth Century: Juan Ruiz, Guillaume de Machaut, Jean Froissart, and Geoffrey Chaucer (Gainesville: University Press of Florida, 1997).
  2. ^ Godfried Croenen, 'Froissart et ses mécènes: quelques problèmes biographiques', in Odile Bombarde (ed.), Froissart dans sa forge. Colloque réuni à Paris, du 4 au 6 novembre 2004, par M. Michel Zink, professeur au Collège de France, membre de l'Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (Paris: Académie des Inscriptions et Belles-Lettres, 2006), 9-32.
  3. ^ "Elgar – His Music, Froissart". The Elgar Society. Hentet 2014-07-27. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Peter Ainsworth, "Froissart, Jean", in Graeme Dunphy, Encyclopedia of the Medieval Chronicle, Leiden, Brill, 2010, pp. 642–645 (ISBN 90-04-18464-3).
  • Cristian Bratu, « Je, auteur de ce livre »: L’affirmation de soi chez les historiens, de l’Antiquité à la fin du Moyen Âge. Later Medieval Europe Series (vol. 20). Leiden: Brill, 2019 (ISBN 978-90-04-39807-8).
  • Cristian Bratu, "Je, aucteur de ce livre: Authorial Persona and Authority in French Medieval Histories and Chronicles." In Authorities in the Middle Ages. Influence, Legitimacy and Power in Medieval Society. Sini Kangas, Mia Korpiola, and Tuija Ainonen, eds. (Berlin/New York: De Gruyter, 2013): 183-204.
  • Cristian Bratu, "Clerc, Chevalier, Aucteur: The Authorial Personae of French Medieval Historians from the 12th to the 15th centuries." In Authority and Gender in Medieval and Renaissance Chronicles. Juliana Dresvina and Nicholas Sparks, eds. (Newcastle upon Tyne: Cambridge Scholars Publishing, 2012): 231-259.
  • Cristian Bratu, "De la grande Histoire à l’histoire personnelle: l’émergence de l’écriture autobiographique chez les historiens français du Moyen Age (XIIIe-XVe siècles)." Mediävistik 25 (2012): 85-117.
  • Jones, Michael (2004). "Froissart, Jean (1337?–c. 1404), historian and poet". Oxford Dictionary of National Biography (online). doi:10.1093/ref:odnb/50195. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

¨