Jeff Beck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jeff Beck
Jeff Beck i Australien 2009
Foto: Mandy Hall]]
Information
Født Geoffrey Arnold Beck Rediger på Wikidata
24. juni 1944 Rediger på Wikidata
Wallington, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død 10. januar 2023 (78 år) Rediger på Wikidata
Wadhurst, Storbritannien Rediger på Wikidata
Dødsmåde Naturlige årsager Rediger på Wikidata
Dødsårsag Bakteriel meningitis Rediger på Wikidata
Gravsted St Mary the Virgin Churchyard Rediger på Wikidata
Statsborger Storbritannien Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk Rediger på Wikidata
Genre Jazz fusion, rock, blues rock med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Rocksanger, musikproducer, rockmusiker, komponist, pladeartist, jazzguitarist, sangskriver, guitarist Rediger på Wikidata
Medlem af Jeff Beck Group, The Yardbirds, Beck, Bogert & Appice Rediger på Wikidata
Pladeselskab Epic Records,
EMI,
Atco Records Rediger på Wikidata
Instrumenter
Vokal, guitar Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Jeff Becks hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Randers, juni 2022.
Foto: Hreinn Gudlaugsson

Geoffrey Arnold "Jeff" Beck (født 24. juni 1944, død 10. januar 2023[1]) var en engelsk guitarist. Hans karriere forløb fra midten af 1960'erne til kort før hans død i januar 2023.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Jeff Beck blev fascineret af den elektriske guitars lyd allerede som 6 årig, og han spillede guitar som teenager,[2] men han blev først for alvor kendt, da han i 1965 afløste Eric Clapton i The Yardbirds. Hans optræden med Yardbirds varede i kun 20 måneder, inden han forlod gruppen, angiveligt grundet problemer med at møde op til shows og sit temperament. Selv har han udtalt, at han ikke brød sig om de interne magtkampe i bandet. "Det var som at stå midt i en orkan hver eneste dag som medlem af The Yardbirds", har han udtalt.[3]

På Becks første album efter bruddet med Yardbirds, Thruth, medvirkede blandt andre Keith Moon, Jimmy Page og John Paul Jones. På dette album findes blandt andre numre Beck's Bolero.

Beck dannede herefter The Jeff Beck Group. Det oprindelige band bestod af Jeff Beck på guitar, Rod Stewart som forsanger, Ron Wood på bas og Aynsley Dunbar på trommer. Dunbar blev kort efter erstattet af Micky Waller. Den kendte studiemusiker, keyboardspilleren Nicky Hopkins kom med i 1968. Med denne bemanding (Beck, Stewart, Wood, og Hopkins), blev der indspillet to LP'er, hvoraf Micky Waller spillede trommer på den først og nytilkomne Tony Newman på den anden.

Efter opløsningen af The Jeff Beck Group indspillede Beck en række albums som soloartist, som en del af andre kortvarige grupperinger og som gæstesolist. Trioen Beck, Bogert & Appice, som spillede hård rock, udgav blot et enkelt album, inden Beck indgik i et samarbejde med Jan Hammer, som varede i en længere årrække. Blow by Blow (1975) og Wired (1976) er blevet beskrevet som hans vigtigste, (for)..."her indgår blues, jazz, hård-rock og melodisk kompositionsmusik op i en højere enhed."[3]

I 1975 turnerede han blandt andet med Mahavishnu Orchestra, hvorefter han opholdt sig i USA i en periode. Han turnerede i begyndelsen af 1980'erne med Clapton, Sting, Phil Collins, Donovan og Bob Geldof.[4] Herefter holdt han en lang pause.

I 1990erne blev Beck igen aktiv på musikscenen, bandt andet ved at medvirke på Jon Bon Jovi's solo debut album "Blaze of Glory " i 1990, hvor han spillede guitarsolo på titelsangen fra filmen Young Guns II.[5] Han medvirkede på guitar med Paul Rodgers fra Free og Bad Company på albummet Muddy Water Blues: A Tribute to Muddy Waters i 1993. Becks næste udgivelse kom i 1999, hvor han for første gang samarbejdede med en kvindelig musiker, Jennifer Batten,[6]

Beck opnåede i år 2000 sin tredje Grammy Award, denne gang for 'Best Rock Instrumental Performance' på "Dirty Mind" fra You Had It Coming (2000). Med sangen "Plan B" fra 2003 udgivelsenJeff, fik han endnu en Grammy Award. Beck stod for opvarmningen til B.B. Kings turne i sommeren 2003 og optrådte også på Eric Claptons Crossroads Guitar Festival i 2004.[7][8] I 2007 spillede han på samme festival og spillede guitar på Kelly Clarksons cover af Patty Griffins "Up to the Mountain".

Beck spiller med Tal Wilkenfeld på Crossroads Guitar Festival i 2007
Beck in 2018

Den 16. april 2020 udgav Beck en single, hvor han samarbejdede med Johnny Depp om optagelsen af John Lennons sang "Isolation". Dette var første gang de to samarbejdede om en udgivelse.[9][10] Han medvirkede ligeledes på to sange fra Ozzy Osbournes album Patient Number 9, som blev udgivet den 24.juni 2022.[11]

Anerkendelse[redigér | rediger kildetekst]

Han anses som en af de mest indflydelsesrige guitarister. Han blev optaget i The Rock and Roll Hall of Fame i 2009, præsenteret af Jimmy Page.[12] Beck blev placeret i top 5 i Rolling Stone og flere andre magasiners lister over de bedste guitarister.[13][14][15] He was often called a "guitarist's guitarist".[16] Rolling Stone described him as "one of the most influential lead guitarists in rock".[17] Hans mest succesfulde albums (i 1975 and 1976) blev udgivet som solistarbejder, men Beck formåede ikke at udbygge sin kommercielle succes på samme måde som flere af hans samtidige konkurrenter og Bandmedlemmer.[16][18] Han var desuden kendt for at medvirke på indspilninger med en lang række kendte kunstnere.[19]

Diskografi[redigér | rediger kildetekst]

Studiealbums[redigér | rediger kildetekst]

Samarbejder[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Morris, Chris (11. januar 2023), Jeff Beck, One of the Guitar Masters of the Rock Era, Dies at 78, variety.com, hentet 12. januar 2023
  2. ^ Ventre, Michael (7. februar 2011). "Jeff Beck still rocks—and rolls in his hot rods". Today.com. Arkiveret fra originalen 27. juni 2018. Hentet 2. januar 2012.
  3. ^ a b Henrik Palle: Han var guitaristernes guitarist, Nekrolog i Politiken 13. januar 2023
  4. ^ Schmitt, Roland (1. august 2011). The Small Faces & Other Stories. ISBN 9780857124517.
  5. ^ Lewis, Katy (23. marts 2007). "Beverley's back!". BBC Online. Hentet 16. oktober 2019.
  6. ^ Saulnier, Jason (23. juli 2008). "Jennifer Batten Interview". Music Legends. Hentet 3. juli 2013.
  7. ^ Power 2012.
  8. ^ "Awards | GRAMMYs". Grammy.com. 30. april 2017. Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 22. juli 2017.
  9. ^ DEBUT COLLABORATION FROM THE UNEXPECTED DUO Arkiveret 24. april 2020 hos Wayback Machine, as published on 16 April 2020, in Jeff Beck official website
  10. ^ see [1]Arkiveret 17. april 2020 hos Wayback Machine Jeff Beck and Johnny Depp – Isolation [Official Lyric Video], as published on 16 April 2020, in Jeff Beck official YouTube channel
  11. ^ "Ozzy Osbourne to Release 'Patient Number 9' Single on Friday; Teaser Available". Blabbermouth.net. 22. juni 2022. Arkiveret fra originalen 24. juni 2022. Hentet 24. juni 2022.
  12. ^ "Newsday | Long Island's & NYC's News Source". Arkiveret fra originalen 14. februar 2009. Hentet 18. august 2020.
  13. ^ "100 Greatest Guitarists". Rolling Stone (amerikansk engelsk). 2015-12-18. Hentet 2022-07-19.
  14. ^ "Top 100 Guitarists". Vintage Guitar. 18. juni 2017.
  15. ^ "Guitar Heroes: Jeff Beck". Marshall Amplification. 13. april 2021.
  16. ^ a b Anon. (26. oktober 2006). "Top 10 rock guitarists". TODAY.com. Hentet 17. juli 2021.
  17. ^ "Jeff Beck Biography". Rolling Stone. Arkiveret fra originalen 17. juli 2021. Hentet 26. august 2011.
  18. ^ Erlewine, Stephen Thomas. "Jeff Beck". AllMusic. Hentet 28. august 2011.
  19. ^ "Jeff Beck Credits". Allmusic. Hentet 28. april 2018.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Jeff_Beck&oldid=11588099"