Jeg hører i Natten den vuggende Lyd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

"Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" er et digt af Holger Drachmann fra samlingen Sange ved Havet – Venezia (1877). Digtet blev skrevet under en rejse til Italien i 1876, hvor Drachmann besøgte Venedig.[1]

Digtet er en del af lyrikantologien i Kulturkanonen fra 2006.

Digtet[redigér | rediger kildetekst]

"Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" indeholder tre strofer på hver tretten linjer, hvoraf den sidste er gennemgående i alle strofer ("Snehvide, Snehvide, Du døde!"). Rimmønsteret er A-B-C-C-A-D-E-E-D-F-F-G-G.[2]

Lyden af bølgerne i Venedigs kanaler får digteren til at tænke på sin hustru, Vilhelmine Erichsen, som han opfatter som eventyrfiguren Snehvide, hvor hun tilsyneladende er død (Vilhelmine var ikke død, men parret var gået fra hinanden), og de syv småbitte dværge bærer hende på ligfærden. Digtet bærer præg af digterens skyldfølelse, da han måske magter at genoplive Snehvide (dvs. genoptage forholdet til Vilhelmine).[3][4]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Holm, Thue Ahrenkilde (17. februar 2017). "Globalt boom i turisme skaber lokal modvilje". Kristeligt Dagblad. Hentet 19. september 2017. 
  2. ^ "Jeg hører i Natten den vuggende". kalliope.org. Hentet 19. september 2017. 
  3. ^ Østergaard, Anders. "Lyrikantologi". emu.dk. Arkiveret fra originalen 27. december 2015. Hentet 19. september 2017. 
  4. ^ "Holger Drachmann: Jeg hører i Natten den vuggende Lyd". Det Kongelige Bibliotek. Arkiveret fra originalen 8. november 2010. Hentet 19. september 2017.