Jeg hører i Natten den vuggende Lyd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

"Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" er et digt af Holger Drachmann fra samlingen Sange ved Havet – Venezia (1877). Digtet blev skrevet under en rejse til Italien i 1876, hvor Drachmann besøgte Venedig.[1]

Digtet er en del af lyrikantologien i Kulturkanonen fra 2006.

Digtet[redigér | redigér wikikode]

"Jeg hører i Natten den vuggende Lyd" indeholder tre strofer på hver tretten linjer, hvoraf den sidste er gennemgående i alle strofer ("Snehvide, Snehvide, Du døde!"). Rimmønsteret er A-B-C-C-A-D-E-E-D-F-F-G-G.[2]

Indholdsmæssigt er der tale om et øjebliksdigt, hvor lyden af bølgerne i Venedigs kanaler giver anledning til, at digteren tænker på sin hustru, Vilhelmine Erichsen, som han opfattede som eventyrfiguren Snehvide i slutningen af eventyret om hende, hvor hun tilsyneladende er død (Vilhelmine var ikke død, men på tidspunktet, hvor digtet blev skrevet, var parret gået fra hinanden, omend ikke formelt skilt endnu), og de syv små dværge bærer hende på ligfærden. Digtet bærer præg af en uudtalt skyldfølelse fra digterens side, da han måske har det i sin magt at genoplive Snehvide (dvs. genoptage forholdet til Vilhelmine).[3][4]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Holm, Thue Ahrenkilde (17. februar 2017). "Globalt boom i turisme skaber lokal modvilje". Kristeligt Dagblad. Hentet 19. september 2017. 
  2. ^ Jeg hører i Natten den vuggende. kalliope.org. Hentet 19. september 2017. 
  3. ^ Østergaard, Anders. Lyrikantologi. emu.dk. Hentet 19. september 2017. 
  4. ^ Holger Drachmann: Jeg hører i Natten den vuggende Lyd. Det Kongelige Bibliotek. Arkiveret fra originalen 8. november 2010. Hentet 19. september 2017.