Jens Christian Skou
| Jens Christian Skou | |
|---|---|
|
Jens Christian Skou på arbejde på Aarhus Universitet | |
| Personlig information | |
| Født |
Jens Christian Skou  8. oktober 1918 Lemvig, Danmark |
| Død |
28. maj 2018 (99 år) Risskov, Aarhus, Danmark |
| Gravsted |
Risskov |
| Nationalitet | Dansk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Københavns Universitet Aarhus Universitet |
| Medlem af |
The Japanese Biochemical Society, European Molecular Biology Organization, Videnskabernes Selskab, National Academy of Sciences (fra 1988), Academia Europaea (fra 1993) med flere |
| Beskæftigelse |
Universitetslærer, selvbiograf, fysiolog, biokemiker, kemiker |
| Forskningsområde | Fysiologi |
| Arbejdsgiver |
Aarhus Universitet |
| Arbejdssted | Aarhus Universitet |
| Kendt for | Opdagelsen af natrium-kalium-pumpen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Novo Nordisk Prisen (1965), Anders Retziusmedalje (1978), EMBO-medlemskab, Nobelprisen i kemi (1997), Eric K. Fernströms Nordiska Pris (1985) |
| Nobelpris |
 Kemi 1997 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i kemi 1997 |
Jens Christian Skou (født 8. oktober 1918 i Lemvig,[1] død 28. maj 2018 i Risskov ved Aarhus)[2][3] var en dansk fysiolog. Jens Christian Skou var uddannet cand.med. fra Københavns Universitet og dr.med. fra Aarhus Universitet. Han blev professor i fysiologi ved Aarhus Universitet i 1963 og var 1978-88 professor i biofysik ved samme universitet.
Jens Christian Skou arbejdede især med cellemembraners evne til at transportere stoffer ind og ud af cellen. Han offentliggjorde i 1957 sin første artikel om natrium-kalium-pumpen (Na+,K+-ATPase) og fik i 1997 Nobelprisen i kemi for opdagelsen og var dermed den seneste dansker til at modtage en Nobelpris.
Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved Københavns Universitet.
Han udgav selvbiografien Om heldige valg – eller hvad frøer, krabber og hajer også kan bruges til i 2013.
Forskning[redigér | rediger kildetekst]
ATP (adenosintrifosfat) fungerer som energitransportør hos alle levede organismer. ATP fanger den kemiske energi, som frembringes ved forbrænding af føde, og overfører den til reaktioner, som kræver tilførsel af energi. ATP er opbygget af nukleosiden adenosin forbundet til tre fosfatgrupper på række. Ved afspaltning af den yderste fosfatgruppe dannes adenosindifosfat (ADP) samtidig med, at den frigjorte energi kan bruges ved andre reaktioner.
Allerede i 1920'erne var det kendt, at ionsammansætningen i levende celler er anderledes end i omgivelserne. Inden i cellerne er natriumkoncentrationen lavere og kaliumkoncentrationen højere end i væsken udenfor. Gennem arbejder af englænderne Richard Keynes og Alan Lloyd Hodgkin (Hodgkin fik Nobelprisen i medicin i 1963) i begyndelsen af 1950'erne blev det kendt, at ved en nervestimulation strømmer natriumioner ind i nervecellen. Forskellen i koncentration genskabes ved, at natrium på ny transporteres ud. At denne transport krævede ATP var sandsynligt, eftersom man kunne hæmme den i den levende celle ved at hæmme ATP-dannelsen.
Med dette som udgangspunkt begyndte Jens Christian Skou at søge efter et ATP-nedbrydende enzym i nervemembranen, som kunne forbindes med iontransport, og i 1957 offentliggjorde han den første artikel om en ATPase, som aktiveres af natrium- og kaliumioner (Na+, K+-ATPase). Han var den første, som beskrev et enzym, der kan give en rettet (vektoriel) transport af substanser over en cellemembran, en fundamental egenskab hos enhver levende celle. Senere har man påvist adskillige enzymer med principielt tilsvarende evne.
Forskningspolitisk engagement[redigér | rediger kildetekst]
Jens Christian Skou kritiserede topstyring i forskning og samfundets fokus på praktisk og økonomisk relevant forskning, som han så som en trussel mod grundforskning af den slags, han selv bedrev.[4]
Forfatterskab[redigér | rediger kildetekst]
- Skou, J C (1989). "The influence of some cations on an adenosine triphosphatase from peripheral nerves. 1957". Biochim. Biophys. Acta. 1000: 439-46. PMID 2550074.
- Skou, J C (1989). "The identification of the sodium-pump as the membrane-bound Na+/K+-ATPase: a commentary on 'The Influence of Some Cations on an Adenosine Triphosphatase from Peripheral Nerves'". Biochim. Biophys. Acta. 1000: 435-8. PMID 2550073. doi:10.1016/s0006-3002(89)80038-1.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Kirkebog for Lemvig Sogn 1910-1918 F opslag 109 på Arkivalieronline
- ^ Stevnhøj, Henriette (29. maj 2018). "Nobelprismodtager, læge og fysiolog Jens Christian Skou er død 99 år". Aarhus Universitet.
- ^ Danmarks seneste nobelprismodtager er død, politiken.dk
- ^ videnskab.dk - Held og tilfældighed førte Jens Christian Skou til Nobelprisen
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Jens Christian Skou på gravsted.dk
- Nobelprize.org – Selvbiografi på Nobelpriskomiteens hjemmeside
- PUMPKIN – Centre for Membrane Pumps in Cells and Disease, Aarhus Universitet
|
- Gravsted.dk
- Født i 1918
- Døde i 2018
- Nobelprismodtagere i kemi
- Nobelprismodtagere fra Danmark
- Videnskabsfolk fra Danmark
- Ansatte ved Aarhus Universitet
- Medlemmer af Videnskabernes Selskab
- Fysiologer fra Danmark
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Æresdoktorer ved Københavns Universitet
- Dansksprogede forfattere fra Danmark
- Selvbiografer fra Danmark
- Personer fra Lemvig
- Danskere i 1900'erne
- Danskere i 2000-tallet
- Alumni fra Københavns Universitet
- Alumni fra Aarhus Universitet