Jens Emil Mungard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Mindesmærke i Sachsenhausen

Jens Emil Mungard (9. februar 1885 i KejtumSild13. februar 1940 i KZ-lejren Sachsenhausen) var en nordfrisisk digter fra Sild. Han var søn af den frisiske sprogforsker Nann Peter Mungard. Ligesom faderen var Jens Emil Mungard national friser og havde sympati for den danske sag.

Han skrev cirka 700 digte og 9 skuespil på sildfrisisk. Under den tyske nationalsocialisme havde Jens Emil Mungard skriveforbud. I 1938 blev han indsat i KZ-lejren Sachsenhausen, hvor han døde i 1940 som følge af interneringen.

Digt[redigér | redigér wikikode]

Ströntistel es min bloom,
Ströntistel neem's uk mi.
Jü gröört üp dünemsön,
Ik üp des leewents-strön,
En proter haa wat biid!

Strandtidsel[1] er min blomst,
strandtidsel kalder de også mig.
Den gror på klittens sand,
jeg på livets strand,
og torne har vi begge.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Jens Emil Mungard: Ströntistel en Dünemruusen : Das lyrische Werk, red. Hans Hoeg, Quedens, 1995, ISBN 3-924422-37-0.
  • Jens Emil Mungard: Fuar di min hart heer slain : sölring steken en som breewer, red. Hans Hoeg, Nordfriisk Instituut, 1985, ISBN 3-88007-127-6.
  • Jääns E. Mungard: Strön'auktion ön blisem, Nordfriisk Instituut, 1973.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]