Jens Emil Mungard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jens Emil Mungard
Født 1885 Rediger på Wikidata
Sylt-Ost, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 17. februar 1940 Rediger på Wikidata
Sachsenhausen, Brandenburg, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Skribent, digter Rediger på Wikidata
Fængslet i Sachsenhausen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Mindesmærke i Sachsenhausen

Jens Emil Mungard (født 9. februar 1885 i KejtumSild, død 13. februar 1940 i KZ-lejren Sachsenhausen) var en nordfrisisk digter fra Sild. Han var søn af den frisiske sprogforsker Nann Peter Mungard. Ligesom faderen var Jens Emil Mungard national friser og havde sympati for den danske sag.

Han skrev cirka 700 digte og 9 skuespil på sildfrisisk. Under den tyske nationalsocialisme havde Jens Emil Mungard skriveforbud. I 1938 blev han indsat i KZ-lejren Sachsenhausen, hvor han døde i 1940 som følge af interneringen.

Digt[redigér | rediger kildetekst]

Ströntistel es min bloom,
Ströntistel neem's uk mi.
Jü gröört üp dünemsön,
Ik üp des leewents-strön,
En proter haa wat biid!

Strandtidsel[1] er min blomst,
strandtidsel kalder de også mig.
Den gror på klittens sand,
jeg på livets strand,
og torne har vi begge.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Jens Emil Mungard: Ströntistel en Dünemruusen : Das lyrische Werk, red. Hans Hoeg, Quedens, 1995, ISBN 3-924422-37-0.
  • Jens Emil Mungard: Fuar di min hart heer slain : sölring steken en som breewer, red. Hans Hoeg, Nordfriisk Instituut, 1985, ISBN 3-88007-127-6.
  • Jääns E. Mungard: Strön'auktion ön blisem, Nordfriisk Instituut, 1973.

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]