Jens Nielsen (bioteknolog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jens Nielsen

Personlig information
Født 17. november 1962 (61 år), 1962 Rediger på Wikidata
Horsens, Danmark Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Danmarks Tekniske Universitet Rediger på Wikidata
Elev af John Villadsen Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Vetenskapsakademien (fra 2014),
National Academy of Sciences (fra 2019),
Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien (fra 2010) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Molekylærbiolog, universitetsunderviser, ingeniør, biolog Rediger på Wikidata
Fagområde Biokemisk ingeniørarbejde, biologi, bioteknologi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Danmarks Tekniske Universitet (fra 1998), Chalmers tekniska högskola (fra 2008) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Novozymes Prisen (2016),
Villum Kann Rasmussens Årslegat (2002),
Fellow of the American Institute for Medical and Biological Engineering Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Jens Nielsens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
For alternative betydninger, se Jens Nielsen. (Se også artikler, som begynder med Jens Nielsen)

Jens Nielsen (født 17. november 1962[1]) er en dansk bioteknolog, professorChalmers tekniska högskola i Göteborg. Han forsker særligt i metabolisme.

Uddannelse og karriere[redigér | rediger kildetekst]

Nielsen blev uddannet civilingeniør i kemi i 1986 fra DTU, og blev herefter ph.d. i bioteknologi i 1989 under John Villadsen.[2] Herefter tog han til Gottfried Wilhelm Leibniz Universität Hannover som postdoc og siden til Massachusetts Institute of Technology i Boston i 1995.[2] Samme år blev han dr.techn. I 1998 blev han ansat som professor ved DTU på BioCentrum[1][2] og i 2001 blev han leder for Center for Bioteknologisk Procesforskning. Han var medstifter og blev senere formand for Dansk Bioteknologisk Forum.[3]

I 2008 flyttede han til Chalmers tekniska högskola, hvor han etablerede et forskningscenter. I 2019 blev han ansat som CEO af Bioinnovation Institute (BII).[4]

Han har udgivet over 700 videnskabelige artikler og har et h-index på 118.[5] Han er også medforfatter på over 40 fagbøger, heraf en række lærebøger, der bruges på universiteter.

Han er medlem af Statens Teknisk Videnskabelige Forskningsråd,[3] og Videnskabernes Selskab i Danmark, National Academy of Engineering i USA, samt Kungliga Vetenskapsakademien og Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien i Sverige.[5]

Hæder[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]