Jens Otto Krag
Jens Otto Krag | |
---|---|
Fotografisk portræt ca. 1962-1968. Fra Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket. | |
33. statsminister i Danmark | |
Embedsperiode 3. september 1962 – 2. februar 1968 | |
Monark | Frederik 9. |
Foregående | Viggo Kampmann |
Efterfulgt af | Hilmar Baunsgaard |
Embedsperiode 11. oktober 1971 – 5. oktober 1972 | |
Monark |
Frederik 9. (d. 14. jan 1972) Margrethe 2. |
Foregående | Hilmar Baunsgaard |
Efterfulgt af | Anker Jørgensen |
Personlige detaljer | |
Født |
15. september 1914 Randers |
Død |
22. juni 1978 (63 år) Skiveren[1] |
Dødsårsag | Hjerteinsufficiens |
Gravsted | Vestre Kirkegård |
Politisk parti | Socialdemokraterne |
Ægtefæller |
Helle Virkner (1959-1973) Birgit Tengroth (1950-1952) |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Profession | Cand.polit. (1940) |
Regering | Jens Otto Krag I, II og III |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Jens Otto Krag (15. september 1914 i Randers – 22. juni 1978 i Skiveren[1]) var en fremtrædende dansk, socialdemokratisk politiker og statsminister i flere perioder.
Han blev uddannet i økonomi og fik sin eksamen som cand.polit. fra Københavns Universitet i 1940. Derefter blev han sekretær i Valutacentralen og Direktoratet for Vareforsyning. Efter krigen blev han kontorchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Jens Otto Krag var gift med Eva Birgitta Tengroth fra 1950 til 1952. 1959 giftede han sig med skuespilleren Helle Virkner i Roquebrune-Cap-Martin. De fik to børn, Astrid Helene, kaldet Søsser, og Jens Christian, inden ægteskabet blev opløst i 1973. Uden for ægteskab fik han sønnen Peter Hansted (født 1953) med Lisbet Hansted.
Jens Otto Krag var en hovedkraft bag Socialdemokratiets efterkrigsprogram: Fremtidens Danmark.[kilde mangler]
Han afløste i 1962 Viggo Kampmann på statsministerposten, og han var til stadighed en ivrig tilhænger af en aktiv dansk Europapolitik.
Omkring 1964 gik der rygter om, at Jens Otto Krag skulle være ny nationalbankdirektør og dermed stå i spidsen for modernisering af Nationalbanken, som bl.a. skulle udmønte sig i flytningen til Arne Jacobsens nye glashus, som åbnede syv år senere i 1971.[kilde mangler] Krag var alligevel ikke interesseret i posten, som dermed gik til direktør Erik Hoffmeyer.
I 1966 fik Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti for første gang flertal, og dannede "det røde kabinet", en socialdemokratisk mindretalsregering alene støttet af Socialistisk Folkeparti. Det var i denne forbindelse Krag blev kendt for udtrykket: Man har et standpunkt, til man ta'r et nyt – et citat hentet fra Ekstra Bladets interview med den genvalgte statsminister[2]. Han havde inden valget i 1966 udtalt, at han aldrig ville danne regering alene med Socialistisk Folkepartis tilslutning.
Efter folkeafstemningen 2. oktober 1972 om tilslutningen til EU (det daværende EF) overraskede Krag næsten alt og alle ved dagen efter at gå af som statsminister. Vennen Erling Dinesen vidste dog om beslutningen i forvejen.[kilde mangler] Krag fortsatte frem til valget i 1973 som menigt folketingsmedlem. Efter sin afgang ved valget underviste Krag i politisk videnskab på Aarhus Universitet. I 1974 blev Krag leder for EF-Kommissionens delegation i USA. Bekendtskabet med det hektiske liv kombineret med det trøstesløse og skuffende arbejdsklima i Washington fik Krag til at droppe jobbet året efter.[kilde mangler] Han brugte herefter tiden til at revse danskerne, som i mellemtiden havde stemt modstanderen, skattenægteren og advokaten Mogens Glistrup ind i Folketinget. Danskerne (og dermed også hans gamle vælgere) blev indirekte kaldt for intolerante overfor de fremmede. Interviewet bragtes i Ekstra Bladet, som samtidig udstillede Krag som en ensom gammel mand hvis politiske idealer hører en svunden tid til.[kilde mangler] Det blev det sidste interview som Krag gav inden sin død to år senere.
De sidste år tilbragte han i sit elskede sommerhus i Skiveren, hvor han skrev og malede. Her døde han 22. juni 1978, og i rustvogn blev han kørt gennem Danmark til bisættelse i Folkets Hus på Vesterbro (det nuværende Vega) og begravelse på Vestre Kirkegård i København. Undervejs kørte rustvognen igennem fødebyen Randers, hvor folk stimlede sammen for at tage afsked.
Politisk tidslinje
- Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse fra 1946 til 1947
- Medlem af Folketinget fra 1947 til 1973 valgt i Randerskredsen
- 1947-50 Handelsminister i Hedtoft-regeringen 1947-50
- 1950-52 Udstationeret som økonomisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington
- 1953-57 Økonomi- og Arbejdsminister
- 1957-58 Minister for udenrigshandel
- 1958-62 Udenrigsminister
- 1962-68 Statsminister
- Regeringen Jens Otto Krag I 1962-66
- Regeringen Jens Otto Krag II 1966-68
- 1971-72 Statsminister
- 1971 Præsident for Nordisk Råd
Bibliografi
Wikiquote har citater relateret til: |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Fremtidens Danmark (1945)
- Ung mand fra trediverne. Gyldendal, 1969.
- Kamp og fornyelse: Socialdemokratiets indsats i dansk politik 1955-71 (sammen med K.B. Andersen, 1971)
- Dagbog 1971-72. Gyldendal, 1973. – ISBN 87-00-08751-3
- Travl tid, god tid. Gyldendal, 1974. – ISBN 87-00-47611-0
Eksterne henvisninger/kilder
- ^ a b Jens Otto Krag på gravsted.dk
- ^ Bevingede ORD, Pia Jarvad (Gads Forlag, 7. udgave, 2008).
- Leksikon for det 21. århundrede
- Plads til os alle (Webside ikke længere tilgængelig)
- Jens Otto Krag 1914-1961 / Bo Lidegaard. Gyldendal, 2001. 751 s. – ISBN 87-00-49686-3
- Jens Otto Krag 1962-1978 / Bo Lidegaard. Gyldendal, 2002. 839 s. – ISBN 87-02-00601-4
- Jens Otto Krag på gravsted.dk
|
|
|
- Gravsted.dk
- Født i 1914
- Døde i 1978
- Folketingsmedlemmer i 1940'erne
- Folketingsmedlemmer i 1950'erne
- Folketingsmedlemmer i 1960'erne
- Folketingsmedlemmer i 1970'erne
- Statsministre fra Danmark
- Udenrigsministre fra Danmark
- Beskæftigelsesministre fra Danmark
- Økonomiministre fra Danmark
- Danske ministre fra Socialdemokraterne
- Tidligere folketingsmedlemmer fra Socialdemokraterne
- Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Socialdemokraterne
- Personer fra Randers
- Økonomer fra Danmark
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Handelsministre fra Danmark
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Medlemmer af Frederiksberg Kommunalbestyrelse