Jens Vejmand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
"Jens Vejmand"
Hvem sidder der bag skærmen.png
Sang
Ambitus DuodecimRediger på Wikidata
Tekstforfatter Jeppe AakjærRediger på Wikidata
Komponist Carl NielsenRediger på Wikidata

"Jens Vejmand" eller "Hvem sidder der bag skærmen?" er en dansk sang af Jeppe Aakjær i 1905, med melodi af Carl Nielsen i 1907 og uropført af Vilhelm Herold. Det indgår i digtsamlingen Rugens Sange og andre Digte fra 1906, men blev bragt første gang i dagbladet Politiken den 26. juni 2018.[1]

Digtet er blevet kaldt "socialrealisme for fuld udblæsning",[2] og i 2006 kom den med i Danmarks Kulturkanonen.

Inspiration til digtet[redigér | redigér wikikode]

Jeppe Aakjær var på en tur sammen med Politikens redaktør, Ove Rode, og kom i snak med vejmand Thomas Petersen. Denne fortalte om sin forgænger i Ringkøbing Amt, Jens Nielsen, der lå begravet under et trækors på Tjørring Kirkegård lige over for, hvor samtalen fandt sted. Aakjær gav Thomas Petersen 25 øre som tak for hans beretning.[3][1]

Det var Ove Rode, som opfordrede Aakjær til at skrive et digt på baggrund af beretningen, og det blev trykt i Politiken den 26. juni 1905.[1]

Digtet blev landskendt, da Aakjærs gode ven, Carl Nielsen, satte melodi til det i 1907 og Herold sang det.

Jens Vejmand[redigér | redigér wikikode]

Jens Vejmands arbejdsplads på Glud Museum.
Foto: Børge Askholm, 1958

Citat fra Jeppe Åkjærs erindringer: "Gammel Iver er prototypen på Jens Vejmand".

Jeppe har måske nok fået ideen til sangen ved at høre om Jens Nielsen fra Herning, men hans barndoms bekendte Gammel Iver spillede en afgørende rolle for sangen. Han havde været vejmand ved anlæggelsen af Hovedvej A 16 mellem Viborg og Holstebro og holdt sig i alderdommen fri af fattiggården ved at lappe veje for omegnens gårdejere. Historien, om at Jens Nielsen er den rigtige Jens Vejmand, er ikke korrekt ifølge Jeppe Åkjær.

Jens Vejmands navn var Jens Nielsen (født 17. november 1832 i Herning,[4] død 3. februar 1901 i Tjørring[1][5]).[6] Han var søn af husmand Niels Hansen fra Herning og hans hustru (Ane Ka)Trine Andreasdatter og blev 21. juli 1854 gift med Johanne Marie Pedersdatter i Herning.[7] De fik ti børn, de seks overlevede barndommen. I 1866 flyttede de til Tjørring,[8] og i 1873 blev Jens Nielsen ansat som vejmand i Ringkøbing Amt. Det var en stilling til fast løn som en tjenestekarls. Efter 25 års arbejde fik Nielsen et gratiale på 25 kr. svarende til en månedsløn.[3]

Jens Nielsen døde 68 år gammel i februar 1901. Ifølge kirkebogen døde han i “Hvilehuset”[9] i Tjørring. Her boede han, ifølge folketællingsskemaet fra 1. februar 1901, hos en enke og hendes søn, til hvem han er anført som “slægtning”. Der er endvidere anført i kolonnen til Anmærkninger “Sygdom nær Døden”.[10] Aakjærs ord i digtet om den "kolde decembernat" passer således ikke helt med de historiske facts. Der var på den tid heller ingen købstad på Herning-egnen, da Herning først blev købstad i 1913, så "Staden" må henvise til Skive.

Honorar[redigér | redigér wikikode]

Både Aakjær og Nielsen har ytret, at de følte sig snydt over den betaling, som de fik for "Jens Vejmand". Efter sigende modtog Aakjær 20 eller 25 kr. af Politiken for digtet, hvilket svarede til omkring 1.700 kr. i 2017.[11] Nielsen mente ligeledes, at det honorar, som han fik fra Wilhelm Hansen på 50 kr. (ca. 2400 kr. i 2017-DKK[11]) var for lidt for den melodi han havde skrevet. Sammen med seks andre sang og ”4 Aars Komponistgage (1500 Kr.)” skulle han dog have fået 2.700 kr.[1]

Jens Vejmand i kulturarven[redigér | redigér wikikode]

Andreas Juuels maleri Parti fra Geels Bakke ved Røjels Bom, 1851, Rudersdal Museer.

Jens Vejmand optræder som motiv hos flere kunstnere. I Andreas Juuels maleri Parti fra Geels Bakke ved Røjels Bom er figuren malet nederst i højre hjørne, hvor han sidderbag en skærm. H.A. Brendekildes maleri En Landevej ses en vejmand i vejsiden sammen med hans kone og et barnebarn.[12] Nord for Tjørring, hvor Aakjær mødte manden, som gav ham inspiration til digtet, blev der i 1984 rejst et monument til minde om Jens Vejmand udført af den danske billedkunstner Erik Heide.[13]

Jens Vejmand er med i Kulturkanonen fra 2006, som en ud af 12 højskolesange.[14]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e Jens Vejmand. Det Kongelige Bibliotek Hentet 5/12-2018
  2. ^ Forløb 1 (5.-6. kl.). Kulturkanonen. Hentet 3/12-2018
  3. ^ a b Mennesket bag myten - Jens Vejmand. EMU. Hentet 2. december 2018. 
  4. ^ Kirkebog for Herning Sogn 1826-1844 FKVDJTA opslag 11
  5. ^ Kirkebog for Tjørring Sogn 1892-1910 FKVD opslag 139
  6. ^ Gravsted.dk. Jens Vejmand. Hentet 5. december 2010. 
  7. ^ Kirkebog for Herning Sogn 1845-1862 FKVD opslag 132
  8. ^ Kirkebog for Herning Sogn 1863-1870 TA opslag 28
  9. ^ Billede af “Hvilehuset” på arkiv.dk
  10. ^ Folketælling i Ringkøbing Amt, Ringkøbing amt, Hammerum, Tjørring, 1901 opslag 81
  11. ^ a b Forbrugerindeks. Danmarks Statistik. Hentet 5/12-2018
  12. ^ Jens Vejman. vejhistorie.dk. Hentet 2/12-2018
  13. ^ Værker - Jens Vejmand. Erik Heide. Hentet 2/12-2018
  14. ^ Danmarks kulturkanon på plads (Opd.). Dagbladet Børsen. Hentet 3/12-2018

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: