Jens Vejmand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
"Jens Vejmand"
Hvem sidder der bag skærmen.png
Sang
Ambitus Undecim Rediger på Wikidata
Tekstforfatter Jeppe Aakjær Rediger på Wikidata
Komponist Carl Nielsen Rediger på Wikidata

"Jens Vejmand" eller "Hvem sidder der bag skærmen?" er en dansk sang af Jeppe Aakjær i 1905, med melodi af Carl Nielsen i 1907 og uropført af Vilhelm Herold. Det indgår i digtsamlingen Rugens Sange og andre Digte fra 1906, men blev bragt første gang i dagbladet Politiken den 26. juni 1905.[1]

Digtet er blevet kaldt "socialrealisme for fuld udblæsning",[2] og i 2006 kom den med i Danmarks Kulturkanon.

Tekst[redigér | rediger kildetekst]

Inspiration[redigér | rediger kildetekst]

Jeppe Aakjær var på en tur sammen med Politikens redaktør, Ove Rode, og kom i snak med vejmand Thomas Petersen. Denne fortalte om sin forgænger i Ringkøbing Amt, Jens Nielsen, der lå begravet under et trækors på Tjørring Kirkegård lige over for, hvor samtalen fandt sted. Aakjær gav Thomas Petersen 25 øre som tak for hans beretning.[3][1]

Det var Ove Rode, som opfordrede Aakjær til at skrive et digt på baggrund af beretningen, og det blev trykt i Politiken den 26. juni 1905.[1]

Digtet blev landskendt, da Aakjærs gode ven, Carl Nielsen, satte melodi til det i 1907 og Vilhelm Herold sang det.

Jens Vejmands arbejdsplads på Glud Museum.
Foto: Børge Askholm, 1958

Citat fra Jeppe Åkjærs erindringer: "Gammel Iver er prototypen på Jens Vejmand".[kilde mangler]

Jeppe har måske nok fået ideen til sangen ved at høre om Jens Nielsen fra Herning, men hans barndoms bekendte Gammel Iver spillede en afgørende rolle for sangen. Han havde været vejmand ved anlæggelsen af Hovedvej A 16 mellem Viborg og Holstebro og holdt sig i alderdommen fri af fattiggården ved at lappe veje for omegnens gårdejere. Historien, om at Jens Nielsen er den rigtige Jens Vejmand, er ikke korrekt ifølge Jeppe Åkjær.

Jens Vejmands navn var Jens Nielsen (født 17. november 1832 i Herning,[4] død 3. februar 1901 i Tjørring[1][5]).[6] Han var søn af husmand Niels Hansen fra Herning og hans hustru (Ane Ka)Trine Andreasdatter og blev 21. juli 1854 gift med Johanne Marie Pedersdatter i Herning.[7] De fik ti børn, de seks overlevede barndommen. I 1866 flyttede de til Tjørring,[8] og i 1873 blev Jens Nielsen ansat som vejmand i Ringkøbing Amt. Det var en stilling til fast løn som en tjenestekarls. Efter 25 års arbejde fik Nielsen et gratiale på 25 kr. svarende til en månedsløn.[3]

Jens Nielsen døde 68 år gammel i februar 1901. Ifølge kirkebogen døde han i “Hvilehuset”[9] i Tjørring. Her boede han, ifølge folketællingsskemaet fra 1. februar 1901, hos en enke og hendes søn, til hvem han er anført som “slægtning”. Der er endvidere anført i kolonnen til Anmærkninger “Sygdom nær Døden”.[10] Aakjærs ord i digtet om den "kolde decembernat" passer således ikke helt med historisk fakta. Der var på den tid heller ingen købstad på Herning-egnen, da Herning først blev købstad i 1913, så "Staden" må henvise til Skive.

Musik[redigér | rediger kildetekst]

Om tilblivelsen af musikken fortalte Carl Nielsen i et avisinterview til Nationaltidende:[11][12]

Med de smaa Arbejder er det anderledes. Der er ingen tid til Udvikling, og dér må jeg vente, til Øjeblikket kommer. Det kan komme straks, men det kan også lade vente på sig. Og der ligger ofte for mig et stort Arbejde bag en lille Ting. F.eks. Melodien til ‘Jens Vejmand’ kostede mig mange – vist over 50 – forgæves Forsøg gennem 3-4 Maaneder; jeg syntes at alle de Melodier jeg havde fundet, var for kunstige, og jeg havde egentlig slået Digtet helt af Tankerne. Men så en skøn Dag meldte Melodien sig ganske af sig selv – en Dag, jeg stod og skulle med Toget til Klampenborg – og saa var den nedskrevet i Løbet af faa Minutter.

På trykkerens manuskript findes datoen 25. juni 1907.[13]

Honorar[redigér | rediger kildetekst]

Både Aakjær og Nielsen har ytret, at de følte sig snydt over den betaling, som de fik for "Jens Vejmand". Efter sigende modtog Aakjær 20 eller 25 kr. af Politiken for digtet, hvilket svarede til omkring 1.700 kr. i 2017.[14] Nielsen mente ligeledes, at det honorar, som han fik fra Wilhelm Hansen på 50 kr. (ca. 2400 kr. i 2017-DKK[14]) var for lidt for den melodi han havde skrevet. Sammen med seks andre sang og ”4 Aars Komponistgage (1500 Kr.)” skulle han dog have fået 2.700 kr.[1]

Udgivelser[redigér | rediger kildetekst]

Carl Nielsens komposition blev udgivet i 1907 i hæftet Strofiske Sange, hvor seks andre Carl Nielsen-sange også blev udgivet.[15] Jens Vejmand var den eneste af de syv sange der havde en gennemført form som folkelig sang, mens de andre havde et vist præg af kunstsang over sig.[11] Det er anset som "nok den første rigtigt folkelige sang" Nielsen slog igennem med. For at nå det tyske marked havde musikforlaget også oversat sangteksterne til tysk.[16]

I Højskolesangbogens 19. udgave er sangen nummer 91.

Opførsler og indspilninger[redigér | rediger kildetekst]

Uropførelsen var i Odd Fellow Palæet den 30. november 1907 hvor Johanne Krarup-Hansen sang strofiske sange af Carl Nielsen akkompagnieret af pianisten Henrik Knudsen.[16] To år efter uropførelsen tog tidens førende tenor Vilhelm Herold Jens Vejmand på repertoiret og ydermere indspillede sangen til grammafon.[17]

Aksel Schiøtz' indspilning er fra 27. juni 1941. Han var akkompagneret af Holger Lund-Christiansen. Blandt nyere mandlige solister der har indspillet sangen er Poul Bundgaard, Ulrik Cold[18] og Ib Hansen.[19]

En videooptagelse fra 2017 findes med sangerinden Oh Land, DR PigeKoret og Phillip Faber.[20]

En instrumentaludgave i blæserarrangement er indspillet af Carl Nielsen-Kvintetten.[21]

Vurderinger[redigér | rediger kildetekst]

Jens Vejmand blev overordentlig populær. Ved Berlingske Tidendes avisafstemning i 1999 om århundrets danske sang blev sangen stemt ind som nummer 11.[22] Samme placering fik sangen ved DR P2's lytteres afstemning over danske sange i 2015.[23] Klaus Lynggaard har kaldt den en af "de stedegrønne tonsætninger af uopslidelige digte".[24]

Aakjær var også tilfreds med Nielsens melodi og skrev til ham:[16]

Jeg skylder Dem min varmeste Tak for den uforlignelige Melodi, De med saa nænsom Haand har svøbt om min ”Jens Vejmand”. Jeg kunde ikke ønske mig en skjønnere, en mere sjælfuldt rørende. Ord og Melodi har her fundet hinanden i et Kys, - saadan skal det være!

I en anmeldelse af en af de første opførelser af sangen, koncerten med Johanne Krarup-Hansen den 29. november 1907 skrev Børsen at Jensen Vejmand var "en rigtig Træffer, som nok inden lang Tid skal blive folkekær, saa lige ud ad Landevejen den virker i sin knappe og let tilgængelige Illustration".[25]

Jens Vejmand er med i Kulturkanonen fra 2006, som en ud af 12 højskolesange.[26]

I en kronik om kunstens rolle i samfundet skrev Mogens Jensen at Jeppe Aakjærs "tekst til Carl Nielsens melodi i ’Jens Vejmand’ har betydet mere for den folkelige sociale forståelse i Danmark end de fleste taler fra Folketingets talerstol."[27] Niels Kærgård og Marianne Jelved påstod i en artikel at "der er historikere, der nævner [Jeppe Aakjærs] person “Jens Vejmand”, som af større betydning for den danske velfærdsstats dannelse end Karl Marx."[28]

Vejmanden i kulturarven[redigér | rediger kildetekst]

Andreas Juuels maleri Parti fra Geels Bakke ved Røjels Bom, 1851, Rudersdal Museer.

Vejmanden optræder som motiv hos flere kunstnere. I Andreas Juuels maleri Parti fra Geels Bakke ved Røjels Bom er figuren malet nederst i højre hjørne, hvor han sidder bag en skærm. H.A. Brendekildes maleri En Landevej ses en vejmand i vejsiden sammen med hans kone og et barnebarn.[29] Nord for Tjørring, hvor Aakjær mødte manden, som gav ham inspiration til digtet, blev der i 1984 rejst et monument til minde om Jens Vejmand udført af den danske billedkunstner Erik Heide.[30]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e Jens Vejmand. Det Kongelige Bibliotek Hentet 5/12-2018
  2. ^ Forløb 1 (5.-6. kl.) Arkiveret 3. december 2018 hos Wayback Machine. Kulturkanonen. Hentet 3/12-2018
  3. ^ a b "Mennesket bag myten - Jens Vejmand". EMU. Arkiveret fra originalen 1. juli 2013. Hentet 2. december 2018.
  4. ^ Kirkebog for Herning Sogn 1826-1844 FKVDJTA opslag 11
  5. ^ Kirkebog for Tjørring Sogn 1892-1910 FKVD opslag 139
  6. ^ Gravsted.dk. "Jens Vejmand". Hentet 5. december 2010.
  7. ^ Kirkebog for Herning Sogn 1845-1862 FKVD opslag 132
  8. ^ Kirkebog for Herning Sogn 1863-1870 TA opslag 28
  9. ^ Billede af “Hvilehuset” på arkiv.dk
  10. ^ Folketælling i Ringkøbing Amt, Ringkøbing amt, Hammerum, Tjørring, 1901 opslag 81
  11. ^ a b Niels Krabbe (24. juni 2015), "Carl Nielsens Sange", Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, 28 (2): 19-33, doi:10.7146/MAG.V28I2.66819Wikidata Q112245407
  12. ^ "Hvorledes man bærer sig ad med at komponere", Nationaltidende, 10. marts 1918, hdl:109.3.1/uuid:653ea975-0ce6-4c32-8b73-2b93bcf2b08cWikidata Q112624404
  13. ^ "Jens Vejmand, opus 21.3".
  14. ^ a b Forbrugerindeks. Danmarks Statistik. Hentet 5/12-2018
  15. ^ Strofiske Sange, Strofische Gesänge, København, Leipzig: Edition Wilhelm Hansen, 1907Wikidata Q27229636
  16. ^ a b c Anne Ørbæk Jensen (2015). "Jens Vejmand". Det Kongelige Bibliotek.
  17. ^ John Fellow (10. april 2008), "A Patriotic Song and its Consequences: 'Du danske Mand' Through Hundred Years", Carl Nielsen Studies, 3, doi:10.7146/CNS.V3I0.27742Wikidata Q106495250
  18. ^ "Et greb i værktøjskassen". DR.
  19. ^ "Stemmetyper". DR.
  20. ^ "Popsangeren Oh Land: Jeg har stor kærlighed til de gamle danske sange". DR. 8. februar 2017.
  21. ^ "Carl Nielsen Konkurrencen: Klarinet og Fløjte". DR.
  22. ^ Jens Henrik Koudal (2006), "Århundredets danske sang", Folk og kultur, årbog for dansk etnologi og folkemindevidenskab, 35 (1): 130-156Wikidata Q60041209
  23. ^ Phillip Faber; Rikke Hyldgaard (24. november 2020), Mette Weyde (red.), Den danske sang, København: Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-6331-8Wikidata Q112230791
  24. ^ Klaus Lynggaard (3. oktober 2000), "Den danske sang a go go", Dagbladet InformationWikidata Q112245994
  25. ^ "Carl Nielsen. Sange. Kommentarer", Carl Nielsen-udgaven, København: Edition Wilhelm Hansen: 31-32, 2009Wikidata Q112245554
  26. ^ Danmarks kulturkanon på plads (Opd.) Arkiveret 27. marts 2019 hos Wayback Machine. Dagbladet Børsen. Hentet 3/12-2018
  27. ^ Mogens Jensen (1. august 2010), "Nej til mentalt junkfood-samfund", PolitikenWikidata Q112246175
  28. ^ Niels Kærgård; Marianne Jelved (2020), "Kornsorterne i Højskolesangbogen: Mysteriet om rugen i dansk kunst", Landbohistorisk Tidsskrift, 16: 9-32Wikidata Q106900908
  29. ^ Jens Vejman. vejhistorie.dk. Hentet 2/12-2018
  30. ^ Værker - Jens Vejmand. Erik Heide. Hentet 2/12-2018

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: