Jerusalem

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Jerusalem (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jerusalem)
Jerusalem
hebraisk: יְרוּשָׁלַיִם
arabisk: القُدس
Jerusalems byvåben Jerusalems byflag
Emblem of Jerusalem.svg Flag of Jerusalem.svg
Jerusalem infobox image.JPG
Overblik
Land: Israel Israel
Borgmester Nir BarkatRediger på Wikidata
Omstridt: Israel/Palestina[note 1]
Israelsk distrikt: Jerusalem
Palestinensisk guvernement: Jerusalem
Grundlagt: 4400-tallet f.v.t.Rediger på Wikidata
Postnr.: 91000–91999Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere: 865.721 (2015)[4]Rediger på Wikidata
 - Areal: 125 km²
 - Befolkningstæthed: 6.903 pr. km²
Metroregion: 1.253.900[5]
Andet
Tidszone: UTC+2Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.: 754 mRediger på Wikidata
Hjemmeside: www.jerusalem.muni.il
Oversigtskort
Jerusalem-distriktets beliggenhed i Israel
Jerusalem-distriktets beliggenhed i Israel
Den gamle bydel i Jerusalem er befolket muslimer, jøder og tilhængere af to kristne trosretninger (katolicisme og armensk kristendom). Bydelen ligger i det nuværende Østjerusalem.
Den gamle bydel i Jerusalem er befolket muslimer, jøder og tilhængere af to kristne trosretninger (katolicisme og armensk kristendom). Bydelen ligger i det nuværende Østjerusalem.
UNESCO Verdensarvsområde
Old City of Jerusalem and its Walls
Israel-2013(2)-Aerial-Jerusalem-Temple Mount-Temple Mount (south exposure).jpg
Land Israel/Palestina
Type Kultur
Kriterium ii, iii, vi
Reference 148
Region Jerusalem regionen
Indskrevet 1981

Jerusalem (hebraisk: יְרוּשָׁלַיִם, tr. Yerushalayim; arabisk: القُدس, tr. al-Quds) er en by i Mellemøsten, der ligger på et plateau mellem Middelhavet og Det Døde Hav. Både israelere og palæstinensere anser Jerusalem som deres hovedstad i henholdsvis Israel og Det palæstinensiske selvstyre, men kun få lande anerkender byen som hovedstad. Siden 1860 er Jerusalem vokset langt ud over den gamle bys grænser og har i dag 865.721(2015)[4] indbyggere, der omfatter ca. 200.000 sekulære jødiske israelere, 350.000 Harediske-jøder og 300.000 palæstinensere.[6][note 2]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Byen kaldes også for Davids By, Zions Stad, Fredens By og Den Gyldne Stad. Byens hebraiske navn betyder "fred" eller "testamentarisk gave" mm., mens det arabiske betyder "Den hellige".

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Jerusalem og dets forstæder ligger i Judæa-bjergene ca. 8-900 moh. Byen (inkl. forstæder) har 933.113 indbyggere (2012), heraf er ca. 1/3 palæstinensere.

Jerusalem består lidt forenklet af Den Gamle Bydel, den mindre 'østlige' del, den noget større 'vestlige' del, forstæder og bosættelser. Man bruger betegnelserne Vestjerusalem og Østjerusalem om henholdsvis den jødiske og arabiske del af byen.

Nyere historie[redigér | redigér wikikode]

I forbindelse med De Forenede Nationers afstemning i 1947 om delingsplanen for Palæstina vedtoges, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum" under international overvågning. Denne afstemning er ikke senere blevet sat ud af kraft ved en ny afgørelse i FN.[8] I maj 1948 og den efterfølgende krig blev det vestlige Jerusalem indtaget af israelske styrker, og byen blev delt i en jordansk østlig del, der omfattede Den Gamle Bydel, og en israelsk vestlig del, som Israel udråbte som sin nye hovedstad. Under Seksdageskrigen i juni 1967 besatte Israel den østlige del af Jerusalem.

I resolution 478 af 20. august 1980 understregede Sikkerhedsrådet, at Knessets beslutning om at give Jerusalem status som Israels hovedstad var i strid med international lov.[9].

Siden 2002 har de israelske myndigheder opført et hegn, der adskiller den østlige og den vestlige bydel og udgør en del af Israels Vestbreds-barriere. Langs hegnet kontrollerer militæret, at civile ikke passerer muren. Passage sker alene gennem særlige checkpoints.

På trods af at byens status som Israels hovedstad er afvist af FNs sikkerhedsråd, besluttede Donald Trump den 6. december 2017 at effektuere en senatsbeslutning fra 1995 om at flytte den amerikanske ambassade i Israel til Jerusalem og samtidig anerkende byens status som hovedstad.[10] EU's udenrigschef, Federica Mogherini understregede i forbindelse med Benjamin Netanyahus besøg i Bruxelles 11. december 2017, at EU mener, "at den eneste realistiske løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina bygger på to stater med Jerusalem som hovedstad for begge."[11]

Donald Trumps beslutning blev kritiseret af mange nationer.[12] En resolution, der fordømmer den amerikanske afgørelse, blev støttet af alle øvrige 14 medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, men blev vetoet af USA den 18. december 2017,[13] og en efterfølgende beslutning, der fordømte den amerikanske beslutning, blev vedtaget i FN's generalforsamling.[14][15][16][17] På grund af afvisningen af Jerusalem som Israels hovedstad, har mange lande ambassader i Tel Aviv.

Religiøs betydning[redigér | redigér wikikode]

Jerusalem har særlig betydning for jøder, kristne og muslimer: Her stod det jødiske tempel, her blev Jesus korsfæstet og her steg Muhammed op igennem de syv himle på sin natlige rejse. Hver fredag beder ortodokse jøder ved Grædemuren – Ha-Kotel (en del af muren omkring Templet) som indledning til Shabbat, de kristne bærer kors på Via Dolorosa (Den gamle Bydel) til minde om Langfredag og på Tempelpladsen over Grædemuren, holder muslimerne fredagsbøn i retning af Mekka.

Det er byen for de tre monoteistiske religioner og Jerusalem kan virke så stærkt på visse mennesker, at de tror, at de er Messias, Gud eller andre religiøse personer. Diagnosen kaldes for Jerusalem-syge eller Jerusalem-syndromet. Jerusalem har været jødernes hellige by i ca. 3.000 år, de kristnes i ca. 2.000 år og muslimernes 3. helligste by efter Mekka og Medina i mere end 1.300 år.

Jerusalem er mere end 5.000 år gammel og dens historie har været præget af utallige voldsomme og blodige erobringer pga. byens beliggenhed, religion og vand.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Den Gamle Bydel er fyldt med kirker, synagoger, moskeer, helligdomme og ruiner og omgivet af en høj ydermur. Bydelen er opdelt i fire områder, der er kulturelt meget forskellige: Det kristne kvarter med Gravkirken (de kristnes helligste sted), det muslimske kvarter med de nærliggende moskeer på Tempelbjerget (muslimernes 3. helligste sted), det jødiske kvarter med Grædemuren (jødernes helligste sted) og det armenske (kristne) kvarter.

Den østlige, nordøstlige og sydøstlige del af Jerusalem består af en blanding af nye og gamle jødiske og arabiske kvarterer, enkelte hoteller og museer, kulturelle institutioner, Det Hebraiske Universitet, busstation (arabisk) og flere markeder. Især øst for Den Gamle Bydel er der mange kristne hellige steder som f.eks. Oliebjerget og Getsemane Have samt en meget stor jødisk begravelsesplads. Ca. halvdelen af befolkningen i den østlige del er jøder og den anden halvdel er palæstinensere (mest muslimer, færre kristne).

Den vestlige, nordvestlige og sydlige del af Jerusalem er den moderne del af byen siden de første bebyggelser opstod uden for den gamle bydel i 1880'erne som f.eks. Yemin Moshe og Den Russiske Bydel. Her ligger bl.a. Knesset (Parlamentet) og ministerier, mange museer, kulturelle institutioner, synagoger og kirker, rådhuset, flere ambassader, Det Hebraiske Universitet, jødiske ortodokse kvarterer, grønne parker, Jad Vashem, den nye centrale busterminal, jernbanestation (tog til Tel Aviv), indkøbscentre, hoteller og det begrænsede natteliv. Her bor der stort set kun jøder (og enkelte kristne) og der er kun få hellige steder i denne del af byen.

Rundt om Jerusalem ligger der en del jødiske bosættelser og et mindre antal er arabiske forstæder.

Turisme og regerings- og statsrelaterede funktioner er de største indtægtskilder i Jerusalem. Der findes lidt industri og en del traditionel håndværk og handel.

Syd for Jerusalem ligger Betlehem (ca. 35.000 indbyggere) med de kristne hellige steder (i dag palæstinensisk selvstyreområde – PA), øst for byen ligger den jødiske bosættelse Ma'ale Adumim (ca. 27.000 indbyggere) og i nordlig retning ligger Jerusalems lufthavn. Jerusalem er på næsten alle sider omgivet af bjerge og ørken.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Panorama: Jerusalems gamle bydel set fra Oliebjerget
:Image:Panorámica de Jerusalén desde el Monte de los Olivos.jpg
Panorama: Jerusalems gamle bydel set fra Oliebjerget

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Staten Palæstina (ifølge palæstinens grundlov, afsnit 1: artikel 3) betragter Jerusalem som dets hovedstad.[1] Men dokumenterne fra PLO's udenrigsepartment (NAD) henviser ofte til Østjerusalem (snarere end hele Jerusalem) som en fremtidig hovedstad, og nogle gange som den nuværende hovedstad. Et af departementets dokumenter fra 2010, der beskrives som "et diskussionsoplæg", omtaler, at Palæstina har en vision for en fremtid, hvor "Østjerusalem ... skal være hovedstaden i Palæstina, og Vestjerusalem skal være hovedstaden af Israel",[2] og et dokument fra 2013 henvises til "Palæstinas hovedstad, Østjerusalem" og videre, at et " Besat Østjerusalem er det naturlige socioøkonomiske og politiske center for den fremtidige palæstinensiske stat ", samtidig med at det hedder "Jerusalem har altid været og forbliver det politiske, administrative og åndelige hjerte i Palæstina" og at "Den palæstinensiske accept af 1967-grænsen, som omfatter Østjerusalem, er et smertefuldt kompromis".[3]
  2. ^ Statistics regarding the demographics of Jerusalem refer to the unified and expanded Israeli municipality, which includes the pre-1967 Israeli and Jordanian municipalities as well as several additional Palestinian villages and neighborhoods to the northeast. Some of the Palestinian villages and neighborhoods have been relinquished to the West Bank de facto by way of the Israeli West Bank barrier,[7] but their legal statuses have not been reverted.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ 2003 Amended Basic Law. Basic Law of Palestine. Retrieved: 9. december 2012.
  2. ^ PLO-NAD, June 2010, Jerusalem Non-Paper Archived 6 February 2012[Date mismatch] at the Wayback Machine. }} on Statements and Speeches Archived 2016-04-18 at the Wayback Machine., nad-plo.org; accessed 25. november 2014. Extracts from page 2:"This paper is for discussion purposes only. Nothing is agreed until everything is agreed.
    Palestinian vision for Jerusalem...
    Pursuant to our vision, East Jerusalem, as defined by its pre-1967 occupation municipal borders, shall be the capital of Palestine, and West Jerusalem shall be the capital of Israel, with each state enjoying full sovereignty over its respective part of the city."
  3. ^ PLO-Negotiations Affairs Department (NAD), August 2013, East Jerusalem today – Palestine's Capital: The 1967 border in Jerusalem and Israel's illegal policies on the ground Archived 4 March 2016[Date mismatch] at the Wayback Machine., nad-plo.org; accessed 25. november 2014, Quotes:" ... Palestine's capital, East Jerusalem ... The Palestinian acceptance of the 1967 border, which includes East Jerusalem, is a painful compromise: ... Jerusalem has always been and remains the political, administrative and spiritual heart of Palestine. Occupied East Jerusalem is the natural socio-economic and political center for the future Palestinian state."
  4. ^ a b Oplysningen er fra Wikidata, som angiver denne kilde: www.cbs.gov.il.
  5. ^ List of localities, in Alphabetical order. Israel Central Bureau of Statistics. Hentet 26. september 2017. 
  6. ^ Tom Teicholz (20 July 2015). "Mr. Jerusalem: Nir Hasson of Haaretz's 'The Jerusalem Blog'". Forbes Israel. Hentet 4 August 2017. 
  7. ^ Laub, Karin (2 December 2006). Jerusalem Barrier Causes Major Upheaval. The Associated Press via The Washington Post. Hentet 10 March 2007. 
  8. ^ Jerusalem Diary: Monday 18 February by Tim Franks, BBC middle east correspondent – BBC NEWS , 18. februar 2008
  9. ^ Sikkerhedsrådets resolution nr. 478, 1980, hentet den 7. december 2017
  10. ^ [1] TV2 Nyheder:Trump anerkender Jerusalem som Israels hovedstad, 6. december 2017
  11. ^ Israels premierminister i EU: Giv freden en chance, Nordjyske 11. december 2017
  12. ^ Arabs, Europe, U.N. reject Trump's recognition of Jerusalem as Israeli capital, Mark Heinrich, Reuters
  13. ^ US forced to veto UN resolution condemning Trump's decision on Jerusalem, The Daily Telegraph
  14. ^ UN rejects Trump's Jerusalem declaration. 21. december 2017. 
  15. ^ "UN General Assembly rejects Trump's Jerusalem move". www.aljazeera.com. 
  16. ^ Gladstone, Rick (21. december 2017). Defying Trump, U.N. General Assembly Condemns U.S. Decree on Jerusalem. 
  17. ^ "United Nations Official Document". www.un.org. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]