Jethro Tull

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. maj 2014, 08:48 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Ian Anderson ved en Jethro Tull-koncert i Belgien 2007
Jethro Tull-koncert, 1997.

Jethro Tull er et rockband dannet i Blackpool, England i 1960'erne. Gruppens musik er kendetegnet ved frontmanden Ian Andersons særlige sangstil og unikke tværfløjtespil, samt de ofte meget komplekse sangkonstruktioner og -kompositioner. Selvom deres musik startede med eksperimenterende blues rock, har den bl.a. også indeholdt elementer fra den klassiske keltiske folkemusik og fra kunstrock.

Gruppen fik et mindre gennembrud i 1967 med singlen Living in the Past. Og efter de første, meget bluespåvirkede album udgav Jethro Tull i 1971 hitalbummet Aqualung med stærke budskaber om religion og samfundet. Året efter udkom albummet Thick as a Brick, som kun indeholder en sang.

Jethro Tull eksisterer den dag i dag, men har gennem tiden haft skiftende besætninger, dog altid med Ian Anderson og siden 1969 guitaristen Martin Barre.

Navnet

Inden Jethro Tull slog igennem havde de problemer med at få genbestillinger på deres optrædener, og de måtte derfor ændre deres navn jævnligt for at forblive en del af Londons klubmiljø. Deres bandnavne kom ofte fra personalet hos deres bookingagenter, hvoraf en – der var historiekender – til sidst døbte dem Jethro Tull efter en bonde fra 1700-tallet der opfandt såmaskinen. Dette navn blev simpelthen hængende fordi de, første gang de brugte det, præsterede så god en optræden at de blev inviteret af klubben til at komme igen.

Optrædener i Danmark

Jethro Tull har optrådt adskillige gange i Danmark, herunder på Midtfynsfestivalen i 1986.

I 2008 bragte bandets 40-års-jubilæumstur bandet til Danmark, hvor de spillede i Amager Bio den 17. og 18. november, i Herning Kongrescenter den 19. november og på Værket i Randers den 20. november. Besætningen bestod ved denne tur af:

  • Ian Anderson – sang, fløjte, akustisk guitar, mandolin, mandocello, harmonika, bambusfløjte
  • Martin Barre – guitarer
  • David Goodier – bas
  • James Duncan / Doane Perry – trommer
  • John O'Hara – tangentinstrumenter

Diskografi

Album

  • This Was (1968)
  • Stand Up (1969)
  • Benefit (1970)
  • Aqualung (1971)
  • Thick as a Brick (1972)
  • Living in the Past (1972)
  • A Passion Play (1973)
  • War Child (1974)
  • Minstrel in the Gallery (1975)
  • Too Old to Rock And Roll, Too Young to Die (1976)
  • Songs from the Wood (1977)
  • Heavy Horses (1978)
  • Live – Bursting Out (1978) (live)
  • Stormwatch (1979)
  • A (1980)
  • Broadsword and the Beast (1982)
  • Under Wraps (1984)
  • Live at Hammersmith '84 (1990) (live)
  • A Classic Case (1985) (orkestralt coveralbum)
  • Crest of a Knave (1987)
  • Rock Island (1989)
  • Catfish Rising (1991)
  • A Little Light Music (1992) (live)
  • Nightcap (1993)
  • Roots to Branches (1995)
  • J-Tull Dot Com (1999)
  • Living with the Past (2002) (live)
  • The Jethro Tull Christmas Album (2003)
  • Aqualung Live (2005) (live)

Tidligere og nuværende medlemmer

Ian Anderson, Mick Abrahams, Jeffrey Hammond-Hammond, Tony Williams, Gerry Conway, Don Airey, Glen Cornick, Barriemore Barlow, Dave Pegg, Paul Burgess, Maartin Allock, Clive Bunker, Andy Giddings, Martin Barre, John Glascock, Mark Craney, Doane Perry, Dave Mattacks, John Evan, David Palmer, Eddie Jobson, Peter Vettese, Jonathan Noyce.

Ekstern henvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til: