Joachim Raff

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Joachim Raff

Personlig information
Født 27. maj 1822 Rediger på Wikidata
Lachen, Schweiz Rediger på Wikidata
Død 24. juni 1882 (60 år) Rediger på Wikidata
Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland Rediger på Wikidata
Gravsted Hauptfriedhof Frankfurt Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Musikpædagog, komponist, pianist Rediger på Wikidata
Fagområde Musik Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Hochschule für Musik und Darstellende Kunst Frankfurt am Main, Dr. Hoch’s Konservatorium Rediger på Wikidata
Elever Ernesto Elorduy, Anton Urspruch, Algernon Ashton, Alexander Ritter, Edward McDowell med flere Rediger på Wikidata
Genre Opera, symfoni Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Joachim Raffs hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

"Joseph" Joachim Raff (født 27. maj 1822 i Lachen, Schweiz - død 24. juni 1882 i Frankfurt am Main, Tyskland) var en schweizisk/tysk komponist, lærer og pianist.

Raff var oprindeligt uddannet skolelærer, og underviste som sådan, men komponerede musik ved siden af dette. Han var selvlært, men fik med sine kompositioner Felix Mendelssohns opmærksomhed. Han slog sig ned i Tyskland, og blev Franz Liszt´s ven og assistent, og blev ligeledes venner med Hans von Bülow. Han har skrevet 12 symfonier, 18 orkesterværker, 19 kammermusikværker, 4 operaer, 9 koncerter, 4 suiter etc. Han underviste i komposition på Musikkonservatoriet i Franfurt am Main. Raff var i sin tid anererkendt som en både vigtig musiker og komponist. Hans sidste symfoni (nr. 11), blev færdiggjort af komponisten Max Erdmannsdörfer i 1883.

Udvalgte værker[redigér | rediger kildetekst]

  • Stor Symfoni (i E-mol) (1855) (tabt) - for orkester
  • Symfoni nr. 1 (i D-dur) "Til fædrelandet" (1859-1861) - for orkester
  • Symfoni nr. 2 (i C-dur) (1866) - for orkester
  • Symfoni nr. 3 (i F-dur) "I skoven" (1869) - for orkester
  • Symfoni nr. 4 (i G-mol) (1871) - for orkester
  • Symfoni nr. 5 (i E-dur) "Lenore" (1872) - for orkester
  • Symfoni nr. 6 (i D-mol) "Levede - stræbte, led - anfægtede, døde - kurtiserede" (1873) - for orkester
  • Symfoni nr. 7 (i H-dur) "I Alperne" (1875) - for orkester
  • Symfoni nr. 8 (i A-dur) "Forårs lyde" (1876) - for orkester
  • Symfoni nr. 9 (i E-mol) "Om sommeren" (1878) - for orkester
  • Symfoni nr. 10 (i F-mol) "Ved efterårstid" (1879) - for orkester
  • Symfoni nr. 11 (i A-mol) "Vinteren" (1876) - for orkester
  • Sinfonietta (i F-dur) (1873) - for blæsere
  • Klaverkoncert (1873) - for klaver og orkester
  • 2 Violinkoncerter (1870-1877) - for violin og orkester
  • 2 Cellokoncerter (1874-1876) - for cello og orkester
  • 4 Suiter (1863-1877) - for orkester

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

KomponisterSpire
Denne biografi om en komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi