Joakim Larsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Joakim Larsen

Personlig information
Født Elliot Kirchhoff Joakim Larsen Rediger på Wikidata
23. maj 1846 Rediger på Wikidata
Nykøbing Sjælland, Danmark Rediger på Wikidata
Død 12. marts 1920 (73 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Solbjerg Parkkirkegård Rediger på Wikidata
Familie Chr. Kirchhoff-Larsen (brorsøn) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Jonstrup Seminarium (til 1865) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Fagforeningsperson, historiker, akademisk administrator, lærebogsforfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Dannebrog (1893),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1906) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Joakim Larsen og hustru Elise som nygifte.

Elliot Kirchhoff Joachim Larsen (23. maj 1846 i Nykøbing Sjælland12. marts 1920Frederiksberg), havde titel af etatsråd, og var ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, uddannet som lærer.

Joakim Larsen[redigér | rediger kildetekst]

Han var søn af førstelærer Jens Christian Larsen og hustru Elise Catherine Christiane, f. Kirchhoff, og gift med sin kusine Elise Kirstine Adolphine, f. Kirchhoff.

Joakim Larsen betegnes som flittig, intelligent og beskeden. I nekrologen i bladet Folkeskolen i 1920 stod der bl.a.: »Vi spurgte engang den mangeårige lærer på seminariet, Hans Mortensen, hvem han anså som den ypperste blandt alle seminariets elever. Uden at betænke sig svarede han: Joakim Larsen!« – Joakim Larsens beskedenhed ses bl.a. af, at han to gange afslog at få tildelt en professortitel, og at han sikrede sig, at der ikke ville blive rejst noget mindesmærke over hans gravsted. Han huskes for skolebøger, læsebøger og regnebøger, og ikke mindst dansk skolehistorie.

Selv om han var imod mindesmærker, fik en skole på Frederiksberg hans navn, Joakim Larsen Skolen (1956-73), men den er for længst lagt sammen med tvilling- og naboskolen, Sofus Franck Skolen (1957-73), under det nye navn Skolen ved Nordens Plads (1973-83). En vej på Frederiksberg, Joakim Larsens Vej, bærer imidlertid fortsat hans navn.

Lærergerning[redigér | rediger kildetekst]

  • 1865 lærereksamen fra Jonstrup Seminarium med udmærkelse
  • 1865 lærer på Frederiksberg
  • 1874 overlærer på Frederiksberg
  • 1885 skoleinspektør for Frederiksberg Kommunes skolevæsen
  • 1898-1911 skoledirektør på Frederiksberg

Bierhverv[redigér | rediger kildetekst]

  • 1888-1898 formand for Sjællands stifts årlige skolemøder i Roskilde
  • 1893 bestyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening
  • 1895-1900 formand for Danmarks Lærerforening
  • 1900-1905 censor ved lærereksamen
  • næstformand i komiteen for bespisning af skolebørn i Frederiksberg kommuneskoler
  • sekretær i overtilsynet med Frederiksberg kommunes folkebiblioteker
  • formand for Teknisk Selskabs skole på Frederiksberg
  • i bestyrelsen for Dansk Skolemuseum
  • i bestyrelsen for Diakonissestiftelsen
  • formand for Asylselskabet på Frederiksberg

Skrifter[redigér | rediger kildetekst]

  • Bidrag til Københavns offentlige skolevæsens historie, 1881
  • Bidrag til den danske folkeundervisnings og folkeskoles historie 1536-1784, 1916, 2. oplag 1984, ISBN 87-87400-58-8
  • Bidrag til den danske folkeskoles historie 1784-1818, 1893, 2. oplag 1984, ISBN 87-87400-59-6
  • Bidrag til den danske folkeskoles historie 1818-1898, 1899, 2. oplag 1984, ISBN 87-87400-61-8
  • Meddelelser om forskellige forhold vedrørende skolevæsenet i Danmark, 1880
  • Folkeskole og konfession i udlandet, 1884
  • Danmarks Lærerforening og dens Virksomhed 1874-99, 1899
  • Den danske Folkeskoles Historie. Nærmest til Brug for Seminarier. 1918.

Genudgivelsen af "Bidrag til Den danske skoles historie" i 1984 på forlaget Unge Pædagoger blev suppleret af et bind 4 for perioden 1898-1984 redigeret af Chresten Kruchov, Kirsten Larsen og Grethe Persson. ISBN 87-87400-62-6. For alle 4 bind: ISBN 87-87400-63-4