Johan Karl af Pfalz-Birkenfeld-Gelnhausen
Johan Karl af Pfalz-Birkenfeld-Gelnhausen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 17. oktober 1638 Bischwiller, Frankrig |
Død | 21. februar 1704 (65 år) Gelnhausen, Hessen, Tyskland |
Far | Christian I. |
Mor | Magdalena Katharina av Pfalz-Zweibrücken |
Søskende | Christian 2. af Pfalz-Zweibrücken-Birkenfeld, Dorothea Katharina av Pfalz-Birkenfeld-Bischweiler, Anna Magdalena von Pfalz-Birkenfeld-Bischweiler |
Ægtefæller | Esther Maria von Witzleben (fra 1696), Sophia Amalia av Pfalz-Zweibrücken (1685-1695) |
Børn | Friedrich Bernhard, Wilhelm von Pfalz-Gelnhausen, Magdalene Juliane av Zweibrücken-Birkenfeld, Charlotte Katharina av Pfalz-Gelnhausen, Sophie Marie av Birkenfeld-Gelnhausen, Johan af Pfalz-Zweibrücken-Birkenfeld til Gelnhausen |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Officer, militærperson |
Fagområde | Millitærvæsen, millitærkunst, hestekavaleri |
Arbejdssted | Gelnhausen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johann Karl af Pfalz-Gelnhausen (født 17. oktober 1638 i Bischweiler i Elsass, død 21. februar 1704 i Gelnhausen i Main-Kinzig, Hessen) var pfalzgreve ved Rhinen, hertug i Baiern, hertug af Pfalz-Zweibrücken-Birkenfeld til Gelnhausen, greve til Veldenz og til Sponheim.
Familie
[redigér | rediger kildetekst]Johann Karl af Pfalz-Gelnhausen var søn af pfalzgreve Christian 1. af Pfalz-Birkenfeld-Bischweiler og yngre bror til pfalzgreve Christian 2. af Pfalz-Zweibrücken-Birkenfeld.
Johann Karl af Pfalz-Gelnhausen var først gift med Sophie Amalie af Pfalz-Zweibrücken-Veldenz (1646–1695). De fik datteren Magdalene Juliane (1686–1720), der blev gift med hertug Joachim Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1668–1722).
Senere blev Johann Karl gift med baronesse Esther-Maria von Witzleben (1665–1725). De fik tre sønner og to døtre. De senere hertuger i Bayern nedstammer fra deres næstældste søn Johann (1698–1780).
Efterkommere
[redigér | rediger kildetekst]Flere af Johan Karl af Pfalz-Gelnhausens efterkommere blev titulære hertuger i Bayern eller titulære hertuginder i Bayern.
Tre hertuginder i Bayern blev kejserinder eller dronninger. Det var:
- kejserinde Elisabeth af Østrig-Ungarn (1837–1898), gift med kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn.
- dronnning Marie Sophie af Begge Sicilier (1841–1925), gift med kong Frans 2. af Begge Sicilier.
- dronnning Elisabeth af Belgien (1876-1965), gift med kong Albert 1. af Belgien.
Nogle hertuginder i Bayern blev gift med tronfølgere:
- kronprinsesse Marie Gabriele (1878–1912), gift med Rupprecht, kronprins af Bayern.
- arveprinsesse Sophie af Liechtenstein (født 1967), gift med prinsregent Alois, arveprins af Liechtenstein. Arveprinsesse Sophie er oldedatter af kronprinsesse Marie Gabriele.
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |