Johan Mangelsen Voigt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Johan Mangelsen Voigt
Født 4. januar 1748Rediger på Wikidata
Død 9. maj 1838 (90 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse MilitærpersonRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johan Mangelsen Voigt (4. januar 1748 i Trondhjem9. maj 1838 i København) var en dansk-norsk officer.

Han var søn af regimentsfeltskær Barthold Voigt og Lene Marie f. Michelsen. I sit 10. år blev han indskrevet som landkadet og 5 år senere ansat som virkelig fændrik i bornholmske infanteriregiment (fra 1785 kaldet det aarhusiske), som garnisonerede i Rendsborg. Her blev han 1763 sekondløjtnant, 1773 premierløjtnant og 1782 kaptajn. 1788 fik han kompagni i Kronprinsens Regiment i København, og dermed var hans lykke gjort, thi kronprinsen (Frederik VI) lærte snart at sætte pris på ham. 1798 avancerede han til major i Danske Livregiment til Fods og blev forstander for Københavns Garnisons eksercerskole. I denne ret store virksomhed forblev han til 1802, da han udnævntes til premiermajor i sit regiment. 1803 blev han bataljonskommandør og 1805 oberstløjtnant. Under Københavns belejring 1807 lod Ernst Peymann 20. august udføre det eneste udfald, som var anlagt i nogen større stil. Voigt førte hovedkolonnen, men udfaldet mislykkedes fuldstændig, både på grund af stærk tåge, mindre god ledelse og den ringe troppestyrke. Voigt blev derfor inddraget i den store undersøgelse i anledning af Københavns fald og dømtes til at have sin charge forbrudt. Men da dommen kundgjordes, var den ved kongelig resolution formildet til afsked i måde og med pension. Frederik VI ansatte ham endnu samme år (1809) som overbefalingsmand over kystmilitsen i Sjællands nordøstlige distrikt og gav ham 1811 obersts karakter. Endelig blev Voigt i 1814 på ny ansat i Armeen som chef for Kronens Regiment i Helsingør med anciennitet som oberst fra 1810. Han blev 1817 generalmajor, 1826 Kommandør af Dannebrogordenen, 1828 Storkors, og 1832 endte han, efter at have tjent kongen i 70 år, sin militære løbebane med at blive sat à la suite i Armeen som generalløjtnant. 90 år gammel døde han 9. maj 1838 i København.

Gift 21. oktober 1793 med Anne Marie Foss (døbt 18. maj 1765 – 9. marts 1802), datter af skipper Henrik Mathissen Foss og Maria Jensdatter f. Berg, og enke efter Voigts broder, told- og konsumtionsinspektør i Randers Caspar Richard Voigt (1744 i København – 1792 i Randers).

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.