Johan Peter Weisse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Johan Peter Weisse

Portrett av språkforsker Johan Peter Weisse, 1881 - no-nb digifoto 20140325 00007 bldsa FA1420.jpg

Personlig information
Født 13. august 1832, 1832 Rediger på Wikidata
Fluberg, Norge Rediger på Wikidata
Død 7. marts 1886, 1886 Rediger på Wikidata
Dødsårsag Slagtilfælde Rediger på Wikidata
Gravsted Vår Frelsers gravlund Rediger på Wikidata
Nationalitet Norge Norsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universitetet i Oslo Rediger på Wikidata
Medlem af Det Norske Videnskaps-Akademi Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filolog, sprogforsker, klassisk filolog, dagbogsskribent, historiker Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Universitetet i Oslo Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johan Peter Weisse (født 13. august 1832 i Søndre Land, død 7. marts 1886 i Kristiania) var en norsk filolog.

Han tog filologisk embedseksamen 1858, levede derefter et par år som redaktør i Kristiania, men søgte sig så ind i skolens tjeneste og var ansat som adjunkt i forskellige byer (Trondhjem, Fredrikshald, Kristiania), indtil han 1875 udnævntes til professor i latinsk filologi ved Universitetet i Kristiania.

Weisse, der var en ypperlig lærer og foredragsholder, er særlig kendt ved sine Populære Forelæsninger (I. Tiberius og Nero 1882 og II 1886), indeholdende studier over emner fra romersk historie og samfundsliv, rige på fine, træffende karakteristikker og iklædte en mønstergyldig form.

Af hans skrifter, nærmest beregnede på skolen, kan nævnes hans latinske grammatik (1871), Lærebog i romerske Antikviteter (1880) og Udvalg af Tacitus’ Annaler og Historier (1885). Særlig fortrolig var Weisse med Roms topografi, som han havde ofret indgående studier under gentagne lange ophold i Italien. Han var en af stifterne af Christiania Arbejderakademi.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]