Johan Peter Weisse

Johan Peter Weisse
1881
Personlig information
Født	13. august 1832 Fluberg, Norge
Død	7. marts 1886 (53 år)
Dødsårsag	Slagtilfælde
Gravsted	Vår Frelsers gravlund
Nationalitet	Norsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Universitetet i Oslo
Medlem af	Det Norske Videnskaps-Akademi
Beskæftigelse	Filolog, sprogforsker, klassisk filolog, dagbogsskribent, historiker
Arbejdsgiver	Universitetet i Oslo
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Johan Peter Weisse (født 13. august 1832 i Søndre Land, død 7. marts 1886 i Kristiania) var en norsk filolog.

Han tog filologisk embedseksamen 1858, levede derefter et par år som redaktør i Kristiania, men søgte sig så ind i skolens tjeneste og var ansat som adjunkt i forskellige byer (Trondhjem, Fredrikshald, Kristiania), indtil han 1875 udnævntes til professor i latinsk filologi ved Universitetet i Kristiania.

Weisse, der var en ypperlig lærer og foredragsholder, er særlig kendt ved sine Populære Forelæsninger (I. Tiberius og Nero 1882 og II 1886), indeholdende studier over emner fra romersk historie og samfundsliv, rige på fine, træffende karakteristikker og iklædte en mønstergyldig form.

Af hans skrifter, nærmest beregnede på skolen, kan nævnes hans latinske grammatik (1871), Lærebog i romerske Antikviteter (1880) og Udvalg af Tacitus’ Annaler og Historier (1885). Særlig fortrolig var Weisse med Roms topografi, som han havde ofret indgående studier under gentagne lange ophold i Italien. Han var en af stifterne af Christiania Arbejderakademi.

Kilder

• Weisse, Johan Peter i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)