Johan Peter Weisse
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
| Johan Peter Weisse | |
|---|---|
1881 | |
| Personlig information | |
| Født | 13. august 1832  Fluberg, Norge |
| Død | 7. marts 1886 (53 år) |
| Dødsårsag | Slagtilfælde |
| Gravsted | Vår Frelsers gravlund |
| Nationalitet |  Norsk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universitetet i Oslo |
| Medlem af | Det Norske Videnskaps-Akademi |
| Beskæftigelse | Filolog, sprogforsker, klassisk filolog, dagbogsskribent, historiker |
| Arbejdsgiver | Universitetet i Oslo |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johan Peter Weisse (født 13. august 1832 i Søndre Land, død 7. marts 1886 i Kristiania) var en norsk filolog.
Han tog filologisk embedseksamen 1858, levede derefter et par år som redaktør i Kristiania, men søgte sig så ind i skolens tjeneste og var ansat som adjunkt i forskellige byer (Trondhjem, Fredrikshald, Kristiania), indtil han 1875 udnævntes til professor i latinsk filologi ved Universitetet i Kristiania.
Weisse, der var en ypperlig lærer og foredragsholder, er særlig kendt ved sine Populære Forelæsninger (I. Tiberius og Nero 1882 og II 1886), indeholdende studier over emner fra romersk historie og samfundsliv, rige på fine, træffende karakteristikker og iklædte en mønstergyldig form.
Af hans skrifter, nærmest beregnede på skolen, kan nævnes hans latinske grammatik (1871), Lærebog i romerske Antikviteter (1880) og Udvalg af Tacitus’ Annaler og Historier (1885). Særlig fortrolig var Weisse med Roms topografi, som han havde ofret indgående studier under gentagne lange ophold i Italien. Han var en af stifterne af Christiania Arbejderakademi.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Weisse, Johan Peter i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)