Johann Anton Leisewitz
| Johann Anton Leisewitz | |
|---|---|
.png)
| |
| Personlig information | |
| Født | 9. maj 1752  Hannover, Niedersachsen, Tyskland |
| Død | 10. september 1806 (54 år) Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland |
| Gravsted | Martinifriedhof |
| Ægtefælle | Sophie Leisewitz |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen |
| Medlem af | Göttinger Hainbund, Argonauten-Orden |
| Beskæftigelse | Juridisk digter, jurist, forfatter, digter |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johann Anton Leisewitz (født 9. maj 1752 i Hannover, død 10. september 1806 i Braunschweig) var en tysk jurist og digter, der var en central digter under Sturm und Drang-perioden. Han er bedst kendt for skuespillet Julius von Tarent (1776), der inspirerede Friedrich Schillers Die Räuber.[1]
Han var en ven af Eschenburg, Moses Mendelssohn, Lessing, Nicolai, Herder og Goethe.
Han blev gift med Sophie Marie Katharina Seyler (1762–1833) i Hamburg i 1781. Hun var datter af den schweiziske teaterdirektør Abel Seyler. Sophies bror var bankieren Ludwig Edwin Seyler (1758–1836), chef for Berenberg Bank.[2]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst] |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |