Johann Jacob Wehrli
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
| Johann Jacob Wehrli | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 6. november 1790  Eschikofen[1], Schweiz |
| Død | 15. marts 1855 (64 år) Andwil[2], Schweiz |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Pædagog |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johann Jacob Wehrli (født 6. november 1790 i Eschikofen, Thurgau, død 15. marts 1855 i Andwil, Thurgau) var en schweizisk skolemand.
Wehrli blev 1810 knyttet til Philipp Emanuel von Fellenbergs anstalt på Hofwil og var her i 24 år ikke blot lærer og tilsynsmand for de forældreløse børn, men også deres opdrager og fader, og han udførte sin gerning med en energi, en udholdenhed og et så betydeligt underviser- og opdragertalent, at den mest ubetingede anerkendelse blev ham til del. I 1833 blev Wehrli seminarieforstander i Kreuzlingen ved Boden-søen. Efter Hofwils mønster opstod i Schweiz en lang række opdragelsesanstalter, de såkaldte Wehrli-skoler, i hvilke undervisning og landbrugsarbejde går hånd i hånd. I 1896 talte man 128 af disse anstalter, der havde virkeliggjort de ideer, der foresvævede Johann Heinrich Pestalozzi på Neuhof. I det væsentligste følger de fleste redningsanstalter det af Wehrli givne mønster. På foranledning af Fellenberg udgav Wehrli to hefter Naturkundliche Unterhaltungen (Berlin 1832 og 1833); men forfatteren Wehrli viser sig her at stå tilbage for skolemanden Wehrli.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Wehrli, Johann Jakob i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)