Johann Karl Friedrich Zöllner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Carl Friedrich Zöllner.
Johann Karl Friedrich Zöllner

Johann Karl Friedrich Zollner.jpg

Personlig information
Født 8. november 1834Rediger på Wikidata
BerlinRediger på Wikidata
Død 25. april 1882 (47 år)Rediger på Wikidata
LeipzigRediger på Wikidata
Nationalitet Tyske Kejserrige Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Humboldt-Universität zu BerlinRediger på Wikidata
Akademisk grad doktor nauk i fysik og matematikRediger på Wikidata
Medlem af Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1869)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, universitetslærer, fysiker, astrofysikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Leipzig UniversitetRediger på Wikidata
Arbejdssted LeipzigRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johann Karl Friedrich Zöllner (født 8. november 1834 i Berlin, død 25. april 1882 i Leipzig) var en tysk astrofysiker.

Zöllner studerede i Berlin og Basel og blev 1866 professor i astrofysik i Leipzig. Han er grundlægger af astrofotometrien: Grundzüge einer allgemeinen Photometrie des Himmels (Berlin 1861), Photometrische Untersuchungen (Leipzig 1865). Det af ham genialt udtænkte astrofotometer var meget benyttet. Ved siden heraf har Zöllner beskæftiget sig med spektralanalyse (hans reversionsspektroskop har været meget benyttet), med studier over solens konstitution, solpletternes egenbevægelse, protuberanser og andre og har herom skrevet talrige afhandlinger i fagtidsskrifter.

Med sin bog: Ueber die Natur der Cometen (Leipzig 1872) forlader Zöllner den videnskabelige metode, og i sine senere arbejder viser han større og større interesse for spiritistiske undersøgelser og spekulationer, som han søger at forklare matematisk ved at antage et firedimensionalt rum (Wissenschaftliche Abhandlungen, 4 bind Leipzig 1878-81). Alle disse arbejder vidner om en anormal sindsstemning, hvis videre udvikling han forskånedes for ved en pludselig død.

Kilder[redigér | redigér wikikode]