Johann Peter Gustav Lejeune Dirichlet
 |
 |
| Johann Peter Gustav Lejeune Dirichlet | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 13. februar 1805  Düren, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Død | 5. maj 1859 (54 år) Göttingen, Niedersachsen, Tyskland |
| Gravsted | Göttingen |
| Bopæl | Preussen |
| Ægtefælle | Rebecka Dirichlet |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Bonns Universitet |
| Elev af | Joseph Fourier |
| Medlem af | Royal Society, Kungliga Vetenskapsakademien, Det Preussiske Videnskabsakademi, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Bayerische Akademie der Wissenschaften med flere |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, matematiker |
| Fagområde | Dirichlet problem[1], talteori, matematik, matematisk statistik, matematisk analyse |
| Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin, Georg-August-Universität Göttingen, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Universitetet i Wrocław |
| Arbejdssted | Wrocław, Göttingen, Berlin, Paris |
| Elever | Leopold Kronecker |
| Kendte værker | list of things named after Gustav Lejeune Dirichlet[2] |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Foreign Member of the Royal Society (1855), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Pour le Mérite, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1855) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johann Peter Gustav Lejeune Dirichlet (13. februar 1805 - 5. maj 1859) var en tysk matematiker. Inden for talteori beviste han særlige tilfælde af Fermats sidste sætning og skabte analytisk talteori. Inden for analyse udviklede han teorien om Fourier-rækker og var en af de første til at give den moderne formelle definition af en funktion. I matematisk fysik studerede han potentialteori, grænseværdiproblemer og varmediffusion samt hydrodynamik.[3]
Selvom hans efternavn er Lejeune Dirichlet, omtales han ofte under sit mononym Dirichlet, især i forbindelse med resultater, der er opkaldt efter ham.