Den første vestromerske kejser, Honorius, døde i august 423, og det stod uklart, hvem der skulle overtage kejserembedet. Johannes, der indtil da havde været en højtstående embedsmand, benyttede chancen og lod sig udråbe til kejser. Johannes blev dog ikke anerkendt som kejser af alle, frem for alt ikke af den østromerske kejser Theodosius 2., der ønskede, at kejserembedet skulle forblive i hans egen familie. Theodosius udråbte derfor Honorius' nevø Valentinian til kejser, hvorefter han sendte sin hær mod Italien for at afsætte Johannes. Johannes ventede forgæves på Flavius Aëtius' hunniske hjælpetropper og blev slået ved Ravenna. I maj 425 blev han afsat og fik en hånd hugget af, og et par måneder senere blev han halshugget.
