Johannes Brøndum-Nielsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johannes Brøndum-Nielsen
Født 2. december 1881 Rediger på Wikidata
Hejlskov, Danmark Rediger på Wikidata
Død 9. marts 1977 (95 år) Rediger på Wikidata
Rungsted, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Hellerup Kirkegård Rediger på Wikidata
Barn Troels Brøndum-Nielsen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted UCL Skårup Seminarium (til 1902) Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Humanistiska Vetenskapssamfundet i Lund (fra 1948),
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (fra 1911),
Det Norske Videnskaps-Akademi (fra 1946),
Stednavneudvalget (1924-1968),
Videnskabernes Selskab (fra 1929) med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, filolog Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Dannebrog (1951),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1940) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johannes Brøndum-Nielsen (født 2. december 1881 i Hejlskov, Ørslevkloster Sogn, død 9. marts 1977 i Rungsted) var en nordisk filolog, docent i nordiske sprog ved Københavns Universitet 1919, professor 19261952.

Barndom[redigér | rediger kildetekst]

Brøndum-Nielsen blev født i Hejlskov, Ørslevkloster Sogn, som søn af skolelærer og kirkesanger Niels Christian Brøndum-Nielsen og hustruen Hanne Katinka Sofie, født Olsen[1].

Brøndum-Nielsen voksede op på det sydlige Fyn[2].

Brøndum-Nielsen havde en bror, Aage Brøndum-Nielsen, der var kunstner ved siden af lærergerningen [3].

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Brøndum-Nielsen fik lærereksamen fra Skårup Seminarium i 1902 og søgte så til København, hvor han i 1904 blev student fra Lang og Hjorts kursus. I 1910 blev han magister i nordisk filologi, og i 1914 fik han sin doktorgrad, dr. phil. [4].

I årene 1909-1919 virkede han som lærer ved Den danske realskoles seminarium og ved statens lærerhøjskole. Han fik i 1919 fast ansættelse ved Københavns universitet, først som docent, siden som professor i nordiske sprog (1926-1952)[5].

Fra sin ungdom til langt op i sin høje alderdom udforskede Brøndum-Nielsen modersmålet. Han var ikke blot som videnskabsmand og universitetslærer, men også som igangsætter og organisator af modermålsforskningen.

Hovedværket i hans omfattende forfatterskab er den store håndbog Gammeldansk Grammatik i sproghistorisk Fremstilling, 1–8 (1928–74), der rummer en indgående behandling af dansk lyd- og formlære indtil ca. 1500. Værket Dialekter og Dialektforskning (1927) banede vejen for universitetsundervisning i dialektologi. Ved Ordbog over det danske Sprog, 1–28 (1918–56), medvirkede Brøndum-Nielsen som en af de mest produktive redaktører.

Hans samling af skønlitterære og litteraturhistoriske værker står delvis opstillet på Læsesal Vest i Den Sorte Diamant.

Brøndum-Nielsen var også bidragyder til dagspressen, navnlig som deltager i den offentlige debat. Han kæmpede energisk, men forgæves, mod retskrivningsreformen af 1948 og mod udleveringen af de islandske håndskrifter.

Fagligt var Brøndum-Nielsen konservativ og dermed fremmed over for nyere strømninger inden for sprogvidenskaben, men på traditionens grund har hans virke sat sig mange varige spor.

Hæder[redigér | rediger kildetekst]

Brøndum-Nielsen blev Ridder af Dannebrogordenen 1931, Dannebrogsmand 1940 og Kommandør af Dannebrog 1951.

Privat[redigér | rediger kildetekst]

Brøndum-Nielsen var gift to gange[6].

Død[redigér | rediger kildetekst]

Han er begravet på Hellerup Kirkegård.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]