Johannes Bøggild

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Johannes Bøggild (født 17. juli 1920 i Fredericia, død 10. maj 2000) var medlem af Folketinget[1] fra Venstre 4. december 1973 til 13. februar 1974. Han blev cand.polit. i 1944. Han arbejdede bl.a. som journalist.

Han var søn af skoleinspektør Peter Christensen og Ingeborg Bøggild.

Han var sproglig student fra Fredericia Gymnasium i 1938. I 1944 blev han cand. polit. fra Københavns Universitet. Han blev valgt ind i Folketinget for Venstre i Storstrøms Amtskreds 4. december 1973 men nedlagde sit mandat 13. februar 1974, da han var blevet chefredaktør. Han var kandidat for Venstre i Præstøkredsen 1973-1974.

Beskæftigelse[redigér | rediger kildetekst]

Privatmanuduktør ved universitetet 1941-1946. Censor i økonomi ved Århus Universitet. Hos Handelsministeriet, Industrirådet, Arbejds- og Socialministeriet 1944-48, Finansministeriet 1967-68. Direktør for Jyske Sparekassers Kapitalfond 1969, for sparekassen Bikuben 1971. Som journalist var han lederskribent ved Dagbladet Børsen 1945-48, økonomisk medarbejder ved Berlingske Aftenavis 1948-50, hos Berlingske Tidende redaktør af erhvervssider 1950-56, lederskribent og markedsmedarbejder 1956-67, kommentator ved Danmarks Radio 1967, ved TV-Avisen 1968-69. Kommentator ved adskillige dagblade og tidsskrifter. Han var chefredaktør for Landsbladet fra 1973.

Publikationer[redigér | rediger kildetekst]

Medforfatter af betænkningen om sammenslutningsproblematikken for jyske sparekasser.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Artiklen om politikeren Johannes Bøggild kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.