Johannes Vahlen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Johannes Vahlen

Johannes Vahlen.jpg

Personlig information
Født 27. september 1830Rediger på Wikidata
BonnRediger på Wikidata
Død 30. november 1911 (81 år)Rediger på Wikidata
BerlinRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität BonnRediger på Wikidata
Akademisk grad ph.d.Rediger på Wikidata
Medlem af Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1885),
Det østrigske videnskabsakademi,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Akademie der Wissenschaften zu Göttingen,
Bayerische Akademie der WissenschaftenRediger på Wikidata
Beskæftigelse Sprogforsker, universitetslærer, klassisk filologRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Humboldt-Universität zu Berlin, Freiburgs Universitet, Wien Universitet, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Universitetet i WrocławRediger på Wikidata
Arbejdssted Freiburg im BreisgauRediger på Wikidata
Elever Walter Altmann, Alfred GudemanRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Pour le Mérite for videnskab og kunstRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johannes Vahlen (født 28. september 1830 i Bonn, død 30. november 1911) var en tysk filolog.

Vahlen blev 1856 professor i Breslau, 1858 i Wien og 1874 i Berlin. Af Vahlens skrifter kan mærkes udgaver af de latinske digtere Nævius (1854) og Ennius (2. udgave, 1903), Über die Annalen des Ennius (1886) og nogle skrifter om Aristoteles. Desuden udgav han Laurentii Vallæ opuscula tria (1869). Hans talrige afhandlinger, der vidner om stor skarpsindighed og fin sprogsans, er udgivne i Opuscula academica (2 bind, Leipzig 1907—08) og Gesammelte philologische Schriften (2 bind, Leipzig 1911—23).

Kilder[redigér | redigér wikikode]

SprogforskerStub
Denne biografi af en sprogforsker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi