Spring til indhold

Johannesburg storbykommune

Johannesburg
Overblik
Land Sydafrika
ProvinsGauteng
Indbyggertal4.803.262
  Opgjort via 2022
Areal2.920/km²
Oversigtskort
Johannesburg is located in Sydafrika
Johannesburg
Johannesburg
Johannesburgs beliggenhed

26°10′S 28°0′Ø / 26.167°S 28.000°Ø / -26.167; 28.000

Johannesburg storbykommune (Johannesburg Metropolitan Municipality) er en storbykommune, der forvalter den lokale administration af Johannesburg, den største by i Sydafrika. Den er opdelt i flere filialer og afdelinger for at fremme byens service. Zulu er det mest talte modersmål med 23,4% efterfulgt af engelsk med 20,1%.

Johannesburg er en delt kommune: de fattige hovedsageligt bor i de sydlige forstæder eller i periferierne af det fjerne nord, og middel- og overklassen bor for en stor del i forstæderne i centrum og nord. I 2012 var arbejdsløsheden tæt på 25 %, og de fleste unge var arbejdsløse.[1] Omkring 20 % af kommunens indbyggere lever i ekstrem fattigdom i uformelle bosættelser, der mangler ordentlige veje, elektricitet eller andre former for direkte kommunale faciliteter.

Efter afslutningen af apartheidtiden blev Central Witwatersrand Metropolitan Chamber i april 1991 dannet som et "folkebaseret" forhandlingsforum, forud for afholdelsen af et demokratisk valg og oprettelsen af ny administration for Johannesburgområdet. Efter "Local Government Transition Act" fra 1993 blev Greater Johannesburg Negotiating Forum oprettet, og det nåede i september 1994 frem til en enighed, der indebar en omgruppering af forstæderne i nye kommunale strukturer, de storbymæssige lokale råd (MLC'er) og det overordnede Greater Johannesburg Metropolitan Council,[2] også kendt som "Transitional Metropolitan Council" for byen.[3]

1995 og Greater Johannesburg Metropolitan Council

[redigér | rediger kildetekst]

Den nye post-apartheid-administration var "Greater Johannesburg Metropolitan Council" (GJMC), også kendt som "Transitional Metropolitan Council", oprettet i 1995.[4] Byrådet vedtog sloganet "Én by, én skatteyder" for at fremhæve sit primære mål om at bekæmpe den ulige fordeling af skatteindtægter.  Med dette formål ville indtægter fra velhavende, traditionelt hvide områder betale for tjenester, der er nødvendige i fattigere, sorte områder. Byrådet blev oprindeligt opdelt i syv kommunale understrukturer (MSS'er), der inden for et år blev rationaliseret til fire MSS'er, hver med en væsentligt autonom myndighed eller "Metropolitan Local Council" (MLC), der skulle overvåges af det centrale storbyråd. Kommunegrænserne blev udvidet til at omfatte velhavende satellitbyer som Sandton og Randburg, fattigere nabobyer som Soweto og Alexandra og uformelle bosættelser som Orange Farm.[4] De fire MLC'er var: den sydlige MLC, der dækkede Ennerdale, det meste af Soweto, dele af Diepmeadow og den gamle Johannesburg City og Lenasia; den nordlige MLC, der dækkede Randburg og Randburg CBD, samt dele af Soweto, Diepmeadow og den gamle Johannesburg City; den østlige MLC, der dækkede Sandton, Alexandra og en del af den gamle Johannesburg City, samt den vestlige MLC, der dækkede Roodepoort, Dobsonville og dele af Soweto og Diepmeadow.[5]

I 1999 udnævnte Johannesburg en bychef til at omforme byens skrantende økonomiske situation.[6][7] Lederen udarbejdede sammen med kommunalbestyrelsen en plan kaldet "iGoli 2002", som var en omstruktureringsplan, der skulle færdiggøres i 2002, og som opfordrede regeringen til at sælge aktiviteter der ikke var kerneaktiviteter, omstrukturere visse forsyningsselskaber og krævede, at alle andre blev selvforsynende. Planen mødte stærk modstand fra fagforeninger, der frygtede tab af arbejdspladser.

2000 og den nye storbykommune

[redigér | rediger kildetekst]
De elleve erstattede regioner

I 1999 gennemførte den kommunale afgrænsningsnævn en undersøgelse af storbyområder og andre store kommuner og fandt, at Johannesburg burde erklæres som en kommune i "kategori A".[8] Den følgende lov om lokale forvaltningssystemer nr. 32 af 2000 erstattede GJMC, dens fire MLC'er og også den nærliggende Midrand Local Authority med den nye Johannesburg storbykommune ("City of Johannesburg Metropolitan Municipality") fra 6. december 2000.[9][10] iGoli 2002-planen trådte i kraft og gjorde nogle sektorer til "malkekøer", der hjalp med at støtte byen generelt. [11] Selvom nogle job gik tabt, var der ingen massefyringer, da mange kontorer brugte afskedigelser til at fjerne overskydende personale.[12] Planen førte byen fra næsten insolvens[7] til et driftsoverskud på 153 millioner rand (23,6 USD). millioner).[6]

De første foretagender for den nyoprettede by Johannesburg storbykommune, som udstukket i "Igoli 2002"-planen, var at omstrukturere Metro Gas, Rand Airport og nogle sportsstadioner til selvstændige virksomheder. Bybusservicen, Johannesburg Zoo, Civic Theatre, Fresh Produce Market og byens ejendomme blev omdannet til aktieselskaber med byen som eneste aktionær. Hver af dem blev drevet som en virksomhed, med ledelsen ansat på præstationskontrakter.

I 2010-11 blev kommunen udsat for en revision med forbehold fra rigsrevisoren efter et stort antal faktureringsproblemer som følge af en mangelfuld implementering af et SAP- system.[13][1] Byens callcenter oplevede også en krise på samme tid, hvor personalet nægtede at arbejde.[14][15]

Kommunen dækker et område på 1.645 km2, der strækker sig fra Orange Farm i syd til Midrand i nord, og indeholder to store bycentre, Johannesburg og Midrand, og ni mindre bycentre, nemlig Roodepoort, Diepsloot, Killarney, Melrose Arch, Randburg, Rosebank, Sandton, Soweto og Sunninghill.[8]:62,24

Ved folketællingen i 2011 opdeltes kommunen i følgende hovedbyer (uændret fra folketællingen i 2001): [16]

Navn Kode Befolkning Areal (km2) Mest talte sprog
Alexandra 798014 179.624 6,91 Zulu 26%, Pedi 23%, Tsonga 11%, Xhosa 9%, Tswana 9%, Sotho 7%, Venda 4%
Chartwell 798011 1.728 9,07 English 50%, Afrikaans 10%, Zulu 9%, foreign languages 7%, Ndebele 7%
City of Johannesburg (non-urban) 798002 9.933 289,84 English 15%, Zulu 14%, Sotho 12%, Afrikaans 11%, Tswana 10%, Xhosa 8%, Pedi 8%, foreign languages 5%, Tsonga 4%, Venda 4%
Dainfern 798012 6.601 4,08 English 65%, foreign languages 15%, Afrikaans 4%, Zulu 4%
Diepsloot 798003 138.329 12,00 Pedi 22%, Zulu 19%, Tsonga 10%, Ndebele 10%, Venda 9%, Tswana 7%, Xhosa 5%, foreign languages 4%, Sotho 4%
Drieziek 798035 35.622 7,53 Zulu 42%, Sotho 28%, Xhosa 8%, Tsonga 7%
Ebony Park 798007 22.309 1,63 Pedi 29%, Zulu 23%, Tswana 7%, Tsonga 7%, Xhosa 6%, Sotho 6%, Ndebele 4%, English 4%
Ennerdale 798033 71.815 21,33 Afrikaans 19%, English 18%, Zulu 17%, Sotho 16%, Xhosa 8%, Tsonga 5%, Tswana 5%
Farmall 798017 1.051 5,01 English 47%, Afrikaans 12%, foreign languages 9%, Zulu 7%, Pedi 5%, Tswana 4%, Ndebele 4%
Itsoseng 798021 5.243 0,58 Pedi 22%, Venda 15%, Tswana 13%, Zulu 11%, Ndebele 7%, Sotho 7%, Tsonga 7%, English 4%, foreign languages 4%, Xhosa 4%
Ivory Park 798006 184.383 9,21 Pedi 23%, Tsonga 22%, Zulu 21%, Xhosa 7%, foreign languages 5%, Ndebele 5%, Sotho 4%
Johannesburg 798015 957.441 334,81 English 31%, Zulu 19%, Afrikaans 12%, foreign languages 7%, Xhosa 5%, Ndebele 4%, Sotho 4%, Pedi 4%, Tswana 4%, Tsonga 3%, Venda 1%
Kaalfontein 798005 46.147 4,96 Pedi 30%, Zulu 21%, Tsonga 10%, Xhosa 8%, foreign languages 5%, Sotho 5%, Ndebele 5%, Tswana 4%
Kagiso 798024 5.182 0,57 Tswana 33%, Zulu 17%, Xhosa 11%, Sotho 9%, Tsonga 8%, Venda 5%, Pedi 4%
Kanana Park 798039 21.005 6,82 Zulu 35%, Xhosa 22%, Sotho 20%, Tsonga 5%
Lakeside 798037 23.503 3,78 Sotho 48%, Zulu 30%, Xhosa 8%
Lanseria 798019 4.788 1,83 Pedi 19%, Tswana 15%, Zulu 15%, Tsonga 10%, Venda 8%, English 7%, Sotho 6%, Xhosa 6%, Ndebele 5%
Lawley 798038 33.136 6,09 Zulu 28%, Sotho 20%, Tsonga 13%, Xhosa 8%, English 5%, Tswana 5%, Pedi 4%, Venda 4%, Afrikaans 4%
Lehae 798029 13.380 3,50 Zulu 42%, Sotho 13%, Tsonga 12%, Xhosa 10%, Tswana 5%
Lenasia 798028 89.714 20,28 English 55%, Zulu 8%, Tswana 8%, Sotho 6%, Xhosa 4%, foreign languages 4%, Afrikaans 4%
Lenasia South 798032 37.110 13,98 English 53%, Zulu 12%, Sotho 8%, Xhosa 5%, Tswana 5%
Lucky 7 798020 0 0,11 n. a.
Malatjie 798001 2.321 0,18 Pedi 23%, Tswana 13%, Zulu 12%, Venda 12%, Ndebele 9%, Tsonga 7%, Sotho 6%, foreign languages 5%, Xhosa 4%
Mayibuye 798009 22.178 1,16 Pedi 24%, Zulu 18%, Xhosa 15%, Tsonga 9%, Ndebele 9%, foreign languages 7%, Sotho 4%
Midrand 798004 87.387 152,87 English 50%, Zulu 10%, Afrikaans 6%, foreign languages 5%, Xhosa 5%, Tswana 5%, Pedi 4%, Sotho 4%
Millgate Farm 798018 172 0.88 n. a.
Orange Farm 798034 76.767 12,16 Zulu 44%, Sotho 29%, Xhosa 9%, Tsonga 4%
Poortjie 798040 11.153 2,43 Sotho 38%, Zulu 19%, Xhosa 18%, Tsonga 9%, Tswana 5%
Rabie Ridge 798008 41.204 3,33 Pedi 32%, Zulu 16%, Tsonga 9%, Afrikaans 8%, Xhosa 8%, Sotho 5%, Tswana 4%, Ndebele 4%
Randburg 798016 337.053 167,98 English 52%, Afrikaans 17%, Zulu 6%, foreign languages 5%, Tswana 4%
Randfontein 798027 0 9.19 n. a.
Rietfontein 798023 196 2.17 n. a.
Roodepoort 798022 326.416 161,50 English 29%, Afrikaans 23%, Zulu 9%, Tswana 8%, Pedi 4%, Xhosa 4%, Sotho 4%, foreign languages 3%, Venda 3%
Sandton 798013 222.415 143,54 English 63%, Afrikaans 7%, Zulu 6%, foreign languages 6%
Soweto 798026 1.271.628 200,03 Zulu 37%, Sotho 15%, Tswana 12%, Tsonga 8%, Pedi 5%, Venda 4%, English 2%, Ndebele 1%, Afrikaans 1%, foreign languages 1%
Stretford 798036 61.141 7,38 Zulu 39%, Sotho 34%, Xhosa 9%, Tsonga 4%
Tshepisong 798025 53.260 6,56 Zulu 26%, Tswana 22%, Xhosa 12%, Tsonga 12%, Sotho 9%, Pedi 5%, Venda 5%
Vlakfontein 798031 27.291 4,63 Zulu 38%, Sotho 17%, Tsonga 10%, Xhosa 9%, Tswana 6%, Pedi 4%
Zakariyya Park 798030 6.200 1,96 English 34%, Zulu 20%, Sotho 9%, Tswana 6%, Xhosa 6%, Tsonga 5%, foreign languages 4%
Zevenfontein 798010 0 3,11 n. a.

Hver provins bestemmer strukturen af det lokale styre i sit område. Gauteng-provinsen, der styres af African National Congress, har valgt et borgmester-rådsstyre. Den første borgmester i Johannesburg efter etableringen af den nuværende struktur var Amos Mosondo.

Johannesburgs administrative regioner

Administrationen af Johannesburg Metropolitan Municipality blev oprindeligt decentraliseret i elleve regioner, blot kaldet Region 1 til region 11. De blev efterfølgende, i sommeren 2006 konsolideret til syv regioner med navnet Region A til G. De nuværende regioner er:[17][18]

  • Region A - Diepsloot, Midrand og Ivory Park (tidligere Region 1 og 2)
  • Region B - Northcliff og dele af Sandton, Randburg og Rosebank (tidligere Region 4 og dele af Region 3)
  • Region C - Roodepoort og dele af Randburg (tidligere Region 5)
  • Region D - Soweto, Doornkop, Diepkloof og Meadowlands (tidligere Region 6 og 10)
  • Region E - Alexandra og dele af Sandton og Rosebank (tidligere Region 7 og dele af Region 3)
  • Region F - indre by og Johannesburg Syd (tidligere Region 8 og 9)
  • Region G - Ennerdale, Orange Farm, Lenasia, Eldorado Park og Protea. (tidligere Region 11)

Hver region er ansvarlig for etablering og levering af sundhedspleje, boliger, sport og fritidsfaciliteter, biblioteker, social udvikling og andre lokale samfundsbaserede tjenester, og hver region har et folkecenter, hvor enhver byrelateret transaktion kan håndteres, og beboere kan indgive klager og rapportere serviceproblemer.

  • Isaac Mogase, 1995-2000 (ANC)
  • Amos Masondo, 2000 - 2011 (ANC)
  • Parks Tau, 2011-2016 (ANC)
  • Herman Mashaba, 2016 - 2019 (DA)
  • Geoff Makhubo, 2019 - 2021 (ANC)
  • Jolidee Matongo, 2021 - 2021 (ANC)
  • Mpho Moerane, 2021 - 2021 (ANC)
  • Mpho Phalatse, 2021 - 2022 (DA)
  • Dada Morero, 2022 - 2022 (ANC) [omstridt]
  • Mpho Phalatse, 2022 - 2023 (DA)
  • Thapelo Amad, 2023 - 2023 (Al Jama-ah)
  • Kabelo Gwamanda, 2023 - 2024 (Al Jama-ah)
  • Dada Morero, 2024 - nu (ANC)
  1. 1 2 Smith, David (12. juli 2013). "Johannesburg rebuked over 'world-class city' advert". The Guardian. Hentet 15. juli 2013.
  2. ↑ "Executive Mayor's Mid-Term Report" (PDF). City of Johannesburg. juli 2003. s. 9-10, ch 1. Arkiveret fra originalen (PDF) 1. december 2017. Hentet 2. september 2026.
  3. ↑ World Bank (2003). "Spotlight on Johannesburg". World Development Report 2004: Making Services Work for Poor People. Washington, D.C.: World Bank. s. 178–179. ISBN 978-0-8213-5468-1.
  4. 1 2 Beavon, Keith S. O. (1997). "Johannesburg: A city and metropolitan area in transformation: Towards an interim local government". I Rakodi, Carole (red.). The urban challenge in Africa: Growth and management of its large cities. New York: United Nations University Press. Arkiveret fra originalen 23. januar 2015.
  5. ↑ "8th Conference on Asphalt Pavements for Southern Africa" (PDF). capsa11.co.za. Arkiveret fra originalen (PDF) 8. marts 2012.
  6. 1 2 van der Merwe, Izak; Davids, Arlene (2006). "Cape Town and Johannesburg". I Bekker, Simon B. (red.). Reflections on Identity in Four African Cities. Stellenbosch, South Africa: African Minds. s. 33. ISBN 978-1-920051-40-2.
  7. 1 2 Tomlinson, Richard (2005). "Reinterpreting the Meaning of Decentralization in Johannesburg". I Segbers, Klaus (red.). Public Problems—private Solutions?: Globalising Cities in the South. Aldershot, Hampshire, England: Ashgate Publishing. s. 327–346. ISBN 978-0-7546-4362-3.
  8. 1 2 "Investigation into Possible Demarcation of More Metropolitan Authorities and the Extension of the Municipal Areas of Existing Metropolitan Areas" (PDF). Municipal Demarcation Board. 7. maj 2008. s. 9. Arkiveret fra originalen (PDF) 7. maj 2021. Hentet 2. september 2026.
  9. ↑ Digoamaje, Maria (2004). "Reorganisation of Libraries Under Greater Johannesburg in the Democratic Era" (PDF). City of Johannesburg. Arkiveret fra originalen (PDF) 5. januar 2009.
  10. ↑ "Final-term report" (PDF). City of Johannesburg. 12. januar 2007. s. 22, ch 1. Arkiveret fra originalen (PDF) 9. november 2017. Hentet 2. september 2026.
  11. ↑ Tabane, Rapule (2. juni 2003). "Market produces the goods". Mail and Guardian. South Africa. Arkiveret fra originalen 5. januar 2014.
  12. ↑ "Restructuring Service Delivery: Johannesburg, South Africa, 1996–2001 (Policy Note 207)". Princeton University. Arkiveret fra originalen 5. januar 2014. Hentet 5. januar 2014.
  13. ↑ Chantelle Benjamin And Sarah Hudleston. "Billing crisis could result in qualified audit for Joburg". BusinessDay. Arkiveret fra originalen 6. marts 2012. Hentet 15. maj 2011.
  14. ↑ Mawson, Nicola (1. februar 2011). "Joburg call centre collapses". ITWeb. Hentet 15. maj 2011.
  15. ↑ Gia Nicolaides (24. juni 2009). "Joburg connect staff admit they are on a go-slow". Eyewitness News. Arkiveret fra originalen 12. marts 2012. Hentet 15. maj 2011.
  16. ↑ Africa, Statistics South. "Local Municipality City of Johannesburg". www.statssa.gov.za. Statistics South Africa.
  17. ↑ Arkiveret 23. september 2006 hos Wayback Machine
  18. ↑ Fraser, Neil (10. april 2006). "More competition for inner city on the cards". Johannesburg News Agency. Arkiveret fra originalen 2. februar 2009.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]