Jonathan Motzfeldt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jonathan Motzfeldt

Jonathan Motzfeldt BogForum Forum Copenhagen.JPG

Personlig information
Født 25. september 1938Rediger på Wikidata
QassimiutRediger på Wikidata
Død 28. oktober 2010 (72 år)Rediger på Wikidata
QaqortoqRediger på Wikidata
Dødsårsag HjerneblødningRediger på Wikidata
Politisk parti SiumutRediger på Wikidata
Ægtefælle Margit MotzfeldtRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse PolitikerRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Großes Verdienstkreuz mit Stern des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland,
Nersornaat,
NordstjerneordenenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jonathan Jakob Jørgen Otto Motzfeldt (25. september 1938 i Qassimiut i Qaqortoq Kommune28. oktober 2010 Nuuk[1]) var en grønlandsk politiker og præst, der var Grønlands første landsstyreformand.

Motzfeldt var en central skikkelse i udviklingen af det moderne Grønland og dets politiske liv.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Motzfeldt voksede op i bygden Qassimiut som søn af fanger Søren Motzfeldt (død 1984) og hustru Kirsten Motzfeldt, født Klemmensen (død 1979).

Erhvervskarriere[redigér | redigér wikikode]

Han tog lærereksamen fra Illinniarfissuaq (Grønlands Seminarium) i Nuuk 1960, Exam.theol. fra Københavns Universitet 1966, præst i bygden Alluitsup Paa, (dansk: Sydprøven) i Qaqortoq Kommune (dansk: Julianehåb) 1966-69, præst i Qaqortoq by og Præstegæld 1969-79.

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

Motzfeldt i Oslo i 2003

Efter at have stillet sig i forgrunden for den politiske frigørelsesproces, som Grønlands befolkning indledte for alvor i begyndelsen af 1970'erne, blev Jonathan Motzfeldt synonym med Grønlands Hjemmestyre. På samme måde, som han trådte frem båret på skuldrene af selvstændighedsbevægelsens egentlige foregangsmænd, sikrede han sig stor indflydelse via en række spektakulære og ofte ganske brutale politiske udrensninger. Gamle kampfæller som f.eks. Lars Emil Johansen, Moses Olsen, Lars Chemnitz og Emil Abelsen blev skubbet ud på et politisk sidespor.

Medlem og næstformand for Grønlands Landsråd 1971-79, formand for Siumut 1977-79, medlem af Grønlands Landsting 1979-2009, formand for Grønlands Landsting 1979-88, formand for Grønlands Landsstyre (landsstyreformand) 1979-91 og igen 1997-02, formand for Siumut 1980-87, landstingsformand 1997, formand for Siumut 1998-2002, landstingsformand 2003-08. januar 2008, formand for Vestnordisk Råd

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Den blev 9. august 1992 gift med islændingen Kristjana Guðrún Guðmundsdóttir, født 15. februar 1951 i Reykjavik.

Tillidsposter[redigér | redigér wikikode]

Medlem af Studenterrådet, Københavns Universitet 1962-63, formand for grønlænderforeningen Kalatdlit, København 1962-64, medlem af Grønlandsrådet 1971-79, medlem af Hjemmestyreudvalget 1973, medlem af Hjemmestyrekommissionen 1975-79, formand for Landsplansudvalget 1978, formand for Præsteforeningens Grønlands Kreds 1975-79, formand for Kommunernes Tilsynsråd 1975-79, formand for Fællesrådet vedr. mineralske råstoffer i Grønland 1979-91, medlem af Kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland 1979-97, medlem af Hans Lynge Fondens bestyrelse 1988-, formand for forsøgsstationen Upernaviarsuk 1990-, bestyrelsesformand for KNIs bestyrelse 1994-97, bestyrelsesformand for Grønlandsfly A/S (i dag Air Greenland A/S) 1991-97, formand for Kommunalreformkommissionen 1992-95, bestyrelsesformand for KNI Holding A/S 1995-97, Formand for Kommunernes Tilsynsråd 1997-02

Ordner og titler[redigér | redigér wikikode]

Helbredsproblemer og affærer[redigér | redigér wikikode]

Efter en længerevarende periode med et stadig mere ukontrolleret alkoholmisbrug og en række skandaler, blev Jonathan Motzfeldt tvunget til at trække sig som landsstyreformand i 1991. Han blev dog tildelt en række centrale poster i den offentligt ejede del af Grønlands erhvervsliv. Posten som landsstyreformand overgik herefter til Lars Emil Johansen. Efter Lars Emil Johansen valgte at blive vicekoncernchef i Royal Greenland overtog Jonathan Motzfeldt atter posten som landsstyreformand i 1997. Han besad denne post til 2001, hvor han blev tvunget til at udskrive nyvalg grundet alvorlig kritik fra Landstinget af forvaltningen af hjemmestyrets økonomi. Posten som landsstyreformand overgik herefter til Hans Enoksen. Jonathan Motzfeldt blev herefter igen formand for Grønlands Landsting.

Efter at være blevet anmeldt til politiet for et påstået seksuelt overgreb valgte han 18. januar 2008 at trække sig fra posten som formand for Landstinget.[2] Sagen blev efterfølgende frafaldet, uden at der blev rejst sigtelse, pga. manglende beviser.[3] På posten som formand for Landstinget efterfulgtes han af partifællen Ruth Heilmann.

Foråret 2009 blev Jonathan Motzfeldt ramt af en større skandale efter at have misbrugt offentlige midler til privat formål. Avisen AG dokumenterede således, at han helt frem til 2008 havde ladet hjemmestyret betale for bl.a. private middage, ligesom det også var de offentlige kasser der måtte holde for, når den tidligere landsstyreformand indtog store mængder alkohol. Skandalen kulminerede, da han kort inden landstingsvalget i juni 2009 blev nægtet ombordstigning på en helikopter i Qaqortoq grundet beruselse. Han blev ikke genvalgt til landstinget ved valget den 2. juni 2009.

Motzfeldt afgik ved døden den 28. oktober 2010 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk af en hjerneblødning efter en lang kamp mod kræft.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jonathan Motzfeldt er død. BT. 28. oktober 2010. 
  2. ^ Dan Robert Larsen. «Topp-politikere i sex-skandale», NRK Sámi Radio, 13. april 2009
  3. ^ Dan Robert Larsen. «Motzfeldt vil inn på Landstinget igjen», NRK Sámi Radio, 17. april 2009

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Peter Frederik Rosing, Jonathan Motzfeldt – bygdedrengen, præsten, landsfaderen og statsmanden, Sohn, 2008. ISBN 978-87-91959-27-1.